Noget at kæmpe for
Her har du et eksempel på et essay, som handler om kampen for bedre livsvilkår. Essayet tager udgangspunkt i en sag, som afsenderen selv føler er vigtig at kæmpe for. Essayet beskriver et konkret eksempel og reflekterer over, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for noget. Det overvejer også betydningen af at have flere at kæmpe sammen med frem for at tage kampen alene.
Opgaveformulering
Essayet er skrevet ud fra opgaveformuleringen til opgave 4 ved afgangsprøven i skriftlig dansk for 9. klasse i maj 2018. Opgaveformuleringen så sådan ud:
Noget at kæmpe for?
Af Helene Jensen
”I Løbet af de seneste måneder har millioner af børn skolestrejket for klimaet. Og i går havde vi en af vores største strejker til dato. Det er helt skørt, at vi er nået dertil, hvor børn føler sig nødsaget til at ofre deres egen uddannelse for at gøre op for den passivitet, vores ledere og de fleste voksne udviser.”
Med disse ord startede klimaaktivisten og skoleeleven Greta Thunberg sin demonstrationstale til Folkets Klimamarch i 2019. Sammen med flere tusinde andre stod hun på slotspladsen foran Christiansborg. På daværende tidspunkt var der Europa-Parlamentsvalg den efterfølgende dag, og Thunberg havde et vigtigt budskab, som hun ønskede at dele før valget.
I løbet af de seneste år er klimakrisen blevet forværret drastisk. Der er ikke længere nogen tvivl om, at vores klima er på en skæv kurs, og at vores planet er ved at blive for varm. Alt peger på, at det er os selv, der er skyld i problemet. Særligt her i Europa. I Europa har vi et kæmpe overforbrug af naturens ressourcer. Hvis vi fortsætter med at leve på den måde, vi gør, vil der i sidste ende ikke være nok ressourcer til alle. Greta Thunberg ønsker at sætte en stopper for dette. Men hvad kan en 16-årig gøre ved problemet? Har det overhovedet nogen betydning, at hun stiller sig op på den måde? Nytter det, at kæmpe for noget?
Indledningen til essayet beskriver en person, der kæmper for noget. Nemlig klimaaktivisten og skoleeleven Greta Thunberg. Essayet tager udgangspunkt i en konkret begivenhed, nemlig Thunbergs tale ved en stor klimademonstration.
Skribenten indleder med citat, som gerne skulle sætte nogle tanker i gang hos læseren. Samtidigt skulle beskrivelsen af klimademonstrationen gerne får læseren til at se situationen for sig og få lyst til at læse videre.
I slutningen af indledningen forklarer skribenten, hvorfor Thunbergs kamp er vigtig. Forklaringen bliver ledt over i nogle spørgsmål, som peger på essayets overordnede emne. Er det værd at kæmpe for noget?
Det er uhyggeligt at tænke på, at der en dag måske ikke er mad nok til alle, og at dyrearter forsvinder, fordi vi ødelægger deres levesteder. Jeg tror ikke, det er en realitet, som nogen ønsker. Men alligevel virker det til, at der bliver gjort meget lidt fra politikernes side for at stoppe den globale opvarmning. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at nogen tager kampen op. Tanken om, hvad der ellers ville ske med Jorden i fremtiden, er næsten ikke til at bære.
Greta Thunberg er nok ikke en person, som de fleste ville forbinde med en frontfigur. Lederroller er som oftest ældre og mere erfarne. Historisk set har de fleste også været mænd. I 2019 var Thunberg blot en helt almindelig skolepige på 16 år. Hun boede sammen med sine forældre i Sverige, og i sin fritid gik hun til ridning. Men i mine øjne, er hun lige præcis, hvad verden behøver. Hun er nemlig et bevis på, at man som et almindeligt menneske kan gøre en forskel, hvis man kæmper for en sag.
Da de voksne ikke så ud til at gøre noget for at stoppe klimaproblemerne, tog Thunberg sagen i egen hånd og startede en skolestrejke. I stedet for at gå i skole, stillede hun sig hen foran den svenske Rigsdag og strejkede for klimaet. Hun nægtede at gå i skole, før de voksne ville lytte til hende. I starten var hun alene om sin kamp, men hendes stædighed tilrak sig langsomt opmærksomhed fra andre unge. Pludselig var der tale om en hel klimabevægelse, som spredte sig til flere lande. Hun startede i 2018, og I 2019 havde over 2 millioner allerede deltaget i strejken ifølge TV 2. Thunberg inspirerer voksne, men også unge som mig til at tage initiativ og passe bedre på vores planet.
