Samle viden
En vigtig del af projektopgaven er at indsamle viden, så du kan undersøge emnet og besvare dine problemstillinger.
Sådan samler du viden
Du skal selv finde relevant viden til projektopgaven. Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde. Især hvis du ikke har en stor viden emnet på forhånd. Derfor skal du starte med at skabe dig et overblik. Du skal op i helikopteren og se emnet helt ovenfra. Det kan du fx gøre ved at læse om emnet i et leksikon eller en skolebog.
Det officielle danske leksikon, som ligger på lex.dk, er et godt sted at starte. Der kan også være gode artikler på wikipedia. Men husk at være kritisk, da alle kan skrive ting ind på wiki. Derfor er informationerne sommetider forkerte.
Det er ikke sikkert, at du kan bruge viden fra leksikonartikler eller skolebøger direkte i din opgave. Men når du fået et hurtigt overblik, er det lettere at finde den helt relevante viden til din opgave.
Har du fundet en god kilde om dit emne, kan du bruge sneboldmetoden til at finde flere relevante kilder. Det gør du ved at kigge på bogens litteraturliste eller websidens henvisninger. Her kan du finde de kilder, som bogen eller siden bygger på. Hvis du så kigger på de kilder, har de typisk henvisninger, du kan følge. Så ligesom snebolden bliver større, når den ruller ned ad bakken, vil du kunne udbygge din samling af gode, relevante kilder.
Internettet
De fleste tænker nok på google, når de tænker på vidensindsamling. Med få klik kan du finde alverdens viden om alle mulige ting. Derfor er internettet et stærkt værktøj at bruge. Men det kræver, at du er kritisk og tænker dig godt om, før du bruger løs af informationerne.
Derfor skal du altid stille dig selv disse spørgsmål:
- Hvem står bag informationerne?
- Hvad er formålet med siden?
- Hvordan formidler siden sine informationer?
- Hvor opdateret er sidens viden?
Det er vigtigt, hvem afsenderen er. Hvis afsenderen er en offentlig myndighed, store anerkendte medier eller et universitet, så giver det større troværdighed. Sider, som er lavet af almindelige mennesker eller interesseorganisationer, skal du være mere forsigtig med.
Formålet er også vigtigt. Nogle sider forsøger at give dig viden på en neutral måde. Men andre sider forsøger måske at overbevise dig om bestemte synspunkter, fx ved at formidle viden på en meget positiv eller negativ måde.
Det kan af og til være svært at afgøre, om en side er seriøs og troværdig. Men du kan komme ret langt ved at se på, hvordan siden formidler sine informationer. Virker sidens internetadresse (URL) officiel og troværdig? Ser layoutet professionelt ud? Virker teksten gennemarbejdet? Har siden angivet kilder til sine oplysninger? Kan du finde de samme oplysninger andre steder?
Som det sidste er det vigtigt, at du ser på, om siden er opdateret for nylig. Meget viden bliver hurtig forældet, så du kan risikere at støde på noget, der ikke længere gælder.
Når du bruger informationer fra nettet, skal du huske at angive netsiden som kilde i projektet og på litteraturlisten.
Biblioteket
Biblioteket er et vigtigt sted at samle viden. Det kan være på skolebiblioteket eller på dit lokale bibliotek. Her vil bibliotekaren kunne hjælpe dig med at finde relevante bøger eller måske artikler om dit emne. Jo mere du kan fortælle bibliotekaren om emnet og problemstillingerne, desto bedre hjælp kan du få.
Du kan også søge i alle danske bibliotekers bøger på bibliotek.dk. Hvis du finder en bog fra et bibliotek i en anden by, kan du få den leveret til dit lokale bibliotek.
Der er fordele ved at bruge bøger. Når du søger på google, kan det være svært at afgøre om søgeresultaterne er relevante for dig. Derfor må du selv arbejde med at skabe sammenhæng og overblik. I bøger har forfatteren og forlaget lavet arbejdet for dig. De har nemlig udvalgt og redigeret relevant viden om bogens emne.
Du skal dog altid overveje, om bøgerne indeholder relevant og opdateret viden. Især hvis du skriver om et meget aktuelt emne. Derfor er det en god idé at læse bogens bagside og kigge lidt i dens indholdsfortegnelse. Måske endda læse lidt af indledningen. Det vil tit give dig en god fornemmelse af, om bogen er værd at slæbe med hjem.
