Her får du hjælp til at skrive de enkelte afsnit i dit debatindlæg. Hvilke afsnit du præcis skal have med afhænger af din opgaveformulering. Så se godt efter, hvad den kræver af dig.
Præsentation
I præsentationen skal du fange læserens opmærksomhed. Det kan du gøre på forskellige måder:
- Lave en direkte læserhenvendelse, hvor du stiller læseren et skarpt spørgsmål om emnet
- Give et konkret eksempel fra hverdagen, som viser debatindlæggets problemstillinger
- Give en præsentation af baggrunden for emnet, fx i form af undersøgelser eller statiske oplysninger, som du kan inddrage.
Tænk på, at dine modtagere er alle avisens læsere. Du skal derfor prøve at formidle emnet på en spændende og relevant måde. Skriv om de ting ved emnet, som er relevant for mange mennesker, eller som mange synes er interessant.
Eksempel
Jeg kan huske den første gang, hvor jeg følte mig begrænset af mit køn: Det var d. 13 december, og vi skulle gå luciaoptog på skolen. Jeg havde altid været en såkaldt ’drengepige’, og jeg gik altid i bukser. Inden optoget fik jeg presset en hvid kjole ned over hovedet. Jeg strittede imod, men jeg blev holdt fast af min lærer. Jeg fik at vide ’at pigerne havde kjole på, og sådan var det’. Derefter fik jeg et stearinlys og en salmebog stukket i hænderne, hvorefter jeg blev puffet ind på række bag de andre børn. Vores køn bestemmer ikke kun, hvem der skal have kjole på i luciaoptoget. Drenge spiller fodbold og computerspil, mens piger lægger perleplader og går til ridning. Drenge bliver traditionelt set som håndværkere, mens piger bliver set som sygeplejersker. Det kan begrænse og hæmme os. Lyder dette bekendt?
Redegørelse
Hvis der er vedlagt en tekst, skal du begynde med kort at præsentere den og de mest centrale holdninger. Du skal have følgende med:
- Tekstens titel, skribentens navn, dato for tekstens udgivelse (flet dette ind i debatindlægget på en naturlig måde)
- Beskriv hvilket emne teksten handler om, og de mest centrale synspunkter på dette emne, som kommer frem i teksten.
- Du må gerne finde et citat fra teksten, som viser skribentens vigtigste synspunkt.
I redegørelsen skal du fremlægge tekstens informationer neutralt. Du skal altså ikke tage stilling til dem, men blot fremlægge dem, så din læser forstår dem.
Redegørelse er ikke det samme som et referat. Det vil sige, at du ikke skal gengive alle detaljer i den tekst eller kilde, du redegør for. I stedet skal du udvælge de vigtigste synspunkter og forklare, hvordan teksten eller kilden argumenterer for dem. Det kan også være, at teksten eller kilden har nogle vigtige eksempler, som det kan være godt at få med i redegørelsen.
Hvis du selv skal finde informationer på nettet, skal du gå frem på samme måde. Du skal altså også flette oplysningerne om kilden ind og beskrive emnet samt de centrale synspunkter.
Eksempel
For at forhindre, at klimaforandringerne ødelægger vores planet, mener nogle, at vi mennesker bliver nødt til at ændre vores adfærd. I et debatindlæg på Altinget.dk: ”Mindre kød og mere grønt er afgørende for planetens fremtid” fra 26. januar 2018 skriver politiker Christian Poll, at klimakrisen vil medføre død og ødelæggelse i fremtiden. Af den grund skal vi alle sammen gøre, hvad vi kan, for at løse krisen. Noget af det nemmeste at gøre er at undvære kød.
Ifølge Poll er der nemlig videnskabelige beviser for, at vores mad og især kødet er skadeligt for klimaet. ”Ifølge tal fra tænketanken Concito er den gennemsnitlige danskers kost faktisk mere klimabelastende end personens forbrug af el, varme og benzin tilsammen.”
Sociolog og forfatter Rasmus Willig skriver noget lignende i indlægget ”Spiser du lige så meget kød som gennemsnittet, vil du ikke dine børn det godt” fra Information d. 14. august 2018. Han mener, at klimakrisen vil ”løbe os over ende”, hvis ikke vi ændrer vores adfærd og især stopper med at spise kød.
Ifølge Willig kan kødspiseriet sammenlignes med et mordforsøg på de kommende generationer: ”For at sætte tænderne i et stykke kød er det samme som at sende vores børn ud, hvor de ikke kan bunde, når vandstandsstigningerne kommer.”
Kommentar
Når du har lavet din redegørelse, skal du som regel kommentere de vigtigste synspunkter i den. At kommentere vil sige, at du skal reagere på andres synspunkter. Det skal du gøre ved at se dem fra flere sider og så selv tage stilling til dem. Inddrag eksempler, og begrund hele tiden, hvad du mener.