Efter indledningen udfolder skribenten sin forklaring af, hvorfor Thunbergs kamp for klimaet er vigtig. Her besvarer skribenten det første punkt i opgaveformuleringens punktopstilling. Bemærk at besvarelsen sker med konkrete beskrivelser af, hvordan Thunberg kæmpede, og hvem hun er som person. De konkrete beskrivelser er noget, som læseren kan se for sig, så de gør essayet mere interessant og spændende. Samtidigt underbygger skribenten sine forklaringer med fakta. Vi hører, at Thunberg gik fra at kæmpe alene til at få over 2 millioner andre børn og unge med sig.
På min skole blev der i en periode spildt rigtig meget papir i undervisningen. Til hver lektion havde vores lærere altid printet en håndfuld sider til alle i klassen. Teksten på kopisiderne var ofte printet skævt, og eftersom der kun var sort blæk i printeren, var der aldrig farve på billederne i teksten. Dette var især uhensigtsmæssigt, når man i matematik skulle svare på, om det var den blå eller den lyserøde kurve i koordinatsystemet, som funktionen hørte til. Derfor var der mange, der ikke brugte deres kopisider, men kiggede på originalen på deres computer i stedet. Papirerne blev som oftest smidt ud efter undervisningen. Sidst på dagen var skraldespanden fyldt, og for et par stykker af os virkede dette dumt. Hvorfor printe alle de sider, når de alligevel ikke blev brugt? Inden timerne startede, begyndte vi derfor at henvende os til vores lærere. Vi bad om ikke at få kopisider. Nogle af lærerne blev irriterede. De syntes, det var besværligt at skulle huske på, hvem der skulle- og hvem der ikke skulle have papirer. Vi var måske tre elever, der sagde fra. Så et eller andet sted føltes det åndssvagt at skabe så meget postyr for næsten ingen forskel. Måske vi bare skulle makke ret? Men vi stod ved vores sag. Det magiske var, at andre fra klassen begyndte at gøre det samme. Pludselig var det et princip for størstedelen at skulle spare på papiret. Og pludselig fik man kun kopisider, hvis man spurgte læreren efter dem. Ikke omvendt. Det virker måske ikke som en stor ting, når man tænker i en større skala end vores klasseværelse. Men for mig var det en bekræftelse af, at det er muligt at ændre på rutiner, der ellers altid har været der. Også selvom disse rutiner er lavet af folk, som er ældre og klogere end mig. Jeg følte, at jeg havde gjort en positiv forskel i verden. Mine handlinger havde pludselig betydning, og jeg var i stand til at gøre min skole mere bæredygtig. Gad vide mon, hvad jeg ellers var i stand til?
Jeg tror, det er enormt vigtigt at have noget at kæmpe for. I stedet for at tilpasse os til en verden, hvor vi er utilfredse, så burde vi prøve at gøre den til et bedre sted. Det tror jeg, ville have en kæmpe effekt. I sin tale siger Greta lignende om EU: ”Hvis EU virkelig besluttede sig for at se den igangværende klimakrise i øjnene og handle i overensstemmelse med situationens alvor, ville det have en kæmpe global effekt.” Ifølge hende, så ville verdenssituationen altså blive en helt anden, hvis vi virkelig prøvede at lave tingene om. Man kan altså ikke nøjes med at være utilfreds. Dette tror jeg ikke kun gælder i forhold til klimaet, men i forhold til alle vores problemer.
Jeg tror, mange forbinder dét at kæmpe for noget med noget ekstremt. At de skal stå op og hive et sværd ud af klædeskabet og bekæmpe al ondskab i verden. Det kan også være dit mål. Men for mange vil dette virke uoverkommeligt. De ved ikke, hvor de skal starte, så de starter slet ikke. Men dit mål kan også sagtens være noget relateret til din hverdag. Måske synes du, det er lidt tarveligt at Jimmy stjæler Thomas’ madpakke i frikvarteret, så du siger noget til Jimmy. Måske synes du, at der mangler fjerbolde til badminton, men klubben har ikke råd til nye. Så du starter en indsamling.
I mine øjne har vi to valg: Vi kan være utilfredse og lade være med at gøre noget ved det. Eller vi kan være utilfredse og prøve at ændre vores omstændigheder. Det er ikke sikkert, vi lykkedes, hvis vi vælger at prøve at løse vores problemer. Men i modsætning til første valg, så er der en chance. Og er denne chance ikke værd at kæmpe for? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan verden mon ville se ud, hvis alle tænkte sådan. Gad vide, hvordan Jorden ville se ud, hvis alle prøvede at redde klimaet ligesom Greta? Gad vide, hvor meget vi kunne ændre, hvis bare vi arbejdede sammen? Og gad vide, hvor langt vi mon kunne nå, hvis bare vi kæmpede for noget?
Her inddrager skribenten et eksempel fra sit eget liv. En kamp for at spare på overflødigt papir. Skribenten er klar over, at det ikke er en stor sejr for klimaet, men oplevelsen viser alligevel, at det kan betale sig at have en sag at kæmpe for. Eksemplet bliver dermed en refleksion over det at kæmpe for noget. Ud fra den konkrete situation kommer skribenten frem til, at man faktisk godt kan gøre verden til et bedre sted, hvis man kæmper for det.