På netsiden Biblioteksvagten kan du i øvrigt få hjælp af professionelle bibliotekarer næsten døgnet rundt. Du skal bare skrive til dem med et spørgsmål, så vil de forsøge at hjælpe dig.
I det moderne samfund er vi omgivet af information. Med få klik på musen eller tryk på mobilen kan vi finde alverdens informationer. Men det er ikke alle informationer, som er lige pålidelige. Men hvordan kan du identificere de dårlige informationer?
Her er nogle spørgsmål, som I kan finde mange forskellige informationer om på nettet: Er jorden flad? Er vaccinationer skadelige? Fandt månelandingen sted? Er klimaforandringer menneskeskabte? Er det skadeligt at drikke mælk?
- Vælg sammen med din sidekammerat et af spørgsmålene og find derefter den dårligste og mest utroværdige kilde på nettet.
- Diskutér, hvad der gør kilden dårlig og utroværdig. I skal inddrage disse spørgsmål:
- Hvem er afsender af kilden?
- Virker URL og layout eller produktion seriøst?
- Har kilden en bestemt positiv eller negativ mening om emnet?
- Kan I finde kildens oplysninger på troværdige sider eller i lærebøger?
- Er kilden opdateret eller fuld af forældede oplysninger?
- Fremlæg jeres arbejde for en anden gruppe.
- Diskuter i klassen, hvorfor de fem spørgsmål er vigtige at tænke over, når I skal finde troværdige kilder. Hvilke kilder kan I stole på?
Interviews, spørgeskema, forsøg og eksperimenter
Der er mange andre måder at samle viden. Internettet og biblioteket er ikke de eneste steder, hvor du kan finde noget relevant om dit emne. Her nævner vi tre måder, du også kan bruge: interview, spørgeskema og forsøg.
Forberedelse
Et godt interview kræver god forberedelse og et klart mål. Du skal planlægge, hvad du gerne vil have ud af interviewet. Så du skal først undersøge emnet, så du kan stille gode spørgsmål. Spørgsmålene skal planlægges og skrives ned før interviewet.
Du kan eventuelt begynde med en brainstorm, hvor du finder på en masse forskellige spørgsmål:
- Hvad kan du fortælle om…?
- Hvem er mest påvirket af…?
- Hvordan kan det være at…?
- Hvorfor er vi særligt påvirket af…?
- Er der en sammenhæng mellem…?
- Hvad kan vi gøre for at…?
- Hvilke muligheder har vi for at…?
Når du har skrevet en masse spørgsmål op, kan du sortere i dem og udvælge de bedste. Du skal ordne dem i rækkefølge, så de vigtigste spørgsmål kommer først.
Dine spørgsmål skal helst være åbne, så interviewpersonen får mulighed for at komme med et længere og uddybet svar. Lukkede spørgsmål kan besvares med ja eller nej, og de vil ikke give dig ret meget ny viden i et interview.
Selve interviewet
Du kan lave interviews på forskellige måder. Du kan mødes med personen, tale sammen over telefonen eller gennemføre interviewet på e-mail eller teams.
Du skal tage noter undervejs i interviewet, hvor du skriver de væsentlige ting ned, som interviewpersonen siger. Det er også en god idé at optage interviewet fx på din mobil. Men husk at spørge interviewpersonen, om du gerne må optage.
Især når man taler direkte med folk, kan det være svært at lave interviews. For det første skal du overvinde generthed. For det andet skal du lytte godt efter svarene, samtidigt med at du skriver ned. For det tredje skal du bevare fokus.
Det er en god idé at stille opfølgende spørgsmål. Her beder du interviewpersonen om at uddybe sine svar.
- Kan du give et eksempel…?
- Hvad betyder det, når du siger…?
- Hvilke konsekvenser kan det få, at…?
Efterbehandling af interview
Bagefter interviewet skal du bruge finde de pointer, som du kan bruge i dit arbejde. Så læs dine noter igennem og lyt til din optagelse. Overvej hvad interviewet kan bidrage med af viden og svar i forhold til dine problemstillinger.