Din kommentar skal gerne lede frem til dit eget synspunkt på emnet. Derfor skal du prøve at udvælge synspunkter til din kommentar, som giver mening i forhold til dit eget synspunkt. Det kan være synspunkter, som du er enig i. Men det kan også være synspunkter, du er uenig i. Det vigtige er, at du skaber en god overgang fra kommentaren til dit eget synspunkt.
Eksempel
Den danske klimadebat bliver ofte til et skænderi, når kødet kommer på bordet. Det er tydeligt, når Rasmus Willig direkte anklager kødspisere for mordforsøg på deres egne børn. Det gør, at jeg godt kan forstå Maries Raes, når hun skriver, at kødspisere bliver skældt ud. Debatten om kød bliver et skænderi i stedet for en diskussion.
På den ene side kan man sige, at det at spise kød skader klimaet. Derfor er det nødvendigt at undvære kød. På den anden side kan man sige, at det at undvære kød ikke er den rigtige måde at redde klimaet på. Grøn teknologi og videnskabelige fremskridt er en bedre løsning. EU-parlamentarikeren Pernille Weiss mener, at vi skal nyde livet, leve som vi plejer og i stedet satse på den teknologiske udvikling for at redde klimaet.
Den socialdemokratiske regering satser ligesom Pernille Weiss på den grønne teknologi som vores fremtids frelser og forsoner. Regeringens klimaplan går ud på at vente med at forbedre klimaet til, den grønne teknologi er så god, at det hele bliver billigt og let. Det giver på nogle måder god mening.
Inden længe kan vi måske bygge maskiner, der kan suge drivhusgasser ud af atmosfæren. Måske har videnskabsmænd snart opfundet flybrændstof, der er så klimavenligt, at vi alle sammen kan flyve til Thailand fire gange om året uden, at klimaet mærker den mindste smerte. Hvis alt dette sker, giver det selvfølgelig mening at vente med store klimaplaner. For det ville da gøre vores liv væsentlig nemmere, hvis vi kunne redde det dødsdømte klima uden at skulle undvære vores kød.
Diskussion
I nogle opgaveformuleringer bliver du bedt om at diskutere en problemstilling ved emnet i stedet for at kommentere konkrete synspunkter fra en tekst. Det betyder, at du skal se emnet fra flere sider. Det gør du ved at stille forskellige synspunkter omkring problemstillingen op over for hinanden og sammenligne dem. Du kan opstille forskellige muligheder og bruge formuleringer som:
- ”På den ene side... på den anden side...”
- ”A hævder at..., men B mener...”
- ”Derimod…”
- ”Alligevel…”
Argumentér både for og imod synspunkter. På den måde skaber du en nuanceret diskussion. Du må ikke diskutere ’ud af den blå luft’, men du skal hele tiden argumentere for dine pointer.
Eksempel
I Danmark bør vi alle i princippet være ligestillede, da vi har de samme grundlæggende rettigheder uanset vores køn. Vi har ret til at arbejde og ret til at deltage i demokratiet. Måske kan ligestilling umiddelbart virke mere relevant i andre lande, hvor folk ikke har de samme rettigheder som her. Men selvom danskere har det godt ifølge meningsmålingerne, så findes der stadigvæk problemer med ligestilling her.
Det gælder på arbejdsmarkedet, hvor mænd tjener mere end kvinder. Kvinderne står til gengæld for 90% af barselsdagene. Men vi møder især manglende ligestilling i form af hverdagssexisme og forskelsbehandling.
Ifølge undersøgelsen er der nemlig flere af de unge, der føler, at det modsatte køn bliver opfattet mere positivt, end deres eget. I artiklen skriver Maryfonden blandt andet: ”Ser man kun på pigerne, oplever mere end hver tredje, at det modsatte køn opfattes mere positivt end deres eget. Modsat svarede mere end hver fjerde af drengene, at kvinder opfattes mere positivt end mænd.”
Som pige har jeg ofte oplevet, at folk tror, at jeg er svag på grund af mit køn. Men på samme tid oplever drenge også nogle fordomme, som jeg ikke oplever som pige. Jeg har for eksempel aldrig fået at vide, at jeg skulle mande mig op. Så selvom vi er kommet langt siden 20’erne, holder vi stadig fast i nogle fordomme om de to køn: Drenge kan lide sport, og de skal ikke vise for mange følelser. Piger er søde og pæne, men også lidt naive og hjælpeløse.
Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at vi udvider begrebet ligestilling til noget, der er mere end blot et spørgsmål om arbejde og løn. Derudover er det vigtigt at understrege, at ligestillings- samt kønsdebatten ikke kun vedkommer kvinder, men også mænd. Hvis vi kigger på, hvordan vi i Danmark stadig sætter hinanden i kasser, så er det tydeligt, at vi endnu ikke er helt ligestillede.