Det fortsætter over i en refleksion over, hvorfor det er vigtigt at have noget at kæmpe for. Skribenten inddrager igen Greta Thunberg og bruger hende til at reflektere over, hvorfor det er bedre at kæmpe for noget end bare at gå rundt og være utilfreds.
Til sidst reflekterer skribenten over, om det kan være svært at kæmpe for noget. Hun kommer frem til at, alle kan kæmpe for noget. Det behøver ikke være store, ekstreme ting, men kan også være små problemer i hverdagen.
Til sidst stiller skribenten nogle spørgsmål til læseren, som kan få denne til at tænke videre over emnet. Svarerne er allerede antydet i teksten før, hvor skribenten klart mener, at det kan betale sig at kæmpe for at gøre verden til et bedre sted.
Det kan måske føles som om, at man som ene person ikke er i stand til at ændre på noget. Dette er til dels også sandt, fordi det er begrænset, hvad ét menneske kan udrette. En gruppe vil altid stå stærkere end én person. Én person er heller ikke ansvarlig for den globale opvarmning. Hvis vi skal løse klimaproblemerne, bliver adskillige lande nødt til at gå ind i kampen. Ét land kan ikke redde hele verden. Jeg tror dog ikke, at en kamp er betydningsløs, selvom den kæmpes alene. For som person kan du nemlig være et forbillede for andre. På samme måde, som latter smitter, så gør opførsel også. Greta Thunberg opfattede, hvordan voksne blev ved med at ignorere klimaproblemerne og fortsætte som før. Men i stedet for at fortælle sig selv, at hun ikke kunne gøre noget ved det, så stillede hun sig op og talte for sin sag. Og selvom det kun var hende, så inspirerede hun millioner til at gøre det samme.
Hvis en helt almindelig 16-årig kan få over 2 millioner tilhængere, hvad kan du så ikke gøre? Vi og vores handlinger er ikke så ligegyldige, som vi måske går og tror. Der er nok mange unge, der føler, at de ikke kan gøre en forskel. Hvorfor skulle nogen lytte til dem og deres meninger? De voksne ved jo bedst, tænker vi. Men hvis en 16-årig alene kan starte tusinder af strejker blot ved at stille sig ned foran rigsdagen med et papskilt, har vi andre så virkelig en undskyldning for at lade være med at kæmpe for noget?
Her overvejer skribenten forskellen på at kæmpe alene og kæmpe sammen med andre. Hun fremhæver nogle fordele ved at være sammen med andre, men siger også, at kampen godt kan starte hos en enkelt person, ligesom den gjorde med Greta Thunberg. Så overvejelsen består altså i at se på tingene fra flere sider.
Så næste gang, du overvejer at smide skrald på jorden, fordi andre gør, så tænk igen. Du tror måske, det ikke gør nogen forskel, hvis du smider skraldet. Men dét, at du gør det samme som andre, har også en effekt. Andre unge kigger over til dig og tager dit eksempel. De tænker det samme, netop at ingen andre gør noget, så hvorfor skulle de?
Nogle gange bliver vi nødt til at kæmpe for noget, selvom ingen andre gør. Thunberg stod alene foran den svenske rigsdag, netop fordi ingen andre gjorde. Hun var utilfreds, men i stedet for at finde sig i det, besluttede hun sig for at gøre en forskel. Hvis alle kæmpede for det, de tror på, så tror jeg, vi ville have en helt anden verden. Gad vide, om global opvarmning så overhovedet stadig var et problem i dag?
I slutningen henvender skribenten sig direkte til læseren. Læseren tiltales med du og opfordres til selv at gøre noget godt i verden. I anden halvdel skiftes til "vi", så skribenten og læseren omtales som et fællesskab. Slutningen vender tilbage til situationen fra indledningen, hvor Thunberg står foran rigsdagen og strejker. På den måde skabes en slags cirkel om opgaven, der afrunder den på en fin måde.
Kilder:
Greta, Thunberg. (2019, 25. maj). Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019: Dansk oversættelse af manuskript [Tale]. Dansketaler.dk. https://dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen-2019/?version=7582-3.
Greta Thunberg. (s.d.). I: Wikipedia. Lokaliseret den 18.april 2021 på https://da.wikipedia.org/wiki/Greta_Thunberg.
Ritzau. (2020, 30. januar). Greta Thunberg søger varemærkebeskyttelse af sit navn. nyheder.tv2.dk. https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-01-30-greta-thunberg-soger-varemaerkebeskyttelse-af-sit-navn.
Før skribenten skrev opgaven, har hun søgt informationer på nettet. Kilderne til informationerne er skrevet på kildelisten her. Hvis du bruger informationer fra nettet, skal du også skrive dine kilder på.