Skriv teksten

Her får du hjælp til at skrive de enkelte afsnit i dit essay. Hvordan du skal skrive afsnittene afhænger af din opgaveformulering og dit emne.

Indhold

Indledning
Hoveddel
Afslutning

Indledning

I din indledning skal du præsentere emnet og dit fokus på en spændende måde. Det kan du fx gøre således:

Start med at beskrive emnet ud fra en konkret personlig erfaring eller oplevelse. Beskriv det på en måde, så læseren kan leve sig ind i det.
Fremhæv en den eller de problemstillinger ved emnet, som du særligt vil undersøge. Fx ved at stille nogle spørgsmål.

Et essay er en fri genre, hvor du har lov til at være kreativ. Så du kan også skrive din indledning på andre måder. Måske du hellere vil beskrive emnet objektivt og overordnet? Eller måske du vil starte med en kort fiktiv fortælling om emnet? Har du fundet et interessant citat at indlede med? Så gør du bare det.

Du skal dog altid tænke på, at din indledning skal gøre to ting:

Den skal fange læserens opmærksomhed og interesse
Den skal præsentere emnet og dit fokus på det.

Din indledning skal gerne være kort og præcis, så den bør ikke fylde mere end maksimalt ½ side, hvis du skriver et essay på 3-4 sider.

Eksempel på indledning

Jeg sidder i bussen på vej hjem fra håndbold. Pludselig ser jeg en dreng, der sprinter hen langs fortovet. Han er ikke i træningstøj, men har en stor skoletaske på ryggen og Converse på fødderne. Jeg spekulerer over, hvad han mon skal nå. Et penalhus falder ud af hans taske, men han løber bare videre. Han ser sig ikke engang tilbage.Pludselig hører jeg nogle drenges grin foran mig. ”Haha, se ham lige! Han er sådan en tøsedreng.” udbryder en af dem. ”Julius, hvad skrev du lige til Lucas? Han løber jo som en sindssyg.” Jeg kigger fortvivlet ud gennem ruden og ser på Lucas, der fortsat løber. Sekunder efter drejer bussen rundt om et hjørne, og Lucas forsvinder bag nogle træer og buske.

På resten af turen bliver drengene ved med at grine og svine Lucas til. Mine tanker raser. Jeg tænker over, hvad Lucas mon har gjort, siden drengene mobber ham. Mon han overhovedet har gjort noget? Eller er han måske helt uskyldig, og drengene i bussen er bare ondskabsfulde? Eller kunne det være, at drengene har lavt selvværd? Måske frygter de selv at blive et mobbeoffer, så de mobber Lucas i stedet?

Hoveddel

Hoveddelen er den største del af dit essay. Her skal du behandle emnet og dine spørgsmål ud fra din opgaveformulering. Opgaveformuleringerne kan bede dig om at gøre forskellige ting. Så hold øje med de fremstillingsformer, som opgaveformuleringen beder dig om. Nogle af de mest almindelige vil være:

Reflektere: tankerække der går fra konkret til generelt
Beskrive: fremlægge observationer, erfaringer eller fakta
Overveje: se et emne fra flere sider for at nå frem til en konklusion

Normalt vil alle tre forskellige fremstillingsformer være i spil. Det er så din opgave at finde en god rækkefølge og sammenhæng.

Sådan reflekterer du

I en refleksion gengiver du en tankerække om et emne. Du undrer dig over emnet, ser det fra flere sider og overvejer måske forskellige meninger om det. Sagt på en anden måde, så skal du tænke højt om emnet, når du reflekterer.

Refleksion begynder med et afgrænset emne, hvor du skal gå fra konkrete eksempler til mere overordnede overvejelser. Her er et eksempel fra en opgaveformulering til afgangsprøven: “[Du skal] reflektere over, hvorfor mobning starter.” Her er det afgrænsede emne mobning.

