Skriv din tale

Her får du hjælp til at skrive de enkelte afsnit i din tale. Hvordan du skal skrive afsnittene afhænger af din opgaveformulering og typen af tale. Der er nemlig forskel på, om du skriver en lejlighedstale, en politisk tale eller en informativ tale.

Indhold

Indledning
- Eksempler fra virkelige taler
Midten
Afslutning

Indledning

Talens indledning er meget vigtig. Det er i indledningen, at du skal vække opmærksomhed og engagere dit publikum. Du skal vise, at emnet er relevant for dem og tale til deres følelser eller fornuft. Her er nogle typiske elementer, som kan indgå i indledningen:

Tiden og stedet
Inddragelse af modtageren
Præsentation af taleren
Et interessant citat
Et centralt spørgsmål eller problem
En personlig oplevelse
En konkret begivenhed
En hurtig oversigt over indholdet (mest i informative taler)

Hvad du skal tage med afhænger af typen af tale.

Eksempler fra virkelige taler

Her er et eksempel på, hvordan Dronning Margrethe indledte sin nytårstale i 2020. Først nævner dronningen tiden. Så stiller hun et centralt spørgsmål på vegne af modtagerne, som hun også taler på vegne af ved at bruge “Vi”, altså 1. person flertal. Til sidst taler hun om en konkret begivenhed, som modtagerne alle kan forholde sig til:

I aften står vi igen ved et årsskifte. Vi ser frem og vi ser tilbage.

Vi ser frem med fortrøstning og forventning, og vi ser tilbage – blev året, som vi havde håbet det?

Nej! - Året 2020 bragte os, hvad ingen havde forestillet sig.

I februar kom coronaen til Europa, og få dage inde i marts måtte også store dele af det danske samfund lukke ned. Pandemien har vendt op og ned på hele samfundet: den har ændret vores dagligdag, vi har måttet gøre meget helt anderledes: undgå kontakt, holde afstand, blive hjemme, arbejde på andre måder end vi er vant til.

Her er et eksempel mere. Det er fra en tale af Greta Thunberg ved klimamarchen 2019 i København.

Thunberg begynder med at præsentere sig selv. Så taler hun til publikum. Derefter tager hun fat på en konkret begivenhed, nemlig en klimastrejke arrangeret af skoleelever verden over. Til sidst kritiserer hun, at børn må ofre deres skolegang for klimaet og politikerne ikke gør noget.

Hei

Jag heter Greta Thunberg, jag är en svensk klimataktivist och jag kommer prata engelska nu för en säkerhets skuld, så ni inte behöver låda som om, ni förstår.

Thank you all for being her today. It’s lovely to see – it’s a lot of people, from where I stand it’s just an ocean of heads, so.

During the last couple of months millions of children have school striked for the climate all around the world.

And yesterday we had one of our biggest strikes yet.

It is absolutely crazy that things have gone so far that children feel like they must sacrifice their education to compensate for the inaction of our leaders and most adults.

I begge eksempler taler afsenderen direkte til modtagerne. Det er en god måde at inddrage dem på og vække deres engagement.

En anden vigtig ting er, at de begge inddrager konkrete begivenheder, som modtagerne kan identificere sig med, og som vækker følelser i dem.

Talerne handler om et centralt problem, som kommer frem i deres indledning: udfordringen fra corona og politikernes manglende handling i klimakrisen.

Du kan selvfølgelig indlede på andre måder end i de to eksempler. En god idé kan ofte være at tage udgangspunkt i en personlig oplevelse. Ved at fortælle om personlige oplevelser kan du nemlig også gøre talen interessant for modtagerne, fordi de tit vil kunne se sig selv i dine oplevelser.

Din indledning skal gerne være kort og præcis, så den bør ikke fylde mere end maksimalt ½ side, hvis du skriver en tale på 2-3 sider.

Midten

Talens midterdel er den længste del af talen. Her skal du behandle talens emne ud fra din opgaveformulering. Opgaveformuleringerne kan bede dig om at gøre forskellige ting. Så hold øje med de fremstillingsformer, som den beder dig om. Nogle af de mest normale vil være:

Forklare: fremlægge og begrunde fakta
Beskrive: observationer
Fortælle: handlingsforløb
Reflektere: tankerække
Argumentere: overbevise modtageren

Normalt vil der kun være 2-3 forskellige fremstillingsformer i spil. Det er så din opgave at finde en god rækkefølge og sammenhæng.

Det skal du tænke på, når du skriver midterdelen

I en tale skal du altid tænke på modtagerne. Hvis ikke talen fanger deres opmærksomhed eller engagerer dem, bliver den mislykket.

