Skriv teksten
Her får du hjælp til at skrive de enkelte afsnit i din klumme.
Indledning
I indledningen skal du fange læserens opmærksomhed. Beskriv først en personlig oplevelse eller erfaring, som læseren kan genkende. Det skal være en oplevelse eller erfaring, som er central for dit emne. Fx ved at handle om et problem eller en undren om emnet. På den måde får du læseren ledt ind på dit emne. Her har du et eksempel på en indledning, som tager udgangspunkt i en personlig oplevelse.
Hoveddel
I hoveddelen skal du uddybe emnet ved at skrive om nogle delemner. Du skal holde dig til emnet, så du skal ikke inddrage noget, som ikke har med opgaveformuleringens emne at gøre. Hvert delemne skal bestå af eksempler, diskussion og dit synspunkt. I en klumme er det godt at have 3-4 delemner.
Skriv berettende
Du kan bruge konkrete eksempler som udgangspunkt for hvert delemne. Det må gerne være hverdagseksempler, som din læser kan genkende. Det kan også være eksempler fra materialerne til opgaven eller eksempler, du har fra bøger, tv, nettet eller lignende. Hvis der er vedlagt et materiale til opgaven, så skal du også bruge eksempler derfra.
Du må også gerne tage udgangspunkt i dine egne erfaringer og oplevelser. Husk dog, at klummen ikke skal handle om dig, men om emnet. Så brug gerne dine egne erfaringer og oplevelser i klummen, men kun når de er relevante for emnet. Hvis du finder på eksempler, så skal de være realistiske og passe til emnet.
Sådan skal du skrive om eksemplerne
Du skal skrive berettende. Det vil sige, at gengive situationer, oplevelser og erfaringer uden at du vurderer dem eller tager stilling.
En beretning behøver ikke handle om en personlig oplevelse. Den kan fx også gengive situationer fra tekster eller film. Men den skal skrives på samme måde, så læseren får en fornemmelse for beretningens hvornår, hvor, hvem og hvad.
Her er et eksempel, Hvor eleven gengiver en personlig oplevelse. Beretningen gengiver oplevelsen, som den skete. Vi hører om tiden, stedet, personerne og begivenhederne. Vi får også nogle små beskrivende detaljer, som gør det lettere at se situationen for sig.
Skriv reflekterende og argumenterende
Du skal bruge eksemplerne som afsæt til at tænke over emnet og komme med dit eget synspunkt. Det skal du gøre på en reflekteret og nuanceret måde. Derfor skal du se emnet fra flere sider, før du kommer med dit eget synspunkt. Du må også gerne stille spørgsmål, som læseren kan overveje.
Dit eget synspunkt skal du argumentere for. Et godt tip er at spørge dig selv, hvorfor dit synspunkt er rigtigt. Så kommer argumenterne frem.
En god måde at få det argumenterende frem er ved at bruge udtryk som “fordi”, “eftersom” eller “derfor”, når du kommer med dine synspunkterne. Udtrykkene er ikke argumenter, men de tvinger dig til at tænke over, hvad du bygger dine synspunkter på.
Når du går til et nyt delemne, skal du springe en linje over. Sørg for, at der er en god sammenhæng i din klumme. Der skal være en naturlig overgang fra det ene delemne til det næste. Du skal ikke skrive om alt muligt forskelligt, men derimod fokusere på emnet og dine holdninger til det.
Sådan overbeviser du læseren
Der findes tre forskellige måder at overbevise læseren:
- Du kan tale til læserens følelser.
- Du kan tale til læserens fornuft.
- Du kan fremstå som en troværdig skribent.
Den første måde handler om følelser. Vi taler til følelserne i argumentation, fordi følelserne har en stærk indflydelse på os. Så derfor kan du prøve at tale til en bestemt følelse i din læser. Du kan til eksempel beskrive noget sørgeligt og gøre læseren trist, eller noget sjovt og få læseren til at le.
En anden måde at overbevise folk på er gennem fornuften. Du kan fx fremlægge beviser for, at dine synspunkter er rigtige. Måske støttes de af en ekspert? Måske er der statistiske beviser for dine synspunkter? Måske viser dine konkrete eksempler helt klart, at du har ret? Det er mange måder at tale til læserens fornuft. Et lille trick er at bruge spørgsmål, fordi de ofte kan få læseren til tænke over emnet. Er det noget, du kunne forestille dig at gøre i din klumme?
Den tredje måde er at fremstå troværdig. Det vil sige, at du skal skrive på en måde, så læseren får tillid til dig. Du er en elev i 9. klasse og et ungt menneske, så hvordan kan en læser få tillid til dig? Ja, du er jo ikke en ekspert eller professor i dit emne, men til gengæld har du helt sikkert nogle erfaringer fra dit eget liv, som du kan beskrive i klummen. Når dine erfaringer er relevante for emnet, så fremstår du mere troværdig. Fordi du selv har oplevet tingene.
Her er et eksempel, hvor eleven bruger en psykolog til at underbygge sine argumenter. Dermed taler eleven til læserens fornuft, fordi en psykolog har en faglig viden.
Afrunding
I afrundingen skal du samle op på de vigtigste pointer i klummen. Ud fra pointerne skal du tage klart og tydeligt stilling til emnet, så din læser ikke er i tvivl om, hvad du mener.
Der kan også være klummer, hvor emnet lægger op, at du kan give et løsningsforslag til emnets problemstillinger.
I nogle klummer kan det være relevant at åbne klummen op til sidst i en form for perspektivering. Det er fx, hvis du behandler en problematik i din klumme, som let kan overføres på andre problemer i samfundet.
Her er et eksempel på en afrunding, hvor eleven tager stilling til klummens emne. Derefter giver eleven et løsningsforslag.