Sådan skal du opbygge din reportage

Opbygning

Reportager kan opbygges på mange måder. Her vil vi vise dig en opbygning, som passer godt til de fleste emner. Til sidst på siden kan du læse om alternative opbygninger.

• Rubrik og underrubrik
• Anslag
• Hoveddel (brødtekst)
• Afslutning

Din reportage skal have en rubrik, der fortæller noget vigtigt om begivenheden og emnet. Den må gerne være dramatisk og fængende, så du får fat på din læser. Nogle gange er overskriften bestemt af din opgaveformulering. 

Derefter skal du lave en underrubrik (manchet), hvor du beskriver, hvad reportagen handler om. Den skal komme ind på noget centralt om emnet eller begivenheden, så din læser får en forsmag på reportagen. Underrubrikken skal også give informationer om hvem, hvad, hvor og hvornår.

Selve reportagen skal du starte med et anslag. Anslaget må gerne tage udgangspunkt i en konkret situation fra begivenhed. Det må gerne være en dramatisk eller spændende situation. Formålet er at sætte læseren midt i begivenheden.

Efter anslaget kommer artiklens hoveddel eller brødtekst. Her skal du behandle de delemner, som du synes er vigtige i forhold til begivenheden. Du skal altså beskrive noget fra begivenheden, som kan vise delemnerne gennem stemning, omgivelser, handlinger og udtalelser. Ofte vil opgaveformuleringen pege på de delemner, der er relevante.

Efter hoveddelen kommer din afslutning på reportagen. Afslutningen må gerne være et spændende og dramatisk højdepunkt fra begivenheden, hvis du kan finde et. Eller du kan vende tilbage til noget af det, som du havde med i anslaget og dermed skabe en god afrunding, som binder hele reportagen sammen. Du skal også samle op på reportagens vigtigste pointe om begivenheden.

Reportagen om det kolde gys er opbygget efter modellen.

Hvor lang skal din reportage være?

En god reportage er typisk på 2-4 sider. Hoveddelen skal være den længste, mens indledning og afslutning skal være korte. Så hvis du skriver 3 sider, kan fordelingen se sådan ud:

• Indledning ½ side
• Hoveddel 2 sider
• Afslutning ½ side

Det er også godt at holde øje med fordelingen af indholdet. En god fordeling kan være: 

• 50% beskrivelse af situationer, stemninger og handlinger.
• 25% udtalelser fra kilder (erfarings- og ekspertkilder)
• 25% fakta om begivenheden

Alternative opbygninger

To andre mulige opbygninger af reportager kan vi kalde for den dramatiske opbygning og opbygning scene-på-scene. 

Scene på scene

Opbygningen scene-på-scene kaldes også for kommode-modellen. Her skal du finde 4-5 forskellige situationer fra begivenheden. Du skal beskrive dem scenisk, sådan at læseren følger sig som midt i dem. Det gør du til eksempel ved at lægge vægt på detaljerigdom, sanselige indtryk og deltagernes handlinger og udtalelser.

• Første scene er anslaget. Her skal du vække læserens spænding og introducere til begivenheden ved at beskrive en konkret scene.
• Anden til tredje scene skal vise dine delemner, altså din vinkel på begivenheden. Den første af scenerne skal også dække spørgsmålene hvem, hvad, hvor og hvornår.
• Femte scene skal være et dramatisk højdepunkt i begivenheden. Her skal du også samle op på dine pointer om delemnerne.

Reportagen om e-sport er opbygget efter modellen scene på scene. Dog er anslaget baseret på en beskrivelse af en spilsituation, som ikke er med i opgavens medieklip.

Scene-på-scene modellen er ikke velegnet til alle begivenheder. Den kræver nemlig, at du har et ret godt materiale om begivenheden at tage udgangspunkt i, så du ikke løber tør for gode scener at beskrive. Men den kan være en rigtig god måde at skabe en spændende reportage, som giver din læser mange forskellige indtryk fra begivenheden. 

Dramatisk opbygning

I den dramatiske opbygning skaber du en sammenhængende fortælling. Det gør du ved at opdele begivenheden i begyndelse, midte og afslutning. Opbygningen egner sig bedst til begivenheder, hvor der er en synlig konflikt, nogle problemer eller en udfordring, som deltagerne i begivenheden står over for. 

Begyndelsen skal være et anslag, hvor du beskriver en spændende eller dramatisk situation fra begivenheden. Formålet er at få læserens opmærksomhed, og gøre læseren nysgerrig for at vide mere.

I midten skal du først præsentere begivenheden, stemningen og deltagerne. Derefter skal du komme ind på de problemer, konflikter eller udfordringer, som deltagerne står over for. Så skal du beskrive en afgørende situation i begivenheden, hvor deltagerne står over for vendepunkt: vil de klare problemerne, løse konflikterne eller møde udfordringerne? Du skal altså opbygge en spænding hos læseren.

I slutningen skal du udløse spændingen. Du skal beskrive, hvordan deltagerne klarer problemerne, konflikterne eller udfordringerne. Så skal du lave en kort opsamling på din reportage, hvor du fremhæver de vigtigste pointer, som læseren særligt bør hæfte sig ved. 

Den dramatiske opbygning passer især godt til reportager, som går tæt på deltagerne og deres udfordringer. Det kan fx være i forbindelse med sportsbegivenheder eller andre begivenheder, hvor deltagerne skal yde deres bedste og måske endda overvinde sig selv.