Sproget i din tale

Dit sprog skal være tilpasset emnet, modtagerne og formålet

Sproget er altid vigtigt i en tale. For det er gennem dit sprog, at du skal engagere dine modtagere. Sproget skal både tilpasses dit emne og dine modtagere. Derfor vil der være forskellige måder at skrive talen på. 

Du bør tænke over formålet med talen. Skal du overbevise modtagerne om dine synspunkter som i en politisk tale? Skal du gøre modtagerne klogere som i en informerende tale? Skal du skabe fællesskab og måske underholde som i en lejlighedstale? 

Vælg talens tone

Formålet afgør den tone eller stemning, som din tale skal have. Skal talen være sørgelig eller humoristisk? Skal du være glad eller vred? Skal du være ydmyg eller autoritær? Skal du være optimistisk eller pessimistisk? Skal du være sikker i din sag eller fyldt med undren? Her er et eksempel, hvor tonen på samme tid er trist og vred:

Jeg kæmper og gør, hvad jeg kan. Jeg slæber på den præstationsrygsæk hver dag. Men det er som om, at den bare bliver tungere og tungere. Det vil jeg ikke finde mig i. Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det? Hvorfor er der ingen, der hjælper os? Det er da ikke sådan ungdommen skal være!

Blandingen af det triste og det vrede taler til modtagernes følelser. Det gør det lettere for afsenderen at få dem over på sin side.

Vælg talens stil

Du kan vælge en lav stil med et hverdagsagtigt og enkelt sprog, hvis dit emne og dine modtagere lægger op til det. Hvis modtagerne er på din egen alder kan du endda bruge et ungt sprog med moderne ord og udtryk. Her et eksempel på  det hverdagsagtige og enkle:

Så er næsten 10 år gået. 10 hårde, men gode år. 10 år, som har været fuld af forvirring, kedsomhed og frustration - men nåh ja, - vi havde jo selvfølgelig også andre fag udover matematik! Det har været 10 gode år, men det har bestemt ikke altid været let. Især de sidste par måneder har været svære for de fleste. Mange uheldige ting er sket, alt lige fra en pandemi til at vi skulle op i mundtlig tysk. Men på trods af dette, vil de fleste af os huske vores skoletid som noget godt.

Hvis emnet er mere alvorligt og dine modtagere er bred målgruppe, som måske også rummer voksne og ældre, bør du tilpasse sproget efter det. Så kan det være mere relevant at bruge en høj stil, hvor du formulerer dig i et mere avanceret, højtideligt og gammeldags sprog. Måske sproget endda skal være fagligt med præcise faglige ord? Her vil du ligge tættere på skriftsprog. 

Her er et eksempel, hvor sproget i talen ligner skriftsprog mere end talesprog: 

Unge som os får det værre og værre. Antallet af børn og unge med stress, depression og angst er steget meget voldsomt de seneste 15 år. Ifølge Børns Vilkår føler 30% af alle piger i 9.klasse sig stressede ofte eller hele tiden. Der er en hele tiden noget, vi skal præstere i. Og vi kan hele tiden se, hvor vi selv ligger på en skala fra dårlig til perfekt. Det gør, at vi bliver stressede og triste. Flere undersøgelser viser, at vores generation generelt er mindre glade end andre. Og det er jo ikke så mærkeligt.

Der er brugt ord som "depression og angst" og udtryk som "steget meget voldsomt de seneste 15 år". Sådan vil vi normalt ikke formulere os i talesproget, men sproget passer godt til en tale, hvor afsenderen vil fremstå velbegrundet og seriøs.

Brug et kreativt og varieret sprog

De fleste gode taler bruger sproget kreativt og varieret for at fastholde modtagerne. Derfor er det godt at bruge ekstra tid på sproget. Det skal selvfølgelig være korrekt, men det skal også bruge sproglige virkemidler på en kreativ måde.

Du behøver ikke bruge alle virkemidlerne i din tale, men vælge nogle stykker ud, som du bruger på særligt vigtige steder. Her er nogle eksempler:

Humor

Humor er et godt virkemiddel til mange taler. Humoren kan nemlig skabe en god stemning blandt modtagerne og dermed gøre dem mere engagerede og interesserede i talens indhold. Her gøres sjov med fagene matematik og tysk. 

10 år, som har været fuld af forvirring, kedsomhed og frustration - men nåh ja, - vi havde jo selvfølgelig også andre fag udover matematik! Det har været 10 gode år, men det har bestemt ikke altid været let. Især de sidste par måneder har været svære for de fleste. Mange uheldige ting er sket, alt lige fra en pandemi til at vi skulle op i mundtlig tysk. 

En variant af humor er ironien, hvor du siger det modsatte af, hvad du mener. Fx " Så stod vi der helt gennemblødte i mørket. Det var dog fantastisk, tænkte jeg". Ironi kan godt bruges i en tale, men du skal være forsigtig med det, fordi ironiske udsagn let bliver misforstået.

Billedsprog

Billedsprog er tit et godt virkemiddel. Godt billedsprog sætter modtagerens fantasi og forestillinger i sving. Det kan også gøre det lettere at huske budskaberne. Her kan du se, hvordan en stor, tung rygsæk bliver gjort til et billlede på samfundets krav til de unge:

Samfundet har lagt sine krav på os som en stor, tung rygsæk.