En god måde at få opmærksomhed på er at bruge eksempler, oplevelser og argumenter, som modtagerne kan forholde sig til.

Taler er normalt kun noget, som modtagerne lytter til. Når vi lytter til noget, er det ofte svært at huske det hele.

Derfor bliver din tale bedst, når du fokuserer på få emner og går i dybden med dem. Modtagerne kan miste koncentrationen, hvis du taler om en hel masse forskellige ting.

Mange taler er nært knyttet til afsenderens personlige erfaringer, oplevelser og synspunkter. Det gælder især de politiske taler og lejlighedstalerne. Der kan dog også indgå mere neutrale og objektive dele, uden du blander dine egen synspunkter ind. Det er dog især i informative taler, som vil oplyse modtagerne og gøre dem klogere.

Tænk over, hvordan du kan gøre din tale levende, sjov eller spændende, så du fastholder modtagerne.

Sådan forklarer du

I opgaveformuleringer kan du møde et krav om at forklare noget. Her er et eksempel fra en opgaveformulering til afgangsprøve:

[I din tale skal du] forklare, hvorfor dit emne er vigtig at debattere.

Her betyder det, at du skal give gode grunde til, at emnet er vigtigt. Opgaven handlede om klimaforandringer. Så gode grunde kan være fakta om den globale opvarmning og videnskabelige vurderinger af de fremtidige konsekvenser.

Når du forklarer er det vigtigt, at du skriver neutralt og objektivt. Du skal fremlægge fakta og vise modtageren, hvordan de fører til bestemte virkninger. På den måde kan forklaringen senere i talen blive en del af argumentationen for dine egne synspunkter.

Forklaring kan imidlertid også have en lidt anden betydning. Den ser vi især i informative taler. Her er forklaring at uddybe et emne ved at fremlægge neutrale fakta og måske faglig viden om det. Her handler det ikke om at overbevise modtageren om et synspunkt, men om at oplyse modtageren om emnet.

Eksempel

Her har du et eksempel på en forklaring af samfundets virkning på de unge.

Vi er alle sammen en del af en generation, der skal præstere. For at passe ind præstationssamfundet skal vi hele tiden gøre vores bedste. Og så endnu mere. Allerede i 2. klasse bliver vi udsat for nationale test, så de voksne kan se, om vi lever op til kravene. Og når vi endelig er færdig med ræset i folkeskolen, skal vi skynde os videre. Så skal vi skynde os i gymnasiet og på videregående uddannelser. Samfundet vil have os hurtigt igennem, så vi kan komme ud på arbejdsmarkedet.

I eksemplet bruger eleven fakta til forklare, hvad det betyder for unge at leve i et præstationssamfund.

Sådan beskriver du

Beskrivelser bruger vi til at vise modtageren noget bestemt. I en beskrivelse fremhæver du nogle træk, ved noget du observerer eller har oplevet. Du kan beskrive personer, steder, situationer, landskaber og mange andre ting. Du kan beskrive neutralt, hvor du ikke selv tager stilling, og du kan beskrive subjektivt, hvor du er styret af din egen mening.

Formålet er, at beskrivelsen skal få emnet til træde klart frem for modtageren. Modtageren skal kunne se det for sig. Her er et eksempel fra en opgaveformulering ved en afgangsprøve:

[Du skal] beskrive, hvad det har betydet for jeres årgang at gå på netop jeres skole.

Her lægger opgaveformuleringen op til, at du skal beskrive din årgangs følelser og oplevelser mere overordnet. Du kan til eksempel løse den ved at finde tre vigtige træk. Det kunne være at beskrive et godt fællesskab, jeres udvikling som personer og et godt forhold mellem lærere og elever.

Eksempel

Her kan du se et eksempel på en beskrivelse af, hvordan en afgangselev har oplevet at gå på sin skole.

På trods af vi altid manglede blyanter i billedkunst, og at skolebøgerne var klistrede og slidte, så hersker der ingen tvivl om, at vi skal være glade for at have gået her. Vi har nemlig trukket det længste strå med jer lærere. Jeg har fået mit eksamensbevis, så det er okay at fedte nu.
Først og fremmest har vi Martin, som altid var gavmild om sommeren og købte is til os. Mikkel, som ofte gav os tidligt fri på en fredag. Ikke mindst er der Lisa, som traditionen tro altid klædte sig ud som julemand til december. Lisa, dit årlige julebingo over højtaleren er noget, jeg tror, vi alle vil komme til at savne.
Men vigtigst af alt fik I lærere os elever til at føle os trygge.

