Synopsis

Her får du hjælp til at skrive en god synopsis til din projektopgave. Det er ikke alle skoler, der beder om en synopsis. Hvis du ikke skal skrive synopsis, kan du bare springe siden over. I hvert afsnit finder du nogle eksempler, som stammer fra rigtige elevprojekter. 

Få overblik med en disposition til din synopsis

Før du går i gang med at skrive, bør du lave en disposition. På den måde skaber du nemlig et overblik over de afsnit, som du skal have med. Her er nogle hovedpunkter, du kan bruge:

1. Præsentation af overemne og underemne.
2. Din problemformulering med din problemstilling og dine spørgsmål
3. Delkonklusioner: Svar på spørgsmålene
4. Konklusion: svar på problemstillingen med en kort perspektivering
5. Beskrivelse af produktet og dets rolle i fremlæggelsen
6. Disposition for fremlæggelsen
7. Litteraturliste
8. Bilag (eventuelt)
9. Evaluering (eventuelt)

Når du har hovedpunkterne på plads, kan du under hvert punkt skrive nogle stikord til punktet. På den måde får du et overblik over alle de ting, du skal skrive. 

Præsenter overemne og underemne

I det første afsnit af din synopsis skal du kort præsentere overemnet og underemnet. Kort vil sige, at du skal holde det på 5-10 linjer. I præsentationen skal du også forklare sammenhængen mellem overemnet og underemnet. 

Vi kan sammenligne præsentationen med en tragt. Først fortælles bredt om overemnet, derefter indsnævrer tragten sig til underemne, og til sidst kommer så det helt konkrete fokus for projektopgaven. Det er vigtigt, at afsnittet begrunder valgene. Du skal altså forklare, hvorfor du har valgt et bestemt underemne og fokus.

Her har du et eksempel med overemnet “global opvarmning”, underemnet “vedvarende energi” og projektets fokus i “tekniske aspekter” og “den politiske del”:

I øjeblikket taler alle, lige fra vi helt almindelige danskere til verdens topledere om den globale opvarmning. Vi vil måske ikke mærke de store forskelle i vores levetid, men vi må jo også tænke på vores efterkommere. På lang sigt kan den globale opvarmning faktisk føre til en alt for tidlig istid. 

Vi har valgt at arbejde med vedvarende energi, fordi det er et af de absolut mest aktuelle emner lige nu i forbindelse med hele klimadebatten. Hvis vi bliver ved med at bruge olie og kul som primære energikilder indtil de simpelthen er brugt op, vil jordens gennemsnitstemperatur stige ganske kraftigt. I Sverige satser man på energi fra vandet, i Danmark er det vindenergi der fører an, mens man i Tyskland satser stort på både vind- og solenergi. 

I vores projekt vil vi primært fokusere på de tekniske aspekter af den vedvarende energi, men også på den politiske del i Danmark.

Du bør lægge mærke til, at eleverne ikke skriver noget om, hvorfor de personligt interesserer sig for emnet. I stedet begrunder de deres valg i de samfundsmæssige og globale problemer, som global opvarmning kan føre til. 

Hvis du på samme måde kan begrunde valget af dit underemne og fokus med noget samfundsmæssigt eller fagligt, så virker det meget stærkere end personlige begrundelser. Så lad være med at skrive en masse om, at emnet interesserer dig eller er spændende. Skriv  hellere om, hvorfor emnet er relevant for andre mennesker, samfundet eller dine fag. 

Din problemformulering

Det næste afsnit i din synopsis er problemformuleringen. Det skal være den samme problemformulering, som du tidligere har afleveret til din lærer. Du må altså ikke ændre på den, medmindre det er aftalt med læreren. 

Miljøet belastes i dag af fossile brændstoffer, som medfører global opvarmning. I dag findes mange former for vedvarende energi, men de dækker en meget lille del af verdens energiforbrug. Kan man udnytte den vedvarende energi endnu bedre end i dag, så miljøet ikke bliver belastet yderligere af fossile brændstoffer?

Vi vil undersøge Danmarks energiforbrug og de fossile brændstoffer. Vi vil se på de forskellige former for vedvarende energi. Hvilke teknikker ligger bag? Kan de erstatte fossile brændstoffer? Derefter vil vi vurdere mulighederne for globale løsninger. Vi vil diskutere fremtidsudsigterne. Her vil vi komme ind på de danske politiske partiers holdninger til vedvarende energi.  

