Elevtalen
Her kan du se et eksempel på en lejlighedstale. Undervejs i eksemplet kan du se vores kommentarer og forklaringer til afsnittene.
Opgaveformulering
Talen er skrevet ud fra opgave 4 i afgangsprøven i skriftlig dansk fra maj 2020.
Elevtalen ved dimissionen: Nu skal vi d.a.u.d.a!
Helene Jensen, 9.b
Så er næsten 10 år gået. 10 hårde, men gode år. 10 år, som har været fuld af forvirring, kedsomhed og frustration - men nåh ja, - vi havde jo selvfølgelig også andre fag udover matematik! Det har været 10 gode år, men det har bestemt ikke altid været let. Især de sidste par måneder har været svære for de fleste. Mange uheldige ting er sket, alt lige fra en pandemi til at vi skulle op i mundtlig tysk. Men på trods af dette, vil de fleste af os huske vores skoletid som noget godt.
Efter i dag skal vi ikke gå på skolen længere. Det er en mærkelig følelse, og endnu mærkeligere er det at sige det højt. På den ene side, så har vi alle glædet os til denne dag. For en stund er det endelig slut med at møde kl. 8 om morgenen og have lektier for. Men på den anden side er mange af os nok også lidt nervøse for, hvad der kommer til at ske fremover. Har jeg ret?
Efterskolen, gymnasiet eller erhvervsuddannelsen. Nu skal vi i gang. Vi står på dørtrinnet til en ny hverdag, og bange anelser puster os koldt i nakken. Men denne dag handler ikke kun om fremtidsplaner. I dag takker vi af for 10 gode år på denne skole, og først og fremmest vil jeg gerne sige tak til lærerne. De har gjort denne skole helt særlig at gå på.
Her ser du talens indledning. Taleren henvender sig direkte til publikum for at få deres opmærksomhed. Det sker ved at tale om deres fælles oplevelser, ved at bruge "vi" og ved at stille spørgsmål.
Taleren bruger humor og selvironi, som kan være en god måde at få modtagerne til at følge med. Det ser vi til eksempel, da hun taler om mundtlig tysk. Der tales også til alvorlige følelser som fx forventningerne til fremtiden, hvilket passer godt i en tale, som holdes på en dag, hvor der også skal være plads til eftertænksomhed.
Sproget blander almindeligt, naturligt talesprog som "nåh ja" med et mere højtideligt sprog som "I dag takker vi af for 10 gode år på denne skole". Ved at blande de to typer sprog opnår taleren en naturlig balance mellem det højtidelige og det personlige.
Den lidt mærkværdige titel på talen hentyder til en sang af rapperen Sivas.
På trods af vi altid manglede blyanter i billedkunst, og at skolebøgerne var klistrede og slidte, så hersker der ingen tvivl om, at vi skal være glade for at have gået her. Vi har nemlig trukket det længste strå med jer lærere. Jeg har fået mit eksamensbevis, så det er okay at fedte nu.
Først og fremmest har vi Martin, som altid var gavmild om sommeren og købte is til os. Mikkel, som ofte gav os tidligt fri på en fredag. Ikke mindst er der Lisa, som traditionen tro altid klædte sig ud som julemand til december. Lisa, dit årlige julebingo over højtaleren er noget, jeg tror, vi alle vil komme til at savne.
Men vigtigst af alt fik I lærere os elever til at føle os trygge. Dengang Magnus fra 9. a faldt ned fra klatrestativet og slog hovedet på en skarp sten, var Heidi der inden for et splitsekund. Hendes toiletpapirs-mumificering af Magnus’ hoved reddede ham fra at forbløde, mens der blev ventet på ambulancen.
Heidi, det kan godt være, du flere gange har været ved at dræbe os med dit benhårde pensum i historie, men vi vil for evigt være dig taknemmelige. Uden dig ville Magnus ikke sidde her i salen sammen med os i dag. Det samme gælder alle jer andre lærere og pædagoger. I var der altid, når der var brug for jer. Det bliver svært at gå en hverdag i møde, hvor man ikke ser jer hver dag.
En anden ting, vi helt klart kommer til at savne, er hinanden. Vi er lige knap 75 elever på denne årgang, og i dag sidder vi her alle samlet som klassekammerater for sidste gang. ”Endelig!”, tænker nogen af jer måske. Det har ikke været 10 lette år, og vi har efterhånden set både hinandens gode- og mindre gode sider. Vi har heller ikke altid kunne enes. Vi er trods alt alle meget forskellige fra hinanden. Men dette er ikke en dårlig ting.