Du kan se, at beskrivelsen rummer konkrete eksempler på forholdet til lærerne, men der er også subjektive synspunkter om betydningen af forholdet for eleverne.

Sådan fortæller du

Fortællinger kender du fra bøger og film, men vi bruger dem også i hverdagen. Det er handlingsforløb. De er ofte opdelt i en begyndelse, en midte og en slutning. Der kan også være en konflikt, et vendepunkt og en løsning på konflikten i fortællingen. Fortællingen gengiver noget som sker eller er sket - enten fiktivt eller virkeligt.

Formålet med at fortælle i en tale vil være at få modtageren til at leve sig ind i et bestemt handlingsforløb. Her har du et eksempel fra en afgangsprøve:

[Du skal] fortælle om enkelte oplevelser, som har gjort særligt indtryk.

Her er opgaven at udvælge et lille antal oplevelser og genfortælle dem. Det vil sige, at du skal give dem en struktur: Først skete det, så skete det og det, til sidst skete det.

Eksempel

Her kan du se et eksempel på, hvordan en mini-fortælling bliver del af en tale. Det er en fortælling, fordi den er ordnet tidsmæssigt.

Dengang Magnus fra 9. a faldt ned fra klatrestativet og slog hovedet på en skarp sten, var Heidi der inden for et splitsekund. Hendes toiletpapirs-mumificering af Magnus’ hoved reddede ham fra at forbløde, mens der blev ventet på ambulancen.
Heidi, det kan godt være, du flere gange har været ved at dræbe os med dit benhårde pensum i historie, men vi vil for evigt være dig taknemmelige. Uden dig ville Magnus ikke sidde her i salen sammen med os i dag.

Sådan reflekterer du

En refleksion kender du måske fra essays. Her fremlægger afsenderen en tankerække om et emne. Afsenderen undrer sig over emnet, ser det fra flere sider og overvejer måske forskellige meninger om det.

Så at reflektere betyder at tænke eller overveje et bestemt emne. Det gør vi for at forstå betydningen, finde begrundelser eller overveje løsninger. Refleksion handler altså ikke udelukkende om at stille en masse spørgsmål, men om virkelig at overveje et emne.

Refleksion begynder med et afgrænset emne, hvor du skal gå fra konkrete eksempler til mere overordnede overvejelser. Her er et eksempel fra en opgaveformulering til afgangsprøven:

[Du skal] reflektere over, hvad det betyder at være en del af et fællesskab, selv om man er forskellige.

Her er det afgrænsede emne betydningen af fællesskab mellem forskellige mennesker. Det vil være oplagt at skrive om emnet ud fra nogle oplevelser, du har haft.

Start med at beskrive den konkrete oplevelse: Hvad skete der?
Kom så ind på dine og måske andres tanker om oplevelsen: Hvad tænker du om det?
Til sidst skal du se det hele ovenfra: Hvilken betydning kan vi generelt lægge i oplevelser som disse?

Eksempel

Her kan du se et eksempel på refleksion. Refleksionen begynder konkret med talens situation. Eleverne er samlet til dimissionen. Derefter kommer taleren ind på sine og andres refleksioner om situationen. Til sidst lægges en generel betydning i skolens fællesskab, nemlig at ingen føler sig ensomme eller glemte.

En anden ting, vi helt klart kommer til at savne, er hinanden. Vi er lige knap 75 elever på denne årgang, og i dag sidder vi her alle samlet som klassekammerater for sidste gang. ”Endelig!”, tænker nogen af jer måske.
Det har ikke været 10 lette år, og vi har efterhånden set både hinandens gode- og mindre gode sider. Vi har heller ikke altid kunne enes. Vi er trods alt alle meget forskellige fra hinanden. Men dette er ikke en dårlig ting.
Her på skolen er der nemlig plads til alle typer. Selvom det måske nogle gange kan være svært at få sin mening ført igennem i et gruppearbejde, så er der aldrig nogen, der bliver overset. Hverken i timerne eller uden for klasseværelserne.
Jeg har aldrig oplevet nogen på denne skole, der ufrivilligt spiste alene i frikvartererne. Her på skolen er vi nemlig rigtig gode til at inkludere hinanden, sådan så ingen føler sig ensomme eller glemte.

Sådan argumenterer du

Når du argumenterer er det for at overbevise modtagerne om dine synspunkter om et emne. Det skal du gøre ved at give gode begrundelser og få modtageren over på din side. Der findes tre forskellige måder at overbevise modtageren:

Du kan tale til modtagerens følelser.
Du kan tale til modtagerens fornuft.
Du kan fremstå som en troværdig afsender.