Som vi nævnte i afsnittet om problemformulering, kan du godt skrive problemformuleringen på andre måder. Så det er ok, hvis din problemformulering har spørgsmålene som punkter. 

Svar på spørgsmålene (delkonklusioner)

Den længste del af din synopsis skal bruges på at besvare de spørgsmål, du har stillet i problemformuleringen. Tag ét spørgsmål ad gangen og forklar, hvad du har fundet ud af. Her har du et eksempel på ét afsnit, hvor eleverne forklarer solenergi og solceller. Deres spørgsmål handler om at forklare energiformen teknisk og vurdere, om den kan erstatte fossile brændstoffer:

Solenergi

Solen befinder sig ca. 150.000.000 km fra jorden, men generer alligevel varme nok til at kunne varme hele Jorden op. Hvis man kunne udnytte den energi optimalt ville klimaproblemer være et ”ikke-eksisterende” problem, før solen brændte ud. Det kan endnu ikke lade sig gøre at udnytte den energi optimalt. Dels producerer solceller ikke nok og dels er de for dyre i forhold til fx kul. 

Solceller er den mest almindelige måde at udnytte solenergi. Solstråler består af fotoner, som kan opfattes som små mængder af energi. Fotonerne blive opfanget af det yderste lag af solcellen og bliver så sendt videre til halvlederen (oftest silicium) hvor fotonerne slår elektroner (strøm) løs. Pga. halvlederens magnetfelt vil alle elektronerne løbe den samme vej hvor der er placeret et batteri eller en maskine af en art. Her hjemme I Danmark er man langt fremme i udviklingen af “fotovoltaiske” solceller. De nye ved dem er, at de er få mm tynde og gennemsigtige, så de kan monteres næsten hvor som helst uden at kunne ses.

Ifølge Energistyrelsen har solenergi et lige så stort potentiale som vindenergi, da der bliver produceret ca. 40% mere solenergi hvert år. Solenergi vil blive økonomisk rentabelt om 5-10 år.

I eksemplet kommer eleverne med en forklaring i tekst. På mange skoler er det i orden, hvis forklaringerne er i punktform. Afsnittet ovenfor kunne altså også have set sådan ud:

• Solen skaber varme nok til at dække Jordens energibehov. Problemet er, at energien fra nuværende solceller er dyrere end energien fra kul.
• Solstråler består af fotoner, som kan opfattes som små mængder af energi. Fotonerne blive opfanget af det yderste lag af solcellen og bliver så sendt videre til halvlederen (oftest silicium) hvor fotonerne slår elektroner (strøm) løs.
• “Fotovoltaiske” solceller er få mm tynde og gennemsigtige, så de kan monteres næsten hvor som helst uden at kunne ses.
• Ifølge Energistyrelsen har solenergi et lige så stort potentiale som vindenergi, da der bliver produceret ca. 40% mere solenergi hvert år. Solenergi vil blive økonomisk rentabelt om 5-10 år.

Du skal normalt lave et afsnit til hvert spørgsmål. Men hænger spørgsmålene nært sammen, som det gør i eksemplet ovenfor, så må du godt slå dem sammen.

Konklusion og perspektivering

Når du har besvaret alle spørgsmålene, skal du besvare den overordnede problemstilling fra problemformuleringen. Det gør du i konklusionen. Her skal du først forklare, hvad du har fundet ud af. Det gør du ved at samle kort op på dine svar (delkonklusioner). Derefter skal du besvare selve problemstillingen. Til sidst kan du komme med en kort perspektivering. 

Vi er i arbejdet med vores projekt nået frem til, at man kan udnytte den vedvarende energi, langt bedre, end man gør i dag. Meget mere end vi troede, inden vi startede på dette projekt. Vi har fået et langt større indblik i teknologien bag de forskellige vedvarende energikilder og deres potentiale. Det har også givet os en bedre forståelse for, hvor og hvordan de kan bruges. 

Vi tror, det kunne lade sig gøre at dække op mod 50 % af Danmarks energiforbrug med vindenergi i 2025, hvis regeringen følger anbefalingerne fra Ingeniørforeningen og bevilger langt flere penge til forskning og flere vindmøller.

Der er mange muligheder for globale løsninger med hensyn til bedre udnyttelse af vedvarende energi.  Der skal tages initiativ og skydes nogle penge i det. Derudover kan det forene verdensdele på tværs af religioner og kulturer. Alt i alt ville det medføre et fælles mål om en renere Jord for os i dag og for vores efterkommere 

Eksemplet slutter med en perspektivering. Selve projektet handler om energi i Danmark. Perspektiveringen skaber et bredere syn, som inddrager både de globale muligheder og fremtidens håb. 

