Arbejd med sproget

Du skal være tydeligt til stede, men hæve dig over emnet

Noget af det vigtigste ved at skrive en klumme, er at du skal være tydeligt til stede som skribent. Klummen er nemlig udtryk for dine synspunkter på emnet. Den tager også tit udgangspunkt i en oplevelse fra hverdagen, som skribenten selv har haft. Eller det kan være i en undren over dens emne. 

Men din klumme skal samtidigt kunne overbevise læseren. Hvis du bare giver udtryk for en masse personlige oplevelser og synspunkter, vil det ikke fungere. Derfor skal du kunne skrive om emnet på en måde, hvor du hæver dig over det. Derfor skal du se emnet fra flere sider, så du giver læseren en nuanceret forståelse af det. 

Det er vigtigt, at du har stærke synspunkter om emnet. Hvis du ikke rigtigt mener noget om det, bliver det en ret kedelig og intetsigende klumme. Du skal altid kunne argumentere for dine synspunkter. Det er ikke nok at have et synspunkt, du skal også forklare, hvorfor du har det. 

Her kan du se et eksempel på, hvordan skribenten ser et emne fra flere sider og faktisk når frem til et forsvar for at brokke sig. Psykologen fra artiklen bliver brugt til at underbygge argumentationen.

Ifølge en artikel fra BT, skrevet af Jonas Melander Hammer d. 1. maj 2017, er det mere end hver femte dansker, der brokker sig dagligt. Det lyder umiddelbart som meget brok. Og som vejen til meget dårligt humør. Men psykologen Neela Maria Sris siger i artiklen, at brok mellem mennesker faktisk kan være en god ting. Ifølge hende kan det skabe et slags venskabsbånd mellem mennesker, hvis man brokker sig sammen. Man kan føle sig tættere på hinanden. 

Så når vi brokker os på Facebook, er det måske ikke, fordi vi bare vil høres eller have ret. Vi vil nok bare være en del af et fællesskab, hvor vi deler vores tanker og skaber bånd til hinanden. Det lyder umiddelbart ikke som noget, der skaber dårligt humør. 

I artiklen nævnes det også, at det er sundt at komme af med sine frustrationer i stedet for at få ondt i maven af dem. Så brok kan nok også nogle gode ting. Hvis vi kan dirigere vores brok hen til nogen, der er enige med os, kan det skabe venskabsbånd. Hvis vi kan brokke irritationerne ud af tankerne, kan det være sundt for os. Jeg skal måske være lidt mere forstående over for andre folks brok. 

Sproget skal være varieret og kreativt

Sproget er vigtigt, hvis din klumme skal være interessant og ramme modtageren. Hvis du skriver tørt og kedeligt, gider ingen læse din klumme. 

Brug derfor et varieret sprog, hvor du ikke formulerer dig på samme måde hele tiden, men prøver at veksle lidt. Et varieret sprog fanger din læsers opmærksomhed. Brug ikke de samme ord og formuleringer igen og igen. Du kan med fordel bruge synonymordbogen i Word. Men vær sikker på, at du kender synonymets betydning, hvis du bruger det.

Det er også godt at bruge korte og præcise sætninger uden en masse ledsætninger. Hvis du holder dig til maksimalt én ledsætning for hver hovedsætning, så flyder sproget nemlig godt. 

Du bør også bruge et kreativt sprog. Det kan du gøre ved at bruge sproglige billeder, interessante sammenligninger eller modsætninger. Fx kan du skrive “hans argumenter styrter sammen” i stedet for “hans argumenter er dårlige”. Eller du kan skrive “forventningerne til unge er et fængsel, de ikke kan flygte fra” i stedet for, at “unge er udsat for store forventninger”.  

Her er et eksempel på  kreativt sprog, hvor skribenten viser et trist og mennesketomt Danmark. Det minder næsten om scener fra en zombiefilm:

Halloween blev en begivenhedsløs fornøjelse uden børn, der raslede. Der var også mennesketomt i resten af landets forsamlingssteder. Koncertsalene var døvende stille, og der lød ingen plask i svømmehallerne. Butiksdørene var afspærret med rullegitre, og der var ingen bolde, der hoppede på gulvet i idrætshallerne. 

På skolerne var der ingen lærere og ingen børn. Skolebygningerne mindede om spøgelsesbyer, fordi de var tomme for leg og støj. Det eneste livstegn, der stadig var tilbage i bygningerne, var lyden af IKEA-urene, der tikkede uforstyrret inde i klasseværelserne.   

Her er så et eksempel på brugen af gentagelser. Skribenten laver en såkaldt tre-trins raket, hvor tre sætninger indledes på næsten samme måde. Det er en effektiv måde at slå et budskab fast over for læseren.

Vi krydser fingre for en bedre tid. Et forår, hvor vi har mindre afstand og færre masker. En sommer, hvor vi igen må ses med vores venner. En juleaften, hvor vi endelig kan kramme vores bedstefar. 