Den første måde handler om følelser. Vi taler til følelserne i argumentation, fordi følelserne har en stærk indflydelse på os. Så derfor kan du prøve at tale til en bestemt følelse i din modtager. Du kan til eksempel beskrive noget sørgeligt og gøre modtageren trist.

En anden måde at overbevise folk på er gennem fornuften. Du kan fx fremlægge beviser for, at dine synspunkter er rigtige. Måske støttes de af en ekspert? Måske er der statistiske beviser for dine synspunkter? Måske viser dine konkrete eksempler helt klart, at du har ret? Det er mange måder at tale til modtagerens fornuft. Et lille trick er at bruge spørgsmål, fordi de ofte kan få modtageren til tænke over emnet. Er det noget, du kunne forestille dig at gøre i din tale?

Den tredje måde er at fremstå troværdig. Det vil sige, at du skal skrive talen på en måde, så modtageren får tillid til dig. Du er en elev i 9. klasse og et ungt menneske, så hvordan kan en modtager få tillid til dig? Ja, du er jo ikke en ekspert eller professor i dit emne, men til gengæld har du helt sikkert nogle erfaringer fra dit eget liv, som du kan beskrive i talen. Når dine erfaringer er relevante for emnet, så fremstår du mere troværdig. Fordi du selv har oplevet tingene.

Det er ikke altid, at “argumentation” nævnes direkte i opgaveformuleringer. Men i de fleste taler vil det være underforstået, at du skal argumentere for synspunkter eller holdninger. Hvis der fx står, at du skal “beskrive og begrunde eksempler på de problemer, der er ved dit emne”, så betyder “begrunde” faktisk, at du skal argumentere. Du skal overbevise modtageren om, at eksemplerne er rigtige (fx ved at pege på videnskabelige fakta), og at de udgør problemer (fx ved at tale om de forfærdelige følger).

En god måde at få det argumenterende frem er ved at bruge udtryk som “fordi”, “eftersom” eller “derfor”, når du kommer med dine synspunkterne. Udtrykkene er ikke argumenter, men de tvinger dig til at tænke over, hvad du bygger dine synspunkter på.

Eksempel

Her kan du se et eksempel på argumentation. Eleven taler til fornuften ved at inddrage statistiske fakta. Der tales også til følelserne ved at tale om virkningen af det store pres på de unge. Samtidigt prøver eleven at fremstår som en troværdig afsender. Det gøres ved at understrege, at unge (incl. taleren selv) er "hårdtarbejdende og travle".

Unge som os får det værre og værre. Antallet af børn og unge med stress, depression og angst er steget meget voldsomt de seneste 15 år. Ifølge Børns Vilkår føler 30% af alle piger i 9.klasse sig stressede ofte eller hele tiden. Der er en hele tiden noget, vi skal præstere i. Og vi kan hele tiden se, hvor vi selv ligger på en skala fra dårlig til perfekt. Det gør, at vi bliver stressede og triste. Flere undersøgelser viser, at vores generation generelt er mindre glade end andre. Og det er jo ikke så mærkeligt.

Vi er en generation af hårdtarbejdende og travle unge. Men det dur bare ikke at have en hel generation, der kan præstere, når vi ikke kan være lykkelige. Det er fuldstændigt ligegyldigt at kunne score karakterer i top, hvis ens lykke er i bund. Det er fuldstændigt ligegyldigt at have en million følgere på Instagram, hvis man er helt alene og ensom. Vi er nødt til at tale om, hvorfor vi så skal præstere. Hvad er pointen med alle præstationerne, hvis det skaber ulykke?

Afslutning

De tre typer taler, den politiske tale, lejlighedstalen og den informative tale, har forskellige formål med deres afslutninger. Så derfor skal du være bevidst om, hvilken type af tale, du skal skrive.

Et generelt råd er dog, at du kan inddrage noget af det indhold, som du havde med i indledningen. På den måde får du nemlig skabt en flot cirkelstruktur om din tale. Det kan være noget om tiden, stedet eller modtageren. Det kan være et citat eller spørgsmål. Det kan være en personlig oplevelse eller konkret begivenhed, som du talte om i indledningen.

Afslutningen skal ligesom indledningen være kort og præcis. Så hold dig til maksimalt ½ side, hvis du skriver en tale på 2-3 sider.

Politiske taler

Den politiske tale vil ofte gentage talens vigtigste synspunkter og slå dem helt fast. Synspunkterne kan være ønsker om fremtidige forandringer, eller de kan være kritik af noget i nutiden. De slutter ofte af med at tale til modtagernes følelser. Det kan nemlig motivere dem til at handle eller engagere sig.