Perspektiveringer behøver dog ikke altid handle om hele verden og menneskehedens fremtid. Måske er det mere relevant for dit projekt at perspektivere til samfundet eller til det overordnede emne for projektet. 

Beskrivelse af produktet og dets rolle i fremlæggelsen

Efter konklusionen skal du lave en beskrivelse af dit produkt. Du skal kort forklare, hvordan du vil inddrage det i din fremlæggelse. I beskrivelsen skal du komme kort ind på følgende:

• Hvad er produktet (indsæt eventuelt et foto)?
  • Hvordan er produktet lavet?
  • Hvad er formålet med produktet?
  • Hvordan er produktet relevant i forhold til emnet?
• Hvilke tanker har du gjort dig om målgruppe og udformning?
• Hvordan vil du inddrage det i fremlæggelsen?

Her er et eksempel fra et projekt om aktiv dødshjælp. Produktet er et rollespil, hvor klassen skal forholde sig til et etisk spørgsmål:

Formålet med vores produkt er at få klassen til at tænke over deres holdninger til aktiv dødshjælp. Vi har valgt at lave et rollespil, fordi det sætter klassen i en situation, hvor de er tvunget til at vælge selv.

Inden selve fremlæggelsen får vi klassen til at markere ved håndsoprækning, om de er for, imod eller i tvivl om aktiv dødshjælp. Vi viser resultatet på et søjlediagram. Efter fremlæggelsen bliver hele klassen delt op i par, hvert par får et pilleglas med en hvid og en farvet pille. Parret bliver delt op som læge og patient. Derefter fortæller vi denne historie til lægen:

Din patient er 52 år gammel og lider af sclerose, som er en sygdom, der langsomt lammer den syge og også kan føre til hukommelsestab. Patienten har kun omkring 1 år tilbage at leve i. Patienten er begyndt at miste evnen til at gribe fat om ting og går dårligt. Din patient er også begyndt at glemme vigtige sammenhænge og oplevelser, hvilket fører til frustrationer. Din patient vil egentlig bare gerne have en værdig død, inden sygdommen dræber vedkommendes identitet. Din patient vil have aktiv dødshjælp, men patientens datter er uenig. Hun tror på, at psykologbehandling kan hjælpe og vil også selv hjælpe til. Hun håber på, at der måske snart kommer en  livsforlængende kur mod sclerose. Ægtefællen og sønnen støtter patientens ønske. De er kede af, at skulle miste familiemedlemmet, men kan ikke selv overkomme at bruge hele deres liv på en mere og mere hjælpeløs person. Hvad gør du?

Nu skal lægen tage stilling til ønsket. Det gør han ved enten at give den hvide pille (den neutrale pille) eller den farvede pille (dødspillen). Derefter marker alle par ved håndsoprækning, hvad de selv ville vælge at gøre i situationen. Resultaterne tegner vi ind i endnu et søjlediagram. Herefter vil vi sammenligne de to diagrammer. Hvis der er tid, vil vi høre klassen, om nogen har skiftet mening. 

Beskrivelsen i eksemplet udgør reelt hele produktet, da det beskriver alle dele af rollespillet. Derfor er det også ret naturligt, hvordan det vil blive inddraget i fremlæggelsen. Afsnittet vil selvfølgelig se lidt anderledes ud, når produktet er en fysisk model, en film eller en plakat.

Disposition for din fremlæggelse

Efter afsnittet om produktet indsætter du en disposition for din fremlæggelse. Du kan læse om, hvordan den skal laves på næste side.

Litteraturliste

Som sidste afsnit skal du lave en litteraturliste med alle dine kilder. Du kan læse om, hvordan den skal stilles op på siden om at samle viden.

Bilag

Det er meget normalt, at der også er bilag til en synopsis. Det kan være større illustrationer, produktet, interviews, beregninger og lignende. Altså ting du har arbejdet med i projektet, som er relevante for din fremlæggelse. Det kan også være, at du skal vedlægge din logbog, hvis du har lavet én. Du skal markere dine bilag med hvert sit nummer. 

Her er et eksempel, hvor eleverne har foretaget et interview i deres projekt. De har vedlagt et uddrag som bilag:

Bilag 1: 

Uddrag af interview med Hans Christian Sørensen fra ”WaveDragon” 

”Hvad er problemerne for at få ”WaveDragon” ud i verden?” 

