Sådan skal du opbygge dit debatindlæg

Lav en disposition

Når du har samlet eksempler og synspunkter sammen til dit debatindlæg, er det altid godt at lave en disposition. På den måde får du et godt overblik og kan lettere styre din skriveproces. Selvom det tager lidt tid at lave dispositionen, kan det faktisk spare en masse tid senere.

Hvilke afsnit skal med?

Debatindlæg bygges som regel op på en bestemt måde, som det er godt at følge. 

Først kommer overskriften, som skal sige noget centralt om dit debatindlægs indhold og fange din læsers opmærksomhed. Det kan være en god idé simpelthen at bruge dit eget synspunkt som overskrift. Formuler det kort og klart. 

Efter overskriften skal du lave en manchet, som giver en kort præsentation af emnet og den overordnede problemstilling. Du kan med fordel slutte manchetten med et spørgsmål, som resten af dit debatindlæg giver et svar på i form af dit eget synspunkt på problemstillingen. 

Efter manchetten skal der være en byline. Her skal du skrive dit navn og din stilling (skoleelev). 

Så følger selve debatindlægget. Typisk skal du redegøre for en tekst eller emnet, afhængigt af opgaveformuleringen. 

Så skal du kommentere udvalgte synspunkter, og derefter skal du argumentere for dit eget synspunkt. Af og til kan du med fordel samle dine kommentarer og din argumentation. 

Til sidst skal du lave en afrunding, hvor du samler op på de vigtigste synspunkter i debatindlægget og dit eget synspunkt. Du kan eventuelt afslutte med et spørgsmål, som læseren kan tænke videre over selv. 

På næste side kan du se mere om, hvordan du skal skrive debatindlæggets dele.

Hvor langt skal dit debatindlæg være?

Der er ingen faste regler for længden. Men et godt debatindlæg er typisk 1-2 sider langt, hvis du skriver med almindelig 12-punkt skrifttype og 1,15 i linjeafstand.

Det er altid bedre at aflevere 2 sider med godt indhold og sprog, end 4 sider fyldt med sludder og fejl.