Det vil være oplagt at skrive om emnet ud fra nogle erfaringer, du har haft. Vi har fremhævet punkterne, så du kan genfinde dem i eksemplet:

Start med at beskrive den konkrete oplevelse af mobning: Hvad skete der?
Kom så ind på dine og måske andres tanker om oplevelsen: Hvad tænker du om det?
Til sidst skal du se det hele ovenfra: Hvilken betydning kan vi generelt lægge i oplevelser som disse?

Så at reflektere betyder at tænke over et bestemt emne. Det gør vi for at forstå betydningen eller finde begrundelser. Refleksion handler altså ikke udelukkende om at stille en masse spørgsmål, men om virkelig at undersøge et emne.

Eksempel

Jeg betragter drengene i bussen og bemærker, at den ene af dem ser meget usikker ud. Han bliver ved med at kigge sig over skulderen, og han kommer heller ikke selv med nogen spydige kommentarer ligesom de andre. Han skynder sig bare at grine, hver gang de andre siger noget. Men imens han griner, ser han stadig nervøs ud. Måske han i al hemmelighed også er lidt af en outsider? Men i frygt for at ende som Lucas, hopper han med på mobningen.

Jeg tror, det er en ond kæde. For på den ene side har du outsideren, der bliver mobbet. Personen bliver holdt uden for fællesskabet og får et lavt selvværd. Men på den anden side har du også dem inden for gruppen. Som den usikre dreng, der sidder på det yderste bussæde. Han lærer, at han er nødt til at være som alle andre for at overleve i sin gruppe.

Det tror jeg, er et stort problem for vores samfund. Det er et problem, fordi det lærer de unge, at det kan betale sig at være ondskabsfuld. Hvis de gør en anden til offer, så bliver de ikke et offer selv. Man bliver stærk ved at gøre en anden svag.

Sådan beskriver du

Beskrivelser bruger vi til at vise modtageren noget bestemt. I en beskrivelse fremhæver du nogle træk ved noget, du observerer, ved noget om eller har oplevet. Du kan beskrive personer, steder, situationer, landskaber og mange andre ting.

Du kan beskrive neutralt, hvor du ikke selv tager stilling, og du kan beskrive subjektivt, hvor du er styret af din egen mening. Formålet er, at beskrivelsen skal få emnet til træde klart frem for modtageren. Modtageren skal kunne se det for sig.

Her er et eksempel fra en opgaveformulering ved en afgangsprøve. Essayet skal handle om digital mobning, og du skal “beskrive, hvordan det påvirker den enkelte og samfundet”. Her lægges op til at beskrive både konkrete eksempler og mere overordnet viden.

Du kan til eksempel løse det ved først at beskrive nogle situationer med digital mobning, som du selv kender til. Dernæst kan du måske komme ind på, hvor udbredt problemet er i samfundet. Det kan du måske gøre ved at finde statistiske tal eller fakta på nettet.

Eksempel

I skolen så vi engang en video fra Center for Rummelighed om digital mobning. I videoen fik en interviewer tilfældige folk til at læse autentiske mobbebeskeder op. Jeg husker især en ung kvinde, der sad med en besked mellem hænderne. Hun stirrede ned på beskeden, og hendes øjne blev blanke. Efter lidt tid spurgte manden bag kameraet, om hun ville læse beskeden højt. Hun tøvede. Nej, det havde hun ikke lyst til. Bagefter læste en mand den næste besked op. Han skar tænder, mens han læste højt.

Selvom en besked over nettet ikke fysisk kan skade os, kan den ramme os lige så hårdt som en mavepuster. Lucas lignede én, der var blevet pisket. Drengene i bussen er garanteret gode til at minde ham om, at han er overvægtig.

Sådan overvejer du

Når du overvejer et emne, så ser du det helt ovenfra. At overveje noget betyder at du ser emnet fra flere sider for at foreslå løsninger eller finde begrundelser.

Her er et eksempel fra den samme opgaveformulering som før: “[Du skal] overveje, hvad der kan gøres for at modvirke mobning.”

Her kan du komme med forskellige forslag til ting, man kunne gøre mod mobning. Du kan så se på deres fordele og ulemper. Hvad er de bedste forslag? Hvilke forslag har måske for store ulemper? Så først skal du se dit emne fra flere sider. Derefter skal du give forslag til svar eller løsninger.

