Problemformulering

Projektopgaven skal træne dig i lave opgaver senere i uddannelsessystemet. Derfor skal du lære at opstille en problemformulering. I problemformuleringen vælger du et underemne og en problemstilling. Problemformuleringen fortæller altså, hvad du vil arbejde med.

Vælg et underemne og find en problemstilling

For at lave en god problemformulering skal du finde et godt underemne, som rummer en interessant problemstilling. Du kan få mere hjælp til at vælge underemne på siden om emner. 

En problemstilling er noget, du undrer dig over ved emnet. Måske er der en konflikt mellem nogle synspunkter på emnet. Måske er der nogle ting ved emnet, som burde ændres. Måske er der noget ved emnet, som du kunne tænke dig at vide mere om. 

Hvis du vil skrive en god problemstilling, skal du først orientere dig lidt i underemnet. Lav en hurtig søgning på nettet eller find nogle gode opslagsbøger. Formålet med søgningen er at skabe overblik. Derfor skal du lave en grundigere søgning efter viden, når du har skrevet problemformuleringen. Du kan læse mere på siden om at samle viden. 

Eksempler på problemstilling

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan skrive problemstillinger. Eksemplerne tager udgangspunkt i overemnet og afgrænser det til et underemne. Til sidst opstiller de et spørgsmål, som eleven gerne vil undersøge:

Klima og miljø er på samfundets dagsorden. Både videnskabsmænd og klimaaktivister har et klart budskab om den globale opvarmning. Den truer vores planet og måde at leve på i fremtiden, hvis ikke vi gør noget ved den. Alligevel kniber det med konkrete handlinger fra politikerne, selvom de snakker meget om det. Hvorfor handler politikerne ikke?

De sociale medier har sat et stort præg på vores tilværelse. For mange unge er medier som Instagram, Facebook og Tik-Tok blevet en uadskillelig del af livet. Men hvordan påvirker de sociale medier vores livsstil og idealer?

Sundhed og trivsel er af FN blevet fremhævet som et vigtigt verdensmål. I Danmark lever vi i et rigt land, hvor de fleste har mulighed for at leve sundt og trives. Men alligevel hører vi ofte om unge, som trives dårligt og er stressede. Hvilke grunde er der til, at unge i Danmark rammes af stress?

Gennem historien har flere alvorlige pandemier ramt verden. I middelalderen havde pesten katastrofale følger for menneskeheden. I begyndelsen af 1900-tallet kom den spanske syge, som krævede op i mod 100 millioner menneskeliv. I nyere tid har blandt AIDS og SARS været meget alvorlige pandemier, og nu hærger Coronavirus det meste af verden. Hvad kan nutidens mennesker lære af fortidens pandemier?

Yahya Hassan var et eksempel på en forfatter, som på kort tid nåede at sætte et stort præg på litteraturen. Hans digte indeholder en kritik af hans opvækst, hvor han var splittet mellem det danske velfærdssamfund og en muslimsk kultur. Hvorfor fik hans to digtsamlinger så stor indflydelse?

Undersøg problemstillingen med spørgsmål

Når du har valgt en overordnet problemstilling, skal du overveje, hvordan du undersøger den. Det gør du ved at stille en række spørgsmål.

For det første skal du vide noget om fakta. Det kan du finde ud af ved at stille hv-spørgsmål som hvad, hvem og hvornår. Du skal også undersøge forklaringer på problemstillingen. Det gør du ved at stille hv-spørgsmål som hvorfor og hvordan.    

Det er også relevant med vurderinger som “er det i orden, at…” eller “er der sammenhæng mellem…” Til sidst bør du også overveje, om der kan være handlinger i forhold til problemstillingen, som “hvad kan man gøre for at…”, “hvordan kan vi ændre…” eller “hvilke muligheder er der i…” Handlingsspørgsmål kan ofte give dig en god idé til dit produkt.

Til at begynde med skal du bare stille alle de spørgsmål, du kan komme på. Senere skal du sortere i dem og vælge de vigtigste. Hvis du skal nå i dybden med din opgave, er det ofte fornuftigt at begrænse dig til 5-10 spørgsmål. 

Du kan starte med at slette alle ja/nej-spørgsmål. Slet også spørgsmål, der ikke hjælper dig med at svare på din hovedproblemstilling.

Spørgsmålene kan dog også give dig nye ideer til problemstillingen. Så det kan godt være, at din proces med at stille spørgsmål fører til, at du laver lidt om på problemstillingen. 

Eksempler på spørgsmål

Her har du et eksempel på en problemstilling med spørgsmål.