”Ja, nu hvor vi har udviklet ”WaveDragon”, er det største problem at skaffe pengene. Dem der har pengene, er typisk ikke ingeniører som mig, men derimod finansfolk som typisk ikke er interesseret i at skyde penge i projekter, som kun måske bliver til noget. Vi kan få 30 – 50% af EU og andre organisationer, men et ”WaveDragon”-kraftværk i fuld størrelse koster typisk 200 mio. Så mangler vi altså stadig 100 mio. som vi skal skaffe hos private investorer.” 

”Hvad er fordelen ved bølgeenergi frem for fx vindenergi?”

”Den største fordel ved bølgeenergi frem for vindenergi er nok, at man kan forudsige, hvornår bølgerne kommer op mod et døgn i forvejen. Vind kan man måske forudse, max en time inden den kommer og hvis det så tager 1,5 time at sætte en vindmølle i gang, så kan man ikke nå at starte den uden at miste en hel del vind. Så hvis man skal udnytte vinden optimalt skal man starte vindmøllen før man ved hvornår vinden egentlig kommer.” 

”Tror du man kan dække 50% af Danmarks energiforbrug med vindenergi i 2050?”

”Ja, det tror jeg godt man kan. Man skal faktisk ikke bygge flere vindmøller, men skifte de gamle ud med nyere, og større vindmøller. Man skal primært skifte de små gamle møller på land ud med nye, store på vand. Så vil vindenergiproduktionen nogle dage overstige 100% og andre dage hvor det ikke blæser komme helt ned på et par %.”

”Tror du der kommer en ”revolution” inden for vedvarende energi?”

”Ja, den grønne revolution vil helt sikkert komme når politikerne får taget sig sammen til at sætte CO2-kvotepriserne kraftigt op. Så vil det ikke længere kunne betale for virksomhederne at købe kvoterne i stedet for at investere i vedvarende energi.”

”Tror du teknikken i vindmøller kan forbedres yderligere?” 

”Ja, det bliver folk ved med at spørge sig selv om sådan hvert femte år. Nu bygger man vindmøller med op til 120 m store rotorer. Det er altså større end en flyvemaskine. Det havde jeg ikke troet nogensinde ville blive muligt for blot ti år siden. Et af problemerne med vindmøller er også at hvis vingerne bliver for store bøjer de for meget og rammer tårnet. Det er for dyrt at lave vingerne stive nok. Der tror jeg man kan finde på noget nyt og smart. 

”Tror du man skal satse på en eller alle typer vedvarende energi?”

 ”Jeg er helt sikker på, at man skal satse på alle lovende typer vedvarende energi. Fx har vi i Danmark meget vind, mens de i Afrika har meget sol og omkring de store have er der mange, store bølger osv.” 

Evaluering

På nogle skoler skal man også skrive et kort afsnit, hvor man evaluerer sit arbejde. På andre skoler skal man i stedet vedlægge en logbog. Hvis du skal skrive et tilsvarende afsnit, skal du især tænke over din arbejdsproces og dit faglige udbytte. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at skrive afsnittet:

• Hvad gik godt og mindre godt i arbejdsprocessen?
  • Hvilke udfordringer og problemer har der været?
• Hvad har projektet givet dig af nye faglige indsigter?
• Hvad kunne det være interessant at arbejde videre med?
• Hvordan ville du gribe projektet an, hvis du skulle lave det igen?

Her er et eksempel på et afsnit fra et elevprojekt, hvor du kan se formuleringen af de fire spørgsmål: 

Vores samarbejde gik godt, fordi vi starten blev enige om rammerne og fik lavet en god gruppekontrakt. Vi havde nogle problemer undervejs, fordi vi ikke fik talt nok sammen om de forskellige opgaver i projektet. 

Det har været meget spændende at arbejde med vedvarende energi. Vi har lært utrolig meget og ved nu rigtig meget om de forskellige typer. Vi har talt med en ekspert inden for bølge og vindkraft, som har svaret på en stor del af vores spørgsmål om vedvarende energi. Det har været godt at få mere viden på området. Vi kunne måske godt have ønsket os lidt bedre tid, så vi kunne have talt med nogle politikere også. 

Skulle vi lave projektet igen, så ville vi nok udvælge lidt færre energiformer, så vi kunne komme mere i dybden med dem.