Her på skolen er der nemlig plads til alle typer. Selvom det måske nogle gange kan være svært at få sin mening ført igennem i et gruppearbejde, så er der aldrig nogen, der bliver overset. Hverken i timerne eller uden for klasseværelserne.
Jeg har aldrig oplevet nogen på denne skole, der ufrivilligt spiste alene i frikvartererne. Her på skolen er vi nemlig rigtig gode til at inkludere hinanden, sådan så ingen føler sig ensomme eller glemte.
Når lektierne har været svære, har vi også altid hjulpet hinanden (Måske også på grænsen til snyd). Det var gennem lektiecafé, at jeg mødte min bedste veninde Frida. Hun var langt bedre og langt mere interesseret i matematik, end jeg nogensinde bliver.
Frida og jeg er meget forskellige som personer, men det viste sig at være en fordel. Med Frida kan jeg nemlig snakke om alting, og hun har altid en spændende vinkel at se tingene fra. Gennem disse 10 år, har jeg mødt en masse fantastisk søde mennesker ligesom Frida. Og jeg kommer til at savne jer alle!
I disse 10 år har vi lært vores egne meninger og interesser at kende. Disse evner skal vi bruge nu til at tage det næste skridt. Du skal nemlig ikke vælge, hvad dit næste træk skal være, ud fra hvad din sidemand ville gøre. Du skal ikke tage på handelsskole, fordi din bedste ven gør det. Du skal vælge, hvad der føles rigtigt for dig og kun dig.
Vores fremtid er et blomsterskud på et træ, som er klar til at springe ud. Den næring, vi har fået op gennem vores rødder i årenes løb - vores viden og vores erfaring - er nu blevet tilstrækkelig, og har gjort det muligt for os at blomstre. Og selvom de fleste måske er æbletræer, så findes der også blomme og appelsin, og disse er lige så gode.
Det sidste stykke tid har været meget anderledes, end hvad nogen af os nok havde regnet med. For nogen har den været skuffende. Man har ikke kunne gøre, som man altid har gjort. Vi kunne ikke kaste med karameller. I dag kan vi heller ikke være lige så mange samlet, som man plejer at være. Men jeg håber, I vil huske alt det andet. Det, der betyder noget. Alle grin og alle oplevelser. Alle venskaber og alle kæresterne. Alle lærerne og alle pædagogerne.
Herover er talens midterdel. Her besvarer taleren de tre første punkter i opgaveformuleringen. De er dog ikke besvaret hver for sig, men de tre fremstillingsformer beskrivelse, fortælling og refleksion er naturligt vævet sammen.
Vi har beskrivelser af skolens betydning for årgangen. Dels i form af små fortællinger om oplevelser fra skolen. Dels mere overordnet om fællesskabet mellem forskellige mennesker.
Der er nogle refleksioner over, hvad fællesskabet betyder. Til eksempel nævnes evnen til at kunne sammen med mennesker, som er forskellige fra dig selv.
Vi skal i gang med et nyt kapitel i vores liv. Vi skal ’d.a.u.d.a’ som Sivas ville sige det. Ud og i gang! Jeg håber, at I vil tage den gode fællesånd, vi har haft her på skolen, med jer. Her har vi nemlig set, hvordan man kan blive rigtig gode venner, selvom man er forskellige. Så når I engang møder jeres nye klassekammerater, skal I huske at møde dem med et åbent sind.
Måske sidder jeres kommende bedste ven blandt mængden? Måske har vi mest tilfælles med dem, vi mindst forventer det af? I finder kun ud af det, hvis I ikke dømmer eller afviser nogen på forhånd.
Som vi har lært det så mange gange i både Den grimme ælling, Shrek, Ratatouille, Pretty Woman og sågar også her på skolen: ”Man skal ikke dømme en bog på dens omslag”. Forvent det bedste af folk frem for det værste, og se hvor det fører jer hen.
Jeg håber, at de nye kapitler i vores liv kommer til at fylde os med flere gode oplevelser og give os nye stærke fællesskaber. Jeg håber, at vi vil gribe disse chancer, når de kommer til os. De vil komme til os. Vi skal huske folkeskolen og den gode tid, men nu skal vi tage skridtet videre.
Tak for 10 fantastiske år!
Her er talens afslutning, hvor taleren kommer med et budskab til modtagerne. Det handler om det næste, der skal ske for dem, og hvordan de bør bruge erfaringerne fra skolen i det.
Her bringes også et citat. Nemlig at vi aldrig skal dømme nogen på førstehåndsindtryk, men være åbne over for dem. Talen slutter med optimistiske forventninger til fremtiden, hvilket er en god måde at skabe energi og begejstring hos modtagerne.