Skriv teksten

Indhold

Indledning
Hoveddel
Afrunding

Her får du hjælp til at skrive de enkelte afsnit i din klumme.

Indledning

I indledningen skal du fange læserens opmærksomhed. Beskriv først en personlig oplevelse eller erfaring, som læseren kan genkende. Det skal være en oplevelse eller erfaring, som er central for dit emne. Fx ved at handle om et problem eller en undren om emnet. På den måde får du læseren ledt ind på dit emne. Her har du et eksempel på en indledning, som tager udgangspunkt i en personlig oplevelse.

Forleden var jeg i Netto på den tid af dagen, hvor der er allerflest mennesker. Der var forfærdelig lang kø til kassen, og den sneglede sig frem. En ældre dame i en rød regnfrakke brokkede sig. Hun vendte sig om mod mig og sagde ”Det er da utroligt, at de ikke åbner en kasse til”. Jeg nikkede en smule og prøvede at smile til hende. Da vi nåede op til kassen, gik hun brok amok. ”Her roder virkelig i butikken i dag!”, sagde hun surt til drengen i kassen. ”Og det er virkelig irriterende, at I så tit mangler sødmælk”, vrissede hun, imens hun betalte. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle tænke.

Hoveddel

I hoveddelen skal du uddybe emnet ved at skrive om nogle delemner. Du skal holde dig til emnet, så du skal ikke inddrage noget, som ikke har med opgaveformuleringens emne at gøre. Hvert delemne skal bestå af eksempler, diskussion og dit synspunkt. I en klumme er det godt at have 3-4 delemner.

Skriv berettende

Du kan bruge konkrete eksempler som udgangspunkt for hvert delemne. Det må gerne være hverdagseksempler, som din læser kan genkende. Det kan også være eksempler fra materialerne til opgaven eller eksempler, du har fra bøger, tv, nettet eller lignende. Hvis der er vedlagt et materiale til opgaven, så skal du også bruge eksempler derfra.

Du må også gerne tage udgangspunkt i dine egne erfaringer og oplevelser. Husk dog, at klummen ikke skal handle om dig, men om emnet. Så brug gerne dine egne erfaringer og oplevelser i klummen, men kun når de er relevante for emnet. Hvis du finder på eksempler, så skal de være realistiske og passe til emnet.

Sådan skal du skrive om eksemplerne

Du skal skrive berettende. Det vil sige, at gengive situationer, oplevelser og erfaringer uden at du vurderer dem eller tager stilling.

En beretning behøver ikke handle om en personlig oplevelse. Den kan fx også gengive situationer fra tekster eller film. Men den skal skrives på samme måde, så læseren får en fornemmelse for beretningens hvornår, hvor, hvem og hvad.

Her er et eksempel, Hvor eleven gengiver en personlig oplevelse. Beretningen gengiver oplevelsen, som den skete. Vi hører om tiden, stedet, personerne og begivenhederne. Vi får også nogle små beskrivende detaljer, som gør det lettere at se situationen for sig.

Forleden dag var jeg på en tur til København med det formål at købe en fødselsdagsgave til min kæreste. Jeg gik hen ad Strøget og stoppede efter et stykke tid foran en smykkeforretning. Her nåede jeg at stå i små tredive sekunder, før at en tynd og skaldet mand, der tilsyneladende var midt i fyrrene, kørte ind i mig med den cykel, han trak med sig ved sin side. Uden at tænke videre over hvad det egentlig var, der var sket, og ikke mindst hvem skylden lå hos, røg det ud af mig ”Ups, undskyld!”.

Skriv reflekterende og argumenterende

Du skal bruge eksemplerne som afsæt til at tænke over emnet og komme med dit eget synspunkt. Det skal du gøre på en reflekteret og nuanceret måde. Derfor skal du se emnet fra flere sider, før du kommer med dit eget synspunkt. Du må også gerne stille spørgsmål, som læseren kan overveje.

Dit eget synspunkt skal du argumentere for. Et godt tip er at spørge dig selv, hvorfor dit synspunkt er rigtigt. Så kommer argumenterne frem.

En god måde at få det argumenterende frem er ved at bruge udtryk som “fordi”, “eftersom” eller “derfor”, når du kommer med dine synspunkterne. Udtrykkene er ikke argumenter, men de tvinger dig til at tænke over, hvad du bygger dine synspunkter på.

Når du går til et nyt delemne, skal du springe en linje over. Sørg for, at der er en god sammenhæng i din klumme. Der skal være en naturlig overgang fra det ene delemne til det næste. Du skal ikke skrive om alt muligt forskelligt, men derimod fokusere på emnet og dine holdninger til det.