Du kan eventuelt skrive et kort resumé, som du kan sætte ind som bilag i din synopsis. Husk at notere interviewpersonens navn og stilling, samt datoen for interviewet.
Hvis du skal bruge interviewet som dit produkt, kan det være en god idé at klippe de vigtigste dele sammen og mindre vigtige dele fra. Især hvis interviewet er langt.
Planlæg dit spørgeskema
Du skal først overveje, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvem der kunne være relevante at spørge. Du bør vælge nogle få spørgsmål ud, som du vil undersøge. Hvis du forsøger at undersøge alle spørgsmål knyttet til din problemstilling, risikerer du at lave et langt spørgeskema, som folk ikke gider at svare på.
Det er en god idé at lave undersøgelsen anonymt. Folk har nemlig oftest mere lyst til at svare på undersøgelser, hvis de ikke skal udlevere deres navn.
Du kan lave spørgeskemaer mange steder på nettet. Hvis du har et Google-login, er Google Forms en god og let måde at lave et skema på.
Lukkede og åbne spørgsmål
Du skal tænke over, hvad du vil have ud af undersøgelsen. Vil du bruge undersøgelsen til at lave en lille statistik over folks meninger, så skal du stille lukkede spørgsmål. Det vil sige, at spørgsmålene skal kunne besvares med et tal eller med ja/nej. Et godt eksempel kunne være:
Du kan også give nogle valgmuligheder, som folk kan krydse af:
Vil du gerne have lidt flere informationer, kan du stille åbne spørgsmål, hvor folk kan svare mere frit. Fx:
Hvis du vil have et godt resultat, skal du formulere dine spørgsmål i almindeligt hverdagssprog. På den måde sikrer du, at dine spørgsmål bliver forstået. Det er også vigtigt, at dine spørgsmål er entydige.
Det vil sige, at der helst ikke skal være mulighed for at misforstå dem. Du skal undgå ledende spørgsmål, hvor du fører svareren i en bestemt retning. Derfor bør dine spørgsmål være neutrale og uden følelsesladede ord.
Tænk på din målgruppe
Du skal tænke over den relevante målgruppe for dit spørgeskema. Er det relevant for en særlig aldersgruppe? Er det relevant for en bestemt gruppe i samfundet?
Det er en god idé at teste dit spørgeskema på et par personer, inden du laver din endelige undersøgelse. Det kan give dig et indtryk af, om de forstår spørgsmålene. Hvis der er problemer, er du nødt til at rette dine spørgsmål.
Det er selvfølgelig meget afhængigt af dit emne, om det er relevant at inddrage et forsøg eller eksperiment i arbejdet. Hvis du vil lave forsøg, skal det være knyttet til dine problemstillinger. Forsøget skal altså kunne svare på en eller flere problemstillinger.
Hvis du fx arbejder med klima og miljø, kunne du måske lave forsøg med isoleringsmaterialer, CO2-mængden i luften eller virkningen af giftstoffer i naturen. Der er mange muligheder. Det kræver blot, at du tager en snak med din lærer. Er forsøget en god idé? Er det realistisk at lave på skolen?
Et forsøg eller eksperiment kan også være dit produkt.
Hold styr på dine kilder med en kildeliste
Det er vigtigt i alle typer projektarbejde, at du holder styr på dine kilder. Derfor skal du lave en kildeliste til dit projekt. På den måde kan man se, hvor du har din viden fra. Det er også et krav, som du vil møde i uddannelserne efter grundskolen. Kildeliste kaldes også for litteraturliste.
I den kildeliste, du afleverer, skal du sortere alle kilderne alfabetisk efter forfatternes efternavne. Film og tv-udsendelser skal du opstille alfabetisk efter titlen.
Her har du et eksempel på fire forskellige kilder, og hvordan du skal stille dem op. En bog, en artikel, en webside og en film:
Kildelisten skal være i alfabetisk rækkefølge. Bøger og artikler sorteres efter forfatterens efternavn, mens websider og film sorteres efter titlen. Præcis som du kan se i eksemplet.
Du bør begynde på din kildeliste så tidligt som muligt. Hvis du laver en logbog, kan du skriver kilderne ind på en liste i den. Men ellers bør du lave et dokument på din computer, hvor du skriver kilderne ind.