Eksempel

Men når du går på nettet, findes mobningen alle vegne. Også blandt voksne. De skælder dagligt hinanden ud på de sociale medier. De kalder hinanden løgnere, idioter og alverdens andre sårende ting. Jeg tror især, at beskederne sender et rigtig dårligt signal til de unge. De observerer nemlig, hvordan de voksne opfører sig, og de tager ved lære af dette. Når de voksne omkring os opfører sig som børnehavebørn, hvad skulle så stoppe os fra at gøre det samme?

Vi bliver nødt til at tage afstand fra mobning. Vi skal tale om det og lære helt nede fra de små klasser, at mobning ikke er i orden. Men det kan være svært for de voksne at gribe ind. Mobning foregår typisk sådan, at folk udefra ikke opdager det. Især hvis det foregår over nettet. Her kan det ske for næsen af os, uden at vi kan lugte det.

I mange tilfælde tror jeg også, at folk vender ryggen til, hvis nogen bliver drillet. De tænker, det ikke vedkommer dem. Eller også tør de ikke at sige noget, fordi ingen andre tør heller. Men hvis ingen griber ind, så fortsætter det.

Det kan af og til være svært at se en præcis forskel på at overveje og reflektere. Men når du reflekterer begynder du med noget konkret og ender med noget generelt og overordnet, fx “hvad fortæller min oplevelse fra i torsdags os om mobning?”.

Når du overvejer, så begynder du med det overordnede og generelle, fx “hvad kan vi gøre ved mobningen på de sociale medier?” Så her begynder du altså ikke med det konkrete.

Afslutning

I afslutningen skal du give læseren et overblik over dine mest centrale pointer i essayets hoveddel. Det er vigtigt, at din afslutning viser, at du er ‘kommet videre’ med emnet i løbet af din skriveproces.

Hvilke forskellige sider af emnet har du fundet frem til?
Hvordan har dit essay nuanceret dit syn på emnet?
Kan du konkludere noget om emnet og dine spørgsmål?

Du skal altså samle op på dine overvejelser og på den måde komme med mulige svar på emnets problemstillinger. Det kan være en god idé, hvis din afslutning vender tilbage til nogle af de ting, som du skrev om i indledningen. Det skaber nemlig en fin struktur for dit essay.

Til sidst skal du udfordre din læser til at tænke videre over emnet. Har du fundet ud af noget interessant, som din læser kan overveje? Så stil din læser et åbent spørgsmål. Har emnet åbnet for nye spørgsmål og problemstillinger? Så læg dem ud til læseren.

Din afslutning bør være kort og præcis, så hold den på maksimalt ½ side, hvis du skriver et essay på 2-4 sider.

Eksempel

Vi nærmer os et busstoppested. Bussen bremser hårdt op. Et par tasker ryger på gulvet, og en mand på forreste række bander højlydt. ”Klaphat!” Råber han ad buschaufføren. Da dørene åbner, tager manden arrigt sine ting og finder sit rejsekort frem. Han rejser sig og tramper hen til dørene. Da han er nået hen til døråbningen, råber han irriteret: ”Kommer du Julius?”

Drengen, som havde sendt den tarvelige besked til Lucas, rejser sig og går over mod sin far. ”Vi ses gutter,” mumler han.

Lige inden dørene lukker, hører jeg faren klage ”Jeg hamrede fandme min næse ind i ruden. Fede idiot af en buschauffør.” Drengen kigger op på sin far og nikker. Vi andre sidder tilbage i stilhed. Efter lidt triller bussen videre, og Julius og hans far forsvinder i horisonten. Resten af turen er drengene stille. Lydløst kigger vi ud på træerne, der suser forbi.

I eksemplet bliver læseren udfordret til at tænke videre, fordi skribenten nu også inddrager de voksne. Her er den voksne et rigtigt dårligt forbillede for sin søn. Det nuancerer essayets behandling af emnet, fordi det nu ikke længere kun har fokus på mobning blandt børn og unge.