Stil spørgsmål til din egen problemstilling

Du skal stille spørgsmål til din problemstilling. Du skal stille spørgsmål spørgsmål til fakta, forklaring, vurdering og handling. Formulerer spørgsmålene i hele sætninger. Lav et skema som dette, hvor du skriver dem ind:

Når du har udfyldt dit skema med spørgsmål, skal du finde en klassekammerat. I skal så forklare skemaerne til hinanden.

Skriv din problemformulering

Når du har afgrænset emnet, valgt problemstillingen og stillet underordnede spørgsmål, kan du skrive selve problemformuleringen. 

Problemformuleringen skal være kort og præcis. Derfor skal den ikke fylde mere end højst 10 linjer. Den skal have følgende indhold:

• Emne og underemne (hvad arbejder du med?)
• Problemstilling (hvad spørger du om?)
• Spørgsmål (hvordan undersøger du problemstillingen?)
• Evt. kilder og materialer, du vil inddrage.

Du skal normalt skrive din problemformulering i sammenhængende tekst. Du kan dog vælge at have dine spørgsmål som en punktopstilling, hvis det er lettere for dig.

Eksempel på problemformulering

Her kan du se et eksempel, hvor vi har fremhævet punkterne med hver sin farve.

Sundhed og trivsel er af FN blevet fremhævet som et vigtigt verdensmål. I Danmark lever vi i et rigt land, hvor de fleste har mulighed for at leve sundt og trives. Men alligevel hører vi ofte om unge, som trives dårligt og er stressede. Hvilke grunde er der til, at unge i Danmark rammes af stress?

For at besvare problemstillingen vil jeg undersøge, hvad stress er. Hvem rammes af stress, og hvor mange danske unge lider af det? Jeg vil forklare, hvorfor unge bliver stressede. Derefter vil jeg vurdere, om der er en sammenhæng mellem unges hverdagsliv og stress. Til sidst vil jeg diskutere, hvad vi kan gøre for at undgå, at stress rammer de unge. Til undersøgelsen vil jeg bruge litteratur om stress og interviewe en psykolog. 

Først kommer emnet, som er verdensmålet sundhed og trivsel. Så kommer underemnet, som er stress blandt danske unge. Her kan du se, at underemnet tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor der kan være dårlig trivsel i et rigt land som Danmark. 

Det leder til problemstillingen: Hvilke grunde er der til, at unge i Danmark rammes af stress.

Det sidste afsnit forklarer så, hvordan problemstillingen skal undersøges. Afsnittet er skrevet ud fra de fire typer af spørgsmål: fakta, forklaring, vurdering og handling. Du kan se, at ordene er nævnt i teksten (handling er nævnt som “hvad kan vi gøre”). 

Til sidst står der hvilke kilder og materialer, som undersøgelsen tager fat på.

Hvordan bruger du din problemformulering?

Din problemformulering skal godkendes af din lærer. Det er for at sikre, at det er realistisk for dig at arbejde ud fra den i din projektopgave.

Du skal huske, at dit arbejde hele tiden skal tage udgangspunkt i problemformuleringen. Dine kilder skal også være relevante for  problemformuleringen. Derfor skal du bruge den, når du søger viden. Du skal også bruge den, når du skriver din synopsis. Heri skal du nemlig besvare alle spørgsmålene, og i konklusionen skal du give et svar på problemstillingen.

Når du vælger et produkt, er det også vigtigt at have problemformuleringen i tankerne. Produktet skal nemlig gerne hænge sammen med din undersøgelse. Det kan du læse mere om på siden om produkt.

Mens du arbejder med projektopgaven, kan du måske støde på ny viden eller få nye ideer, som gør det nødvendigt at rette lidt på din problemformulering. Det må du normalt gerne, men tag først en snak med din lærer om det.

Hvad hvis du ikke kan svare på spørgsmålene?

Nogen gange kan arbejdet med projektopgaven gå i stå, fordi det er svært at svare på spørgsmålene. 

Hvis du sidder fast, så spørg dig selv: kan jeg finde nogle nye kilder, der kan hjælpe mig? Hvis det ikke hjælper dig videre, kan det måske være nødvendigt at ændre på dine spørgsmål eller endda på selve problemstillingen. Måske har du faktisk stillet nogle spørgsmål, der er helt umulige at svare på? 

Det er helt almindeligt og naturligt, hvis du kommer til at sidde fast i dit projekt. Du er jo ved at undersøge noget, som er ny viden for dig. Du skal huske, at du også kan tage en snak med din lærer om det. Læreren er der for at vejlede dig bedst muligt.