Her kan du se afslutningen på Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019. Det er en politisk tale som har til formål at kritisere politikernes manglende handling og til at opfordre unge mennesker til gøre noget ved det:

Everyone and everything needs to change, so why waste precious time arguing about who and what should change first.

Everyone and everything needs to change, but the bigger your platform, the bigger your responsibility.

The bigger your carbon footprint, the bigger your moral duty.

Our house is on fire. And we should get angry and transform that anger into action, and then act as if your life depended on it. Because it does.

Thank you, and tusen takk.

Thunberg gentager i de tre første sætninger sine vigtigste synspunkter fra talen. Det er underforstået, at hun kritiserer politikerne og store lande for deres manglende handlinger og moralske uansvarlighed. Derefter taler hun til deltagernes følelser med billedet af verden som et brændende hus. Hun opfordrer dem til at blive vrede og handle på deres vrede.

Lejlighedstaler

I afslutning på lejlighedstaler vil taleren som regel fokusere på modtagerne, situationen (lejligheden) og fremtiden. Afslutningen kan rumme ønsker, hilsner eller opfordringer til modtagerne om at råbe hurra eller skåle.

Her kan du se, hvordan Dronning Margrethe gjorde det i Nytårstalen fra 2020. Først taler hun om situationen og samler op på sine budskaber fra talen. Derefter kommer hun med et ønske om fremtiden. Til sidst giver hun sin hilsen til modtagerne.

I aften tager vi afsked med et underligt år. 2020 vil vi ikke glemme. Det blev et prøvelsens år, men vi viste, at vi kan stå sammen, når det gælder, og at vi formår at finde lyse øjeblikke, trods afsavn og usikkerhed.

Nu går vi ind i 2021. Måtte det nye år blive et år, der bringer os mange glæder, og hvor vi fortsat husker på at være der for hinanden.

Sammen med hele min familie ønsker jeg af hjertet alle et godt nytår.

Bemærk, at dronningen hele vejen gennem afslutningen bruger “vi”. Hun taler altså på vegne af modtagerne og skaber på den måde en fællesskabsfølelse.

Informative taler

I informative taler som til eksempel foredrag er formålet at gøre modtageren klogere på et emne. Men talte ord forsvinder hurtigt. Derfor kan indholdet af en tale være svært at huske. Du kan ikke som i en artikel eller bog bare bladre tilbage.

Afslutningen på en informativ tale skal derfor gerne samle op på hovedpointerne, som talen har handlet om. På den måde får modtageren et hurtigt overblik, som måske kan gøre det lettere at huske, hvad talen handlede om. Det må gerne ske kort og præcist. Det kan endda være godt at bruge punktform.

Men den informative tale må også gerne bruge afslutningen på at understrege, hvorfor emnet er vigtigt. Det kan til eksempel være fordi emnet har alvorlige konsekvenser, lovende fremtidsudsigter eller direkte betydning for modtagernes liv.

Det er også i orden at tale til modtagernes følelser. Ligesom følelser er gode til at motivere os til at gøre noget, så er de også gode til at hjælpe os til at huske på noget.

Her kan du se eksempel, hvor ph.d. Sophie Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet afslutter en tale om sin forskning i pindsvin. Først samler hun op på talens indhold, så ridser hun nogle spændende fremtidsudsigter op, og til sidst taler hun til modtagerens følelser. Pindsvin er jo søde!

De mange informationer projektet får indsamlet om pindsvinene, kan bruges til at designe nogle særlige computermodeller [..] Det indsamlede datasæt om lokationerne, hvor pindsvinene blev fundet, kan bidrage til at beskrive potentielle risikofaktorer for påkørsler af pindsvin [...] Når projektet er slut, og al forskningen er overstået, vil de danske pindsvin være blandt de mest intensivt studerede vilde pattedyr i verden! Det vil give os et indblik i et helt lands bestand af en vildtlevende art, der er så omfattende, at man sjældent har set lignende.

På grund af den store prøvestørrelse, der har så stor en geografisk spredning, vil pindsvinene sågar kunne bruges som modeldyr for andre pattedyrsarter. [...]

Forhåbentlig vil den indsamlede viden sætte os i stand til at målrette bevaringsindsatsen for pindsvinene, så vi kan sikre, at fremtidige generationer også vil få mulighed for at møde de nuttede nyttedyr på aftentur i haven.

Afslutningen på talen her er lidt længere, end den skal være i en opgave i 9. eller 10. klasse. Derfor har vi forkortet den.