Argumentation
Hele formålet med et debatindlæg er, at du skal komme frem med dit eget synspunkt om emnet. Det er dog ikke nok bare at komme med dit synspunkt. Det er vigtigt, at du giver gode argumenter for det.
At skrive argumenterende betyder altså, at du forsøger at overbevise læseren om dit synspunkt. En god måde at få det argumenterende frem er ved at bruge udtryk som “fordi”, “eftersom” eller “derfor”, når du kommer med dine synspunkterne. Udtrykkene er ikke argumenter, men de tvinger dig til at tænke over, hvad du bygger dine synspunkter på.
Der findes tre forskellige måder at overbevise en læser på.
- Du kan tale til læserens følelser.
- Du kan tale til læserens fornuft.
- Du kan fremstå som en troværdig skribent.
Den første måde handler om følelser. Vi taler til følelserne i argumentation, fordi følelserne har en stærk indflydelse på os. Så derfor kan du prøve at tale til en bestemt følelse i din læser. Du kan fx beskrive noget sørgeligt og gøre læseren trist.
En anden måde at overbevise folk på er gennem fornuften. Du kan fx fremlægge beviser for, at dine synspunkter er rigtige. Måske støttes de af en ekspert? Måske er der statistiske beviser for dine synspunkter? Måske viser dine konkrete eksempler helt klart, at du har ret? Det er mange måder at tale til læserens fornuft. Et lille trick er at bruge spørgsmål, fordi de ofte kan få læseren til tænke over emnet. Er det noget, du kunne forestille dig at gøre i dit debatindlæg?
Den tredje måde er at fremstå troværdig. Det vil sige, at du skal skrive på en måde, så læseren får tillid til dig. Du er en elev i 9. klasse og et ungt menneske, så hvordan kan en læser få tillid til dig? Ja, du er jo ikke en ekspert eller professor i dit emne, men til gengæld har du helt sikkert nogle eksempler fra dit eget liv, som du kan beskrive i debatindlægget. Når dine eksempler er relevante for emnet, så fremstår du mere troværdig. Fordi du selv har oplevet tingene.
Eksempel
Personligt mener jeg, at vi skal lytte til videnskaben. Den skulle hilse at sige, at vi mennesker er i gang med at smadre planeten i en hed, hastig og hæsblæsende fart. Ifølge en rapport fra FN’s klimapanel fra 2019 har klimaforandringerne gjort, at store dele af planeten er ved at gå i stykker.
Klimaforandringerne har ført til, at jordens ørkenområder er vokset med 40% siden 1961. Det bliver sværere og sværere at dyrke jorden for de 500 millioner mennesker, der bor i ørkenerne. Flere og flere mennesker sulter og tørster og må flygte fra tørken. Derfor synes jeg ikke, at man overhovedet kan tale om at vente med at gøre noget. Selvfølgelig skal vi kunne undvære vores kød, hvis det kan redde menneskeliv.
Jeg tror, at det kører den helt forkerte vej med klimaet. Der kommer død, tørke, nød og ødelæggelse i en ikke så fjern fremtid. Vi skal snart gøre noget, hvis det hele ikke skal køre af sporet. Jeg tror ikke, at vi bare kan krydse fingre for, at teknologien finder på noget smart inden længe. Men jeg tror heller ikke på, at det at blive skældt ud eller skamme sig over at spise kød fører nogen vegne. Jeg tror på, at vi bliver nødt til at gøre noget alle sammen. Mindre kød er en god løsning til at starte med. Alle skal bidrage, men ingen skal skældes ud. Man skal ikke skamme sig ved køledisken i Netto. Men der findes også meget lækker vegetarisk mad, ikke?
Afrunding
I afslutningen af dit debatindlæg er det en god idé at vende tilbage til de vigtigste synspunkter fra redegørelsen og samle op på dine egne synspunkter. Det er vigtigt, at du tager klart og tydeligt stilling og formulerer dit vigtigste synspunkt helt skarpt, så læseren ikke er i tvivl om det.
Du kan eventuelt vælge at afslutte med et spørgsmål, som læseren kan tænke videre over. Der kan også være debatindlæg, hvor emnet lægger op til, at du kan give et løsningsforslag til emnets problemstillinger.
Eksempel
Jeg tror, at det kører den helt forkerte vej med klimaet. Der kommer død, tørke, nød og ødelæggelse i en ikke så fjern fremtid. Vi skal snart gøre noget, hvis det hele ikke skal køre af sporet. Jeg tror ikke, at vi bare kan krydse fingre for, at teknologien finder på noget smart inden længe. Men jeg tror heller ikke på, at det at blive skældt ud eller skamme sig over at spise kød fører nogen vegne. Jeg tror på, at vi bliver nødt til at gøre noget alle sammen. Mindre kød er en god løsning til at starte med. Alle skal bidrage, men ingen skal skældes ud. Man skal ikke skamme sig ved køledisken i Netto. Men der findes også meget lækker vegetarisk mad, ikke?