Sådan overbeviser du læseren

Der findes tre forskellige måder at overbevise læseren:

Du kan tale til læserens følelser.
Du kan tale til læserens fornuft.
Du kan fremstå som en troværdig skribent.

Den første måde handler om følelser. Vi taler til følelserne i argumentation, fordi følelserne har en stærk indflydelse på os. Så derfor kan du prøve at tale til en bestemt følelse i din læser. Du kan til eksempel beskrive noget sørgeligt og gøre læseren trist, eller noget sjovt og få læseren til at le.

En anden måde at overbevise folk på er gennem fornuften. Du kan fx fremlægge beviser for, at dine synspunkter er rigtige. Måske støttes de af en ekspert? Måske er der statistiske beviser for dine synspunkter? Måske viser dine konkrete eksempler helt klart, at du har ret? Det er mange måder at tale til læserens fornuft. Et lille trick er at bruge spørgsmål, fordi de ofte kan få læseren til tænke over emnet. Er det noget, du kunne forestille dig at gøre i din klumme?

Den tredje måde er at fremstå troværdig. Det vil sige, at du skal skrive på en måde, så læseren får tillid til dig. Du er en elev i 9. klasse og et ungt menneske, så hvordan kan en læser få tillid til dig? Ja, du er jo ikke en ekspert eller professor i dit emne, men til gengæld har du helt sikkert nogle erfaringer fra dit eget liv, som du kan beskrive i klummen. Når dine erfaringer er relevante for emnet, så fremstår du mere troværdig. Fordi du selv har oplevet tingene.

Her er et eksempel, hvor eleven bruger en psykolog til at underbygge sine argumenter. Dermed taler eleven til læserens fornuft, fordi en psykolog har en faglig viden.

Ifølge en artikel fra BT, skrevet af Jonas Melander Hammer d. 1. maj 2017, er det mere end hver femte dansker, der brokker sig dagligt. Det lyder umiddelbart som meget brok. Og som vejen til meget dårligt humør. Men psykologen Neela Maria Sris siger i artiklen, at brok mellem mennesker faktisk kan være en god ting. Ifølge hende kan det skabe et slags venskabsbånd mellem mennesker, hvis man brokker sig sammen. Man kan føle sig tættere på hinanden.

Så når vi brokker os på Facebook, er det måske ikke, fordi vi bare vil høres eller have ret. Vi vil nok bare være en del af et fællesskab, hvor vi deler vores tanker og skaber bånd til hinanden. Det lyder umiddelbart ikke som noget, der skaber dårligt humør.

I artiklen nævnes det også, at det er sundt at komme af med sine frustrationer i stedet for at få ondt i maven af dem. Så brok kan nok også nogle gode ting. Hvis vi kan dirigere vores brok hen til nogen, der er enige med os, kan det skabe venskabsbånd. Hvis vi kan brokke irritationerne ud af tankerne, kan det være sundt for os. Jeg skal måske være lidt mere forstående over for andre folks brok.

Afrunding

I afrundingen skal du samle op på de vigtigste pointer i klummen. Ud fra pointerne skal du tage klart og tydeligt stilling til emnet, så din læser ikke er i tvivl om, hvad du mener.

Der kan også være klummer, hvor emnet lægger op, at du kan give et løsningsforslag til emnets problemstillinger.

I nogle klummer kan det være relevant at åbne klummen op til sidst i en form for perspektivering. Det er fx, hvis du behandler en problematik i din klumme, som let kan overføres på andre problemer i samfundet.

Her er et eksempel på en afrunding, hvor eleven tager stilling til klummens emne. Derefter giver eleven et løsningsforslag.

Brok er en forfærdelig ting, hvis den kun spreder dårligt humør i Netto, på Facebook og alle andre steder. Man kan simpelthen ødelægge andre menneskers dag med sin beklagelser og sin dårlige tone. Men brok kan også gøre gode ting. Den er en måde at komme af med sine frustrationer. Hvis man råber sine beklagelser ud over hustagene, kan man få dem ud af kroppen. Og dermed komme i bedre humør. Hvis man kan finde andre at brokke sig sammen med, kan det skabe tætte venskabsbånd.

Jeg tror, det handler det om at holde sin brok på et minimum og forsøge at spørge pænt efter forbedringer i stedet. Lad være med at råbe til Gud og hvermand, hvad der er galt, men find løsninger. Vi kan kun bruge brokkeriet til noget, hvis det fører til løsninger og til godt humør.