Brok, brok og mere brok

Her kan du se et eksempel på en klumme om at brokke sig i det offentlige rum. Klummen skal forestille at være skrevet til en netavis. I klummen giver skribenten eksempler på oplevelse af brok i det offentlige rum. Klummen argumenterer også for, at brok kan være i orden. Til sidst reflekterer den over, hvad vi kan bruge andres brok til. 

Opgaveformulering

Klummen er skrevet ud fra denne opgaveformulering, som var del af afgangsprøven i skriftlig dansk i december 2019:

Brok, brok og mere brok

Sociale medier og andre platforme har givet flere muligheder for, at vi kan brokke os og lufte vores irritation over både stort og småt. Et eksempel på dette er Katrine Blauenfeldts klumme, hvor hun skriver om ting, hun finder irriterende i det offentlige rum. Men skal vi brokke os alle steder, bare fordi vi kan?

Klik på ikonet, og læs uddrag fra Katrine Blauenfeldts klumme. Folk, der ikke forstår rulletrapper – og 4 andre irriterende typer i det offentlige rum.

Skriv en klumme om brokkultur i det offentlige rum. Som forberedelse til din tekst skal du søge oplysninger om brokkultur.

I din klumme skal du:

  • give eksempler på egne eller andres oplevelser med brok i det offentlige rum
  • argumentere for, om brok kan have sin berettigelse
  • reflektere over, hvad vi skal med andres brok.

Du skal give din klumme en rubrik, og den skal bringes i en netavis.

Klumme: Jeg er træt af dit brok!

mandagsavisen.dk 

Af Mathilde Thomsen – 15. januar 2021 

Forleden var jeg i Netto på den tid af dagen, hvor der er allerflest mennesker. Der var forfærdelig lang kø til kassen, og den sneglede sig frem. En ældre dame i en rød regnfrakke brokkede sig. Hun vendte sig om mod mig og sagde ”Det er da utroligt, at de ikke åbner en kasse til”. Jeg nikkede en smule og prøvede at smile til hende. Da vi nåede op til kassen, gik hun brok amok. ”Her roder virkelig i butikken i dag!”, sagde hun surt til drengen i kassen. ”Og det er virkelig irriterende, at I så tit mangler sødmælk”, vrissede hun, imens hun betalte. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle tænke. 

Se forklaring af afsnittet
 

Titlen er en vigtig del af din klumme. Her er valgt et markant udsagn, som forhåbentligt kan vække læserens interesse for at læse videre. Derefter kommer en machet, der fungerer som indledning på klummen og fremhæver dens emne. Her er der taget udgangspunkt i en personlig oplevelse, som de fleste læsere sikkert kan nikke genkendende til.

Er det en god ting at brokke sig? Jeg tænker tit på det, når jeg er på Facebook. Hvis fx DR lægger en video ud på Facebook, er kommentarsporet ofte fuld af brok. Folk brokker sig over personerne i videoen, hvad de siger, og hvad de gør. Folk brokker sig over, at de skal betale licens til DR. Folk brokker sig over, at DR overhovedet har lagt videoen op. Jeg tænker altid over, hvad disse mennesker får ud af at brokke sig. Vil de gerne have, at vi andre skal give dem ret? Eller vil de bare gerne sende deres tanker ud, hvor vi andre kan se dem?

Det er jo godt, at folk kan diskutere og skrive med hinanden. At vi kan lufte vores tanker om alt det, der er galt i verden. Men bliver det ikke for meget, hvis der er brok overalt? Efter min mening gør det! Jeg er personligt dødtræt af folks brok! Hvis jeg bruger to minutter i et kommentarspor på Facebook, får jeg lyst til at ligge under min dyne i hundrede år. Der er simpelthen ingen, der får en bedre dag af at have læst eller hørt på andres brok. Jeg tror ikke engang, at de der brokker sig, får en bedre dag. Skaber brok andet end dårligt humør?

Jeg skal ikke være for fin selv. Jeg brokker mig da også. Når min frisør har klippet for meget af mit hår af. Når jeg får en lavere karakter end den, jeg burde have fået. Når der ikke er mere mælk i køleskabet. Så får min mor eller min kæreste en lang tale af sur og muggen brok fra mig. Men forskellen er, at jeg ikke skriger mit brokkeri ud til hele verden. Jeg klager ikke på Facebook over, at vejret er dårligt. Jeg spreder ikke surheden og det dårlige humør til hele verden. 

I sin klumme Folk, der ikke forstår rulletrapper – og 4 andre irriterende typer i det offentlige rum brokker Katrine Blauenfeldt sig over folk, der taler i stillekupéen i toget. Det kender jeg godt. Jeg hader også larm. Men jeg brokker mig aldrig over larm i stillekupéen. Det er fordi, at jeg ved, at der ikke kommer noget godt ud af det. Det er den slags brok, som man kan blive ved med. Igen og igen og igen. Der vil altid være larmende mennesker i stillekupéen, og derfor vil man kunne bruge resten af sit liv på at brokke sig over dem. Men man kan ikke blive ved med at brokke sig over frisøren, sødmælken eller de larmende i stillekupéen. 

