Læs opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen fortæller dig, hvordan du skal skrive din tale. Derfor er det vigtigt, at du læser den grundigt, så du får helt styr på kravene.
Eksempel på opgaveformulering
Her har du et eksempel, som stammer fra afgangsprøven i skriftlig dansk i maj 2020.
Nærlæs opgaveformuleringen
I den indledende tekst og titlen fortæller opgaveformuleringen dig om emnet og situationen. I eksemplet skal du skrive elevtalen til dimissionen i 9. klasse (situation), og du skal skrive om temaet fællesskab (emne).
Du får også at vide, at du selv er afsender på talen. Du skal altså forestille dig, at du faktisk skal holde talen til din egen dimission. Du kan også regne ud, at modtagerne vil være kammeraterne på din årgang, jeres forældre og jeres lærere.
Ud fra oplysningerne om emne, situation, afsender og modtager kan du også regne ud, hvordan du skal bruge dit sprog. Du skal være en tydelig afsender, og du må gerne holde talen i en personlig tone. Men samtidigt skal du ikke tale på en måde, så kun dine kammerater forstår det. Du skal nemlig tænke på den lidt bredere gruppe af modtagere.
I punktopstillingen får du nogle anvisninger om, hvordan du skal skrive selve indholdet. Her står først, at du skal beskrive, hvad skolen har betydet for din årgang. Så skal du fortælle om enkelte oplevelser. Derefter skal du reflektere over fællesskabets betydning. Endelig skal du i afslutningen komme med et citat, som understreger dit budskab.
Her skal særligt hæfte dig ved ordene beskrive, fortælle, reflektere og budskab. Det er nemlig fire forskellige måder at skrive på.
Opgaveformuleringen fortæller dig også, hvordan du skal lave layout. Her skal du sætte teksten op, så den ligner en typisk tekst på en webside.
Spørgsmål til din opgaveformulering
Som du kan se af vores eksempel, fokuserer vi på opgaveformuleringens emne, situation, afsender, modtager, sprog, indhold og layout. Du kan bruge punkterne til alle opgaveformuleringer. Så når du nærlæser din opgaveformulering, bør du undersøge disse spørgsmål:
- Hvad er emnet?
- Hvad er situationen og mediet?
- Hvem er afsender og modtager?
- Hvordan skal sproget være?
- Hvilke krav er der til indholdet?
- Hvordan skal din opgave layoutes?
Det er en god idé at skrive nogle stikord til dine svar, så får du nemlig et godt overblik over, hvad opgaveformuleringen kræver af dig. Som du kunne se ovenfor, så hænger spørgsmålene sammen. Mediet vil til eksempel have indflydelse på modtager, sprog og layout.
Eksempel
Her har du et eksempel, som viser overvejelserne bag opgaven “Elevtalen”
| Hvad er emnet? | Elevtale/lejlighedstale, hvor temaet i talen er fællesskab. |
| Hvad er situationen og mediet? | Der bliver afholdt en elevtale ved dimissionen efter 9. klasse. Talen er skrevet af og bliver holdt af en af afgangseleverne (mig selv). Det er altså en lejlighedstale, hvor det er anledningen, der er det bærende element i talen. Talen skal bruges på skolens hjemmeside. |
| Hvem er afsender og modtager? | Afsender: er en afgangselev, som selv lige er gået ud af 9. klasse. Modtager: Årgangen af tidligere 9. klasses elever (afgangseleverne), deres lærere og familier. |
| Hvordan skal sproget være? | Uformelt. Det vil sige lavt sprog, som ligger tæt på almindeligt sprog. Dette kan også betegnes som ”ungt sprog”, da moderne ord og udtryk er tilladt. |
| Hvilke krav er der til indholdet? | Jeg skal beskrive, hvad det har betydet for vores årgang at gå på netop vores skole. Jeg skal fortælle om enkelte oplevelser, som har gjort særligt indtryk. Jeg skal reflektere over, hvad det betyder at være en del af et fællesskab, selv om man er forskellige. Jeg skal afslutte med et citat, som understreger mit budskab med talen. Talen er altså meget personlig og tager udgangspunkt i mine egne holdninger. Jeg skal dog inddrage og tale direkte til modtagerne, som er afgangseleverne, lærere mm. Derfor er det vigtigt, at talen er relevant for disse. Talen skal være alsidig og tale på elevernes vegne og ikke kun mine egne. |
| Hvordan skal din opgave layoutes? | Talen skal layoutes, så den efterfølgende kan udgives på en skoles hjemmeside. Den skal altså sættes op som et blogindlæg eller klumme. Der skal være rubrik, navn og dato i toppen af talen. Der behøver ikke være manchet og underrubrikker. |
Vær opmærksom på typen af tale og talens formål
Du skal være opmærksom på, at der findes forskellige typer af taler. Typen har indflydelse på, hvordan du skal opbygge og skrive din tale.
Eksemplet ovenfor er en lejlighedstale. Altså en tale, som markerer en bestemt begivenhed (afslutningen på skolen) og retter sig mod nogle bestemte modtagere (kammerater, forældre og lærere). Lejlighedstaler kan have forskellige formål, det afhænger helt af situationen.
Mange lejlighedstaler har til formål at underholde modtagerne ved fx at dele oplevelser og refleksioner, som afsender og modtager har tilfælles.
Andre typer af taler er fx den politiske tale, som henvender sig til en bred skare af modtagere (måske vælgerne) og argumenterer for noget bestemt (afsenderens politiske synspunkter). Her er formålet oftest at overbevise modtagerne.
Der findes også informative taler, som har til formål at oplyse modtagerne om noget. Det kan fx ske i et foredrag, hvor afsenderen giver sin viden om emnet videre til modtagerne. Et godt eksempel på moderne foredrag er TED Talks. De informative taler kan forekomme i afgangsprøverne, men så er det under genren mundtligt oplæg.
Skal du skrive en bestemt type, eller skal din tale være en blanding af dem? Undersøg altid talens formål i din opgaveformulering.