Fremlæggelse

Her får du hjælp til din fremlæggelse af projektopgaven. 

Hvad skal du sige i fremlæggelsen?

En god fremlæggelse kan opdeles i begyndelse, midte og slutning. 

I begyndelsen skal du begynde med at forklare underemnet, og hvorfor du har valgt det. Hvorfor er dit emne relevant for samfundet, andre mennesker eller fagligt? Så skal du fortælle om din problemstilling, og hvorfor du har valgt den. 

Herefter er det en god idé at vise en disposition for fremlæggelsen og kort forklare rækkefølgen.

I midten skal du tage fat på hovedindholdet. Her skal du forklare dit arbejde. Hvilke spørgsmål stillede du for at svare på problemstillingen? Hvordan har du undersøgt dem? Hvad fandt du frem til? I midten skal du altså forklare alle dine delkonklusioner, som er svarene på dine spørgsmål.

Du skal tale om dit produkt. Fortæl kort om dine tanker bag produktet og fremvis det. Hvorfor har du valgt netop det produkt? Hvorfor har du lavet det på den måde? Hvad har du tænkt om produktets målgruppe? Hvordan skaber produktet værdi for andre? Du skal også samle op på, hvordan produktet hænger sammen med problemstillingen og dine spørgsmål. 

I slutningen skal du konkludere. Det vil sige, at du skal besvare din problemstilling. Her skal du samle op på, hvordan dine delkonklusioner og produktet har bidraget til at besvare problemstillingen. Til sidst skal du have en kort perspektivering, hvor du sætter problemstillingen ind i en større sammenhæng. Hvilke yderligere spørgsmål rejser den? Hvad betyder den for samfundet eller fremtiden?

Disposition for din fremlæggelse

Du skal lave en disposition for din fremlæggelse. Når du forbereder fremlæggelsen, hjælper dispositionen dig til at samle tankerne om indholdet. Når du holder oplægget, hjælper den dig med at holde en god rækkefølge. Her er en skitse til dispositionen, som du kan tage udgangspunkt i:

Under hvert punkt skal du sætte underoverskrifter eller nøgleord ind, så dispositionen passer på din fremlæggelse. 

Det afhænger meget af dit projekt, hvor lang tid du skal tale om de enkelte punkter. Så det er ikke sikkert, at minuttallene her passer til din fremlæggelse. 

Hvordan laver du en god fremlæggelse?

Hvis du vil lave en god fremlæggelse, skal du øve dig på den. Tag tid på dig selv, mens du øver hele fremlæggelsen igennem. På den måde får du en god fornemmelse af, hvor lang tid de enkelte dele tager. Skal noget forkortes? Skal noget uddybes mere?

Ved at øve dig bliver du også bedre til at fortælle tingene. Du behøver ikke et manuskript, men kan tale ud fra stikordene på din disposition. 

Hvis du bruger en powerpoint eller prezi til din fremlæggelse, skal du undgå at læse alt for meget op fra den. Det vil få din fremlæggelse til at virke usikker og uselvstændig. Dine slides må ikke være en kopi af det, du skal sige. Brug dem i stedet til helt centrale pointer, relevante citater og illustrationer, som understøtter din fremlæggelse.    

Når du fremlægger er det vigtigt, at du taler højt og tydeligt. Kig på tilhørerne og skab øjenkontakt med dem, på den måde fastholder du deres opmærksomhed. 

Hvordan skal I fremlægge som gruppe?

Hvis I fremlægger i en gruppe, skal alle medlemmer deltage på lige fod. Sørg for at fordele taletiden ligeligt mellem jer. Lad være med at afbryde hinanden, når I taler. 

I skal fordele punkterne i jeres disposition sådan, at alle gruppemedlemmer kommer til orde under hvert punkt. Det skal I gøre, fordi hvert punkt repræsenterer en vigtig del af jeres projektarbejde, som hele gruppen står til ansvar for. 

Hvor lang skal din fremlæggelse være?

Længden af fremlæggelserne er forskellig fra skole til skole. Din lærer fortæller dig, hvor lang tid du har. De fleste skoler følger dog fordelingen her:

• En elev: 20 minutter
• To elever: 30 minutter
• Tre elever: 40 minutter

Grupper får altså lidt mere tid end elever, der fremlægger alene. På den måde kan alle gruppemedlemmer blive hørt under fremlæggelsen.