Jeg kæmper og gør, hvad jeg kan. Jeg slæber på den præstationsrygsæk hver dag. Men det er som om, at den bare bliver tungere og tungere. Det vil jeg ikke finde mig i. Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det? 

Her kan man levede se for sig, hvordan eleven trækkes ned af sin tunge rygsæk. Et tilsvarende eksempel ser du her: "det samfund, der maser os flade". Her bliver samfundet personificeret, som en voldsom og voldelig modstander.

Billedet om præstationsrygsækken starter med en sammenligning, som også er en god måde at skabe sproglige billeder på. Ved at sammenligne et psykologisk og socialt pres med en tung taske, bliver det lettere for modtageren at forstå og huske budskabet.

Modsætning

Modsætninger kan være gode virkemidler, fordi de fremhæver kontraster. De kan stille klare valg op, som modtageren let kan forholde sig til. Her har vi markeret modsætninger med farver:

Det er fuldstændigt ligegyldigt at kunne score karakterer i top, hvis ens lykke er i bund. Det er fuldstændigt ligegyldigt at have en million følgere på Instagram, hvis man er helt alene og ensom. Vi er nødt til at tale om, hvorfor vi så skal præstere. Hvad er pointen med alle præstationerne, hvis det skaber ulykke?

Du kan se, hvordan opstillingen af modsætninger faktisk leder frem til, at præstationer bliver det modsatte af lykke. 

Gentagelse

Når folk er sure, kan de finde på at gentage ting. Måske endda true med at gentage det, som når en vred forælder siger, "Du skal ikke få mig til at gentage!" Det fortæller os, at gentagelse kan være et stærkt virkemiddel. Her har du et eksempel, hvor gentagelsen består i en opremsning af det simple ord "hvem":

Hvem har så ansvaret? Hvem skal vi pege på og skælde ud for vores angst, stress og depressioner? Hvem er skaberne af det samfund, der maser os flade? Jeg mener, at det er de voksne. Det er dem, der har sat os i verden. 

Gentagelsen af "hvem" i de første tre sætninger bygger en slags spænding op. Det leder frem til talerens svar og afsløring af, hvem "hvem" er, nemlig de voksne.

Eksemplet har i øvrigt en anden gentagelse, som ofte bruges i taler. Nemlig tre-trins raketten. Her er de tre første sætninger med "hvem" rakettens tre trin, som fyrer raketten af, mens de sidste to sætninger er rakettens eksplosion. 

Der er en mini-raket i eksemplet. Kan du finde den?

Modtagerhenvendelse

Når du holder en tale, står du ansigt til ansigt med dine modtagere. Det kan du bruge som et stærkt virkemiddel. Du kan tale direkte til modtagerne, som i eksemplet herunder. 

Måske sidder jeres kommende bedste ven blandt mængden? Måske har vi mest tilfælles med dem, vi mindst forventer det af? I finder kun ud af det, hvis I ikke dømmer eller afviser nogen på forhånd.

Her tales direkte til modtagernes forventninger og frygt. Vil de finde gode venner og nye fællesskaber efter skolen? Taleren giver løsningen - modtagerne skal undgå at dømme nogen ude på forhånd. 

I eksemplet ser du også en anden typisk form for modtagerhenvendelse, nemlig retoriske spørgsmål. Det er spørgsmål, som modtagerne kan tænke over. Men det er også spørgsmål, som taleren normalt besvarer selv. Dermed inddrager de modtageren, men leder også modtagerens tanker i en bestemt retning. Det kan du se i eksemplet her:

Hvor mange af jer har været bange for at få en lav karakter i skolen? Hvor mange af jer har prøvet at blive kede af det over en karakter? Det har jeg. Mange gange. Jeg har grædt. Jeg har følt mig dårlig. Jeg har følt mig forkert og dum. 

Igen stilles retoriske spørgsmål direkte til modtagerne. Taleren giver så et meget personligt og sårbart svar, som næsten kun kan påvirke modtagernes følelser stærkt og få dem overbevist om, at præstationspres (her i form af karakterer) er dårligt for de unge.

Læs din tale grundigt igennem

Husk til sidst at læse din tale igennem for sproglige fejl og tastefejl. Det er en god idé at bruge stavekontrollen i Word, men du må aldrig stole 100% på den. Af og til tager den nemlig fejl. 

Det kan være en god idé at finde tidligere afleveringer frem og se på, hvilke fejl din lærer typisk har rettet. Laver du nogle af de samme typer fejl? Så gå målrettet efter at få dem rettet i din tale, inden du afleverer. 

Du kan få hjælp til typiske sproglige fejl i webbogen Bedre Dansk, som du kan læse gratis hos Studienet.dk. Her kan du få hurtig hjælp til typiske fejl som nutids- r, synes/syntes, hans/sin, typiske stave og bøjningsfejl og meget mere.

Læs talen højt for dig selv

Hvis du har mulighed for det, så bør du også læse din tale højt for dig selv. Det er nemlig en rigtig god måde at finde ud af, om sproget hænger godt sammen. Højtlæsning kan afsløre, om dit sprog flyder let og elegant, så det tager læseren i hånden. Hvis sproget virker knudret og vanskeligt at læse, så står læseren nemlig af. 

Højtlæsning kan også tit være en god metode til at finde sproglige og grammatiske fejl, fordi du vil have et klart fokus på hvert enkelt ord, når du læser højt. Ved eksamen er det ikke så smart, hvis du læser højt og forstyrrer dine kammerater. Men prøv alligevel at læse højt inde i hovedet.