Arbejd med sproget
Her får du hjælp til sproget i din reportage.
Fortæl i tredje person
Det er vigtigt, at du skriver din reportage i tredjeperson, hvor du beskriver begivenheden og deltagerne udefra. Du må altså ikke skrive "jeg" eller "vi". Den ydre synsvinkel er også vigtig. Du skal gengive, hvad der sker. Men du har kun indsigt i deltagernes tanker og følelser, hvis de direkte giver udtryk for dem.
Du må heller ikke give udtryk for dine personlige synspunkter eller holdninger. Som reporter skal du træde i baggrunden, så din reportage har fuldt fokus på begivenheden.
Skriv i et sanseligt og detaljerigt sprog
Din reportage skal fange og fastholde læseren. Det gør du blandt andet ved at skrive i et sanseligt og detaljerigt sprog, hvor du dykker ned i situationer fra begivenheden. Det er vigtigt, at du holder dig til materialet om begivenheden, så godt du kan. Men du må godt forestille dig, hvordan du ville opleve begivenheden, hvis du faktisk var til stede.
- Hvad ser du af omgivelser, genstande og personer? Hvordan oplever du lys og mørke, farver og bevægelser?
- Hvad hører du? Det kan være lyde fra omgivelserne som støj, musik, naturens lyde, stemmer og mange andre ting. Er lyden høj eller lav? Hvilket indtryk giver den?
- Hvad lugter eller smager du?
- Hvad gør deltagerne?
- Hvad siger deltagernes kropssprog og handlinger om deres psykiske følelser? Er de fx glade eller bedrøvede?
Når du beskriver situationerne sanseligt og detaljerigt, så bliver det lettere for din læser at leve sig ind i begivenheden. Det er dog vigtigt, at du ikke kun laver rene beskrivelser af sanseindtryk, så bliver det hurtigt kedeligt. Derfor skal du også have et skarpt fokus på de ting, der sker i situationerne.
I eksemplet kan du se, at teksten har fokus på både beskrivelse af omgivelser, sanseindtryk og handlinger. Bemærk også, at citatet ikke skriver, at vinderne er lykkelige. I stedet vises det gennem en beskrivelse af deres handlinger og reaktioner.
Anvend citater
Det er vigtigt, at du gengiver andres oplevelser og meninger om begivenheden. Derfor skal du bruge udtalelser fra deltagere eller andre, som har noget at sige om begivenheden eller emnet.
Typisk skelner vi mellem tre typer kilder.
- Erfaringskilder er de almindelige deltagere i begivenheden.
- Ekspertkilder er nogle, der kan bidrage med en særlig viden om begivenheden eller emnet.
- Partskilder er mennesker, som har en særlig interesse i og holdning til begivenheden. Det kan fx være en politiker, der udtaler sig om den.
I reportager i dansk vil der typisk være udtalelser fra erfaringskilder og ekspertkilder, mens det er mere sjældent med partskilder.
Du skal bruge udtalelser, som siger noget centralt om begivenheden. Du skal ikke bruge for lange citater. Så du skal ikke tage hele interviews med, men blot nogle uddrag af, hvad folk siger. Du skal skrive udtalelserne i ”anførselstegn” eller med en citatstreg.
I eksemplet kan du se, hvordan to citater fra erfaringskilder i medieklippet til opgaven. De er tydeligt angivet som citater med anførselstegn, men indgår naturligt i teksten. Citaterne gøres levende, fordi de ikke står alene, men bliver del af den samlede beskrivelse.
Her er et eksempel mere, hvor der inddrages en ekspertkilde:
Her citeres en ekspert i e-sport. Citaterne kommer ikke fra medieklippet til opgaven, men er fundet på nettet. De er dog brugt på en måde, så de indgår naturligt i reportagen. Bemærk, at eksemplet begynder med at introducere eksperten. Den sidste del af eksemplet bygger også på noget, som Mikkel Hjuler skriver på sin netside. Her har vi dog valgt at sammenfatte indholdet kort med vores egne ord.
Skriv i et klart og tydeligt sprog
Du skal skrive reportagen i et hverdagsagtigt og enkelt sprog. Det gør det nemlig lettere for læseren at leve sig i din tekst. Derfor skal du undgå lange og komplekse sætninger og formelt sprog. Det skal ikke ligne en lovtekst eller en videnskabelig artikel.
Du må ikke bruge bandeord, talesprog eller slang i dine beskrivelser. Men det kan selvfølgelig godt være, at dine kilder bruger det i deres udtalelser til dig.
Det kan også være en god ting at skrive i nutid, da det giver begivenheden et aktuelt præg.
Sørg for at variere ord og udtryk, så du ikke benytter de samme formuleringer igen og igen. Et varieret sprog fanger din læsers opmærksomhed. Du kan bruge synonymordbogen i Word til at give gode forslag. Men vær sikker på, at du kender betydningen af forslagene.
I dine beskrivelser må du gerne være kreativ med tillægsordene. Hvis du kun bruger almindelige tillægsord (fx stor, lille, god, sjov, kedelig eller dårlig), så bliver din tekst hurtigt dødkedelig. Her i eksemplet kan du se flere forskellige tillægsord brugt om kulde og vinter:
En sidste vigtig ting er, at du skal lade beskrivelserne videregive stemningen fra begivenheden i stedet for at forklare den. Her er et eksempel, hvor beskrivelserne viser publikums spænding ved at fokusere på en enkelt kvinde i publikum. Senere vises vindernes glæde ved at beskrive deres reaktioner og handlinger.
Læs din reportage grundigt igennem
Husk til sidst at læse din reportage igennem for sproglige fejl og tastefejl. Det er en god idé at bruge stavekontrollen i Word, men du må aldrig stole 100% på den. Af og til tager den nemlig fejl.
Det kan være en god idé at finde tidligere afleveringer frem og se på, hvilke fejl din lærer typisk har rettet. Laver du nogle af de samme typer fejl? Så gå målrettet efter at få dem rettet i din tale, inden du afleverer.
Du kan få hjælp til typiske sproglige fejl i webbogen Bedre Dansk, som du kan læse gratis hos Studienet.dk. Her kan du få hurtig hjælp til typiske fejl som nutids- r, synes/syntes, hans/sin, typiske stave og bøjningsfejl og meget mere.
Læs reportagen højt for dig selv
Hvis du har mulighed for det, så bør du også læse din reportage højt for dig selv. Det er nemlig en rigtig god måde at finde ud af, om sproget hænger godt sammen. Højtlæsning kan afsløre, om dit sprog flyder let og elegant, så det tager læseren i hånden. Hvis sproget virker knudret og vanskeligt at læse, så står læseren nemlig af.
Højtlæsning kan også tit være en god metode til at finde sproglige og grammatiske fejl, fordi du vil have et klart fokus på hvert enkelt ord, når du læser højt. Ved eksamen er det ikke så smart, hvis du læser højt og forstyrrer dine kammerater. Men prøv alligevel at læse højt inde i hovedet.