Til læreren

Om bogen

I bogen her har vi valgt at kombinere den traditionelle tilgang til projektopgaven med en innovationsdidaktisk tankegang. Bogen tager udgangspunkt i to forskellige måder at tænke produktets rolle på:

• Produktet som formidling af elevernes teoretiske arbejde med emnet
• Produktet som løsning på et konkret problem forbundet med emnet

De to måder at se produktet lægger op til forskellige tilgange i elevernes arbejde. Den første måde er mere traditionel og 'akademisk', hvor arbejdet med emnet og en problemstilling kommer i første række, produktet i anden. Den anden måde lægger op til, at elevernes arbejde med emnet handler om finde et konkret problem, dokumentere det, idéudvikle løsningsforslag og til sidst fremstille et produkt. 

Supplerende model for projektarbejdet  

Den traditionelle model for projektopgaven består af de fire faser: fakta, forklaring, vurdering og handling. Den er fin at bruge til de tradtionelle opgaver. Vi har suppleret modellen med en innovationsmodel, som har faserne: problem, undersøgelse, udvikling og produkt. 

• Problemet indkredser eleverne ud fra det overordnede emne
• Undersøgelsen handler om at dokumentere problemet og søge viden om mulige løsninger
• Udviklingen er en kreativ proces, hvor eleverne skyder sig ind på et relevant produkt, der kan løse problemet.
• Produktet er noget, som potentielt skaber værdi for andre.

Modellen giver os mulighed for at naturligt at inddrage praksisfaglighed, trække på flere fag og skabe en god sammenhæng mellem elevens vidensindsamling og produktet. Elevernes undersøgelse har til formål at skaffe dem en dybere viden om deres emne og problemstilling. Det er en god idé at se undersøgelsen som elevernes dokumentation for problemstillingens indhold og omfang. 

• Er der faktisk ulighed mellem piger og drenge i dagens Danmark?
• Hvilke tiltag har kommunen taget for at være mere bæredygtig?
• Er der udbredte sundhedsproblemer blandt de lokale unge - er de fx tit meget trætte og uoplagte i undervisningen?

Modellen udelukker ikke de mere traditionelle ‘akademiske’ tilgange. For et problem kan sagtens formuleres som en opgave om at videreformidle en bestemt viden til en specifik målgruppe. 

Inddrag praksisfagligheden

Den traditionelle tilgang til projektopgaven handler om, at eleverne skal finde svar på deres problemstillinger ved at tage en tur på biblioteket eller søge løs på internettet. Det skal de også stadigvæk. Men det giver god mening at inkludere elevernes praksisfaglighed allerede i undersøgelsen. 

Elevernes undersøgelse behøver ikke kun at være teoretisk. Den kan også med fordel indeholde andre elementer som interviews (dansk), spørgeskemaer (samfundsfag), eksperimenter og undersøgelser (naturfagene), simple modeller (matematik), etiske overvejelser (kristendom) eller test af et træningsprogram (idræt). 

På den måde kan vi fremhæve elevens praksisfaglige arbejde, faglig bredde og produktets værdi. Den centrale didaktiske greb er, at eleverne kan arbejde ud fra en innovationsdidaktisk tilgang, hvor deres faglige arbejde i princippet kunne skabe værdi for andre mennesker. 

Emnevalg

Projektforløbet indledes af et fælles emne i klassen. Vi har ikke taget stilling til bestemte emner i bogen. Men vi vil klart anbefale, at der vælges et emne, som eleverne kan relatere til deres eget liv og erfaringshorisont. 

Hvis vi fx arbejder med udgangspunkt i verdensmålene, skal eleverne have hjælp med at oversætte dem til en kontekst, som ligger tættere på deres egen hverdag. 

• Giver det lokale idrætsliv lige muligheder for piger og drenge?
• Hvad gør kommunen for at sikre bæredygtighed?
• Er lokalområdets unge præget af sundhed og trivsel?

Ved oversætte emnet til en verden,  som er tæt på elevernes egen erfaringsverden, gør vi det lettere for dem at identificere interessante problemstillinger, som de kan arbejde videre med. 

Didaktisk planlægning

Bogen er skrevet, så eleverne kan bruge den som et opslagsværk i projektugen. Men den kan også bruges som et udgangspunkt for emneforløbet i klassen. Her kan bogens forskellige øvelser med fordel inddrages i undervisningen. 

Tanken er, at eleverne ikke kun skal lære om emnet, men også blive klædt på til selve projektarbejdet. Ved at bruge øvelserne undervejs i forløbet, vil vi typisk møde mange af de spørgsmål, som eleverne sidder med i forhold til selve projektforløbet.

Det er vigtigt at huske på, at eleverne vil have lige så store udfordringer i at mestre de formelle krav til projektarbejde, som de har til selve arbejdet. Så hvis vi ønsker at forberede eleverne bedst muligt på de typer af projektarbejde, de vil møde senere i deres uddannelsesforløb, så er det vigtigt, at vi inddrager måden at lave projektarbejde i undervisningen.

Vejledning

I projektarbejde er det vigtigt, at have stort fokus på vejlederrollen. Senere i undervisningssystemet vil det i høj grad være op til den enkelte elev at opsøge vejlederen, men vi kan næppe forvente, at vores elever er klar til det i 9. klasse. Nogle af dem er, mens andre skal have støtte i det at bruge en vejleder. 

En faldgrube for selv de dygtigste vejledere er, at vejlederen kommer til at overtage samtalen. Derfor er det vigtigt, at man i vejlederrollen hele tiden er lyttende og spørger ind til elevens egne tanker om proces og indhold. 

Det betyder ikke, at man skal holde sig totalt tilbage og slet ikke komme med forslag. Men hvis man kommer med forslag, er det vigtigt at høre elevens tanker om dem. 

Vi anbefaler, at vejledningen bygger på forberedelse fra elevernes side. Derfor kan det være en god idé at bede dem om at tage stilling til konkrete spørgsmål inden hver vejledning.

Senere vil det være naturligt, at eleverne selv tager mere initiativ i vejledningen. Men igen er det vigtigt, at den tager et konkret udgangspunkt. Så bed eleverne om at medbringe problemformulering, konkrete kilder eller andre ting, som kan være relevante at tale om.