Find en god balance mellem det personlige og det neutrale sprog

Som vi skrev tidligere, skal du være tydeligt til stede som skribent i din klumme, fordi det kan engagere læseren. Men samtidigt skal du undgå at blive totalt subjektiv, fordi det gør det svært at overbevise læseren. Derfor skal du finde en balance mellem personligt og neutralt sprog. 

Det personlige sprog kommer frem, når du bruger dine egne ord i teksten og skriver “jeg”. Så fungerer du som en tydelig afsender af din tekst. Du skal dog undgå slang, bandeord og talesprog, medmindre det har en bestemt funktion i teksten. 

Undgå at skrive udtryk som “jeg synes”, “min holdning er” og “jeg mener” hele tiden. Skriv i stedet bare, hvad dit synspunkt er. Eller du kan bruge nogle af disse formuleringer:

  • ”Efter min mening…”
  • ”Personlig mener jeg, at…”
  • ”For mig at se…”
  • ”Derimod mener jeg, at…”,
  • ”Jeg er enig/uenig i, at…”
  • ”Jeg forstår ikke, hvorfor…”

Du skal dog altid formulere dine synspunkter på en nuanceret og neutral måde. Det går ikke at skrive sætninger som denne: ”Nogle mennesker er bare alt for dumme i hovederne. Hvad tænker de på? De har ingen hjerne.” 

Det er altså en god idé også at bruge et mere neutralt sprog, hvor du hæver dig over emnet og skriver på en mere objektiv måde. Her er nogle eksempler på gode, neutrale formuleringer:

  • ”Sagen er, at…”
  • ”Spørgsmålet er, om…”
  • ”Set fra en anden synsvinkel…”
  • ”Vi har tendens til at…”

De neutrale formuleringer kan gøre din klumme mere troværdig, fordi de hæver dit indhold over de helt personlige og subjektive holdninger. Hvis du kun skriver i det neutrale sprog, så risikerer du dog at forsvinde som afsender, og din klumme kan blive tør og kedelig. Så derfor handler det om at skabe en god balance.

Her kan du se et eksempel, hvor skribenten først bruger et personligt sprog i form af førstepersonsfortæller og personlige oplevelser. Derefter slår skribenten over i et neutralt sprog, hvor der skrives i tredjeperson og tingene beskrives overordnet.

Det var den 11. marts, Danmark lukkede ned. Det var en onsdag, og jeg var på arbejde. Jeg arbejdede i det lokale supermarked, og på onsdage havde jeg fast vagt fra 16-22. Vi var kun to på arbejde: En i kassen, og så var der mig, som passede resten af butikken. 

Ved 20-tiden fornemmer jeg, at noget er helt galt. Folk blev flere og flere, og da jeg gik ud med skraldet, var jeg ved at ridse en bil med lagerdøren. Alle parkeringspladser var fyldt op, så bilen havde parkeret helt nede ved døren blandt skraldecontainerne.

Inde i butikken svømmede det efterhånden med mennesker. Kurve og vogne var fyldt til randen med tørvarer, toiletpapir og dåsemad. Alt langtidsholdbart blev revet af hylderne. Folk købte simpelthen mere, end de kunne løfte med deres arme. 

I de efterfølgende dage delte mange unge deres oplevelser over de sociale medier. Næsten alt skulle lukkes på ubestemt tid, og folk var blevet nødt til at aflyse alle deres planer. Samtidig stoppede flytrafikken, og man kunne hverken komme ind eller ud af landet. Det vakte stor bekymring. De, som var ude at rejse, frygtede, at de ikke kunne komme hjem igen. 

Læs din klumme grundigt igennem

Husk til sidst  at læse din opgave igennem for sproglige fejl og tastefejl. Det er en god idé at bruge stavekontrollen i Word, men du må aldrig stole 100% på den. Af og til tager den nemlig fejl. 

Det kan være en god idé at finde tidligere afleveringer frem og se på, hvilke fejl din lærer typisk har rettet. Laver du nogle af de samme typer fejl? Så gå målrettet efter at få dem rettet i din klumme, inden du afleverer. 

Du kan få hjælp til typiske sproglige fejl i webbogen Bedre Dansk, som du kan læse gratis hos Studienet.dk. Her kan du få hurtig hjælp til typiske fejl som nutids- r, synes/syntes, hans/sin, typiske stave og bøjningsfejl og meget mere. 

Læs klummen højt for dig selv

Hvis du har mulighed for det, så bør du også læse din klumme højt for dig selv. Det er nemlig en rigtig god måde at finde ud af, om sproget hænger godt sammen. Højtlæsning kan afsløre, om dit sprog flyder let og elegant, så det tager læseren i hånden. Hvis sproget virker knudret og vanskeligt at læse, så står læseren nemlig af.  

Højtlæsning kan også tit være en god metode til at finde sproglige og grammatiske fejl, fordi du vil have et klart fokus på hvert enkelt ord, når du læser højt. Ved eksamen er det ikke så smart, hvis du læser højt og forstyrrer dine kammerater. Men prøv alligevel at læse højt inde i hovedet.