Se forklaring af afsnittet
 

Her besvares den første del af opgaveformuleringen. Der bliver givet eksempler på brok i det offentlige rum. Både personlige oplevelser og eksempler fra den artikel, som hører med til opgaveformuleringen.

Jeg tror dog, at brok bliver nødt til at være der. Ikke over dele hele og ikke hele tiden. Men vi skal ud med det! Ud med alt det sorte i sjælen. ”Den dumme frisør!”, skal vi råbe højt, før vi kan komme videre. Det skal ud af systemet, så det ikke bliver siddende i kroppen som en evig irritation. Men måske bare ikke på Facebook, hvor alle andre så må mærke det sorte fra din sjæl. Brok er vel godt, hvis det ikke skaber dårligt humør, men gør, at man kan komme af med sit dårlige humør. 

Men brok fører sjældent til løsninger. Mest til dårlig stemning. Man kan i stedet forsøge at skabe en positiv forandring med blide ord og et smil til den, man ellers ville have brokket sig over. Man kan bede frisøren, om at være mindre voldsom med saksen eller medpassageren om at stoppe med at tale i mobiltelefon. Der er forskel på brok og en venlig bøn om forbedring. Hvis man taler ordentligt, er der færre, der bliver i dårligt humør. På den måde kan man få brokken ned på et minimum. Og måske få humøret op. 

Se forklaring af afsnittet
 

Her reflekteres over eksemplerne. Afsnittet kommer ind på, hvorfor brok er nødvendigt, men også på at det sjældent fører til løsninger. Dermed ses eksemplerne fra to sider.

Ifølge en artikel fra BT, skrevet af Jonas Melander Hammer d. 1. maj 2017, er det mere end hver femte dansker, der brokker sig dagligt. Det lyder umiddelbart som meget brok. Og som vejen til meget dårligt humør. Men psykologen Neela Maria Sris siger i artiklen, at brok mellem mennesker faktisk kan være en god ting. Ifølge hende kan det skabe et slags venskabsbånd mellem mennesker, hvis man brokker sig sammen. Man kan føle sig tættere på hinanden. 

Så når vi brokker os på Facebook, er det måske ikke, fordi vi bare vil høres eller have ret. Vi vil nok bare være en del af et fællesskab, hvor vi deler vores tanker og skaber bånd til hinanden. Det lyder umiddelbart ikke som noget, der skaber dårligt humør. 

I artiklen nævnes det også, at det er sundt at komme af med sine frustrationer i stedet for at få ondt i maven af dem. Så brok kan nok også nogle gode ting. Hvis vi kan dirigere vores brok hen til nogen, der er enige med os, kan det skabe venskabsbånd. Hvis vi kan brokke irritationerne ud af tankerne, kan det være sundt for os. Jeg skal måske være lidt mere forstående over for andre folks brok. 

Se forklaring af afsnittet
 

Her argumenteres for, hvorfor brok kan være berettiget. I argumentationen inddrages en psykologs vurdering, som giver et alternativt syn på det at brokke sig.

Brok er en forfærdelig ting, hvis den kun spreder dårligt humør i Netto, på Facebook og alle andre steder. Man kan simpelthen ødelægge andre menneskers dag med sin beklagelser og sin dårlige tone. Men brok kan også gøre gode ting. Den er en måde at komme af med sine frustrationer. Hvis man råber sine beklagelser ud over hustagene, kan man få dem ud af kroppen. Og dermed komme i bedre humør. Hvis man kan finde andre at brokke sig sammen med, kan det skabe tætte venskabsbånd. 

Jeg tror, det handler det om at holde sin brok på et minimum og forsøge at spørge pænt efter forbedringer i stedet. Lad være med at råbe til Gud og hvermand, hvad der er galt, men find løsninger. Vi kan kun bruge brokkeriet til noget, hvis det fører til løsninger og til godt humør. 

Se forklaring af afsnittet
 

I klummens afslutning samles op på de vigtigste pointer. Derefter giver skribenten klart udtryk for sit eget synspunkt på emnet.

Kildeliste

Christensen, Lars Holmgaard (2016). »Kom, lad os brække os! «. Information. På Information.dk 16. februar 2016. Læst d. 14. januar 2021.
https://www.information.dk/debat/2016/02/kom-lad-braekke

Hammer, Jonas Melander (2017). »Kender du typen? Hver femte dansker brokker sig hver eneste dag«. BT. På BT.dk 1. maj 2017. Læst d. 14. januar 2021.
https://www.bt.dk/danmark/kender-du-typen-hver-femte-dansker-brokker-sig-hver-eneste-dag 

Se forklaring på afsnittet
 

Til sidst i klummen er der indsat en kildeliste, som angiver de artikler, der er brugt i klummen og som inspiration. Det er ikke en del af selve klummen, men en vigtig ting at have med i opgaven.