Skal vi undvære kød?

Her har du et eksempel på et debatindlæg til en trykt avis. Debatindlægget redegør for synspunkter i debatten om at spise kød, kommenterer synspunkterne og argumenterer for sit eget synspunkt. Normalt skal du sætte debatindlæg til trykte aviser op i to spalter, her har vi dog lavet det uden.

Opgaveformulering

Debatindlægget er skrevet ud fra denne opgaveformulering, som indgik i afgangsprøven i skriftlig fremstilling maj 2020. 

Opgaveformuleringen så sådan ud:

Skal vi undvære kød?

Klimaforkæmpere mener, at vi skal droppe at spise kød. Andre mener, at det kun er skræmmekampagner.

Hvad mener du?

Du skriver et debatindlæg, hvor du argumenterer for din holdning.

Skriv dit debatindlæg.

Som forberedelse til dit debatindlæg skal du søge argumenter for og imod at spise kød.

I dit debatindlæg skal du:

  • redegøre for forskellige synspunkter, der er fremme i debatten om at spise kød
  • kommentere 2-3 af disse synspunkter
  • argumentere for dit eget synspunkt.

Du skal give dit debatindlæg en rubrik. Debatindlægget skal bringes i en trykt avis.

Kender du også kødskammen?

Jeg spiser kød. Ikke hver dag, for jeg er ubehageligt bevidst om, at det er en klimasynd. Ligesom jeg har den såkaldte flyskam over at flyve på ferie, har jeg nu også fået kødskammen. Jeg skammer mig over at pine klimaet med min lasagne og min chili con carne. 

Af Mathilde Thomsen, folkeskoleelev Århus.

Se forklaring af afsnittet
 

Titel og underrubrik er en vigtig del af et debatindlæg, fordi de fortæller læseren om den problemstilling, som debatindlægget handler om. Det er vigtigt at titel og manchet vækker læserens interesse. Her er det gjort med det opsigtsvækkende begreb om kødskam. I Manchetten står afsenderen klart frem og giver udtryk for nogle overvejelser, som læseren kan identificere sig med: skal vi skamme os over vores kødforbrug på klimaets vegne? 

Det er mord at spise kød!

For at forhindre, at klimaforandringerne ødelægger vores planet, mener nogle, at vi mennesker bliver nødt til at ændre vores adfærd. I et debatindlæg på Altinget.dk: ”Mindre kød og mere grønt er afgørende for planetens fremtid” fra 26. januar 2018 skriver politiker Christian Poll, at klimakrisen vil medføre død og ødelæggelse i fremtiden. Af den grund skal vi alle sammen gøre, hvad vi kan, for at løse krisen. Noget af det nemmeste at gøre er at undvære kød. 

Ifølge Poll er der nemlig videnskabelige beviser for, at vores mad og især kødet er skadeligt for klimaet. ”Ifølge tal fra tænketanken Concito er den gennemsnitlige danskers kost faktisk mere klimabelastende end personens forbrug af el, varme og benzin tilsammen.”

Sociolog og forfatter Rasmus Willig skriver noget lignende i indlægget ”Spiser du lige så meget kød som gennemsnittet, vil du ikke dine børn det godt” fra Information d. 14. august 2018. Han mener, at klimakrisen vil ”løbe os over ende”, hvis ikke vi ændrer vores adfærd og især stopper med at spise kød. 

Ifølge Willig kan kødspiseriet sammenlignes med et mordforsøg på de kommende generationer: ”For at sætte tænderne i et stykke kød er det samme som at sende vores børn ud, hvor de ikke kan bunde, når vandstandsstigningerne kommer.”

Stop kødskammen og vent på teknologien!

Kostvejlederen og debattøren Marie Raes skriver i Jyllands-Posten d. 8. marts 2020 i debatindlægget ”Skam dig, at du spiser kød”, at debatten om kød er for overfladisk. Hun mener nemlig ikke, at det er alt kød, der er klimaskadeligt. Raes mener, at den overfladiske debat fører til, at alle kødspisere bliver skældt ud af klimaforkæmpere. De får at vide, at de skal skamme sig over at spise kød, mener hun.

Også EU-parlamentariker Pernille Weiss mener, at det er for dramatisk og overflødigt at undvære kød. For eksempel . Hun skriver i et debatindlæg i Politiken: ” »Vi skal fortsætte med at nyde livet, spise kød, køre i biler og rejse ud i verden«” fra d. 11. oktober 2019, at idéen om kødfrie dage et udtryk for ”venstrefløjens selvpineri”. 

Hun mener altså ikke, at menneskers adfærd kommer til at redde klimaet. Det gør i stedet den grønne produktion og klimavenlige teknologi i fremtiden: ”Vi skal fortsætte med at nyde livet, spise kød, køre i biler, rejse ud i verden og opvarme vores hjem – men vi skal gøre det klimavenligt med grønnere produktion”.

Se forklaring af afsnittet
 

Den første del af debatindlægget redegør for forskellige synspunkter i debatten om at spise kød. Der er valgt fire synspunkter om kød og klima, som er fundet på nettet. To synspunkter er imod at spise kød. De to andre er kritiske og forsvarer folks ret til at spise kød. Ved at vælge modsatrettede synspunkter som her, kan du vise en bredde i debatten. Bemærk at synspunkterne fremlægges neutralt, uden vi tager stilling til dem. De to sider i debatten opsummeres også i mellemrubrikkerne.

Undvære kødet eller vente på grøn teknologi?

Den danske klimadebat bliver ofte til et skænderi, når kødet kommer på bordet. Det er tydeligt, når Rasmus Willig direkte anklager kødspisere for mordforsøg på deres egne børn. Det gør, at jeg godt kan forstå Maries Raes, når hun skriver, at kødspisere bliver skældt ud. Debatten om kød bliver et skænderi i stedet for en diskussion.  

På den ene side kan man sige, at det at spise kød skader klimaet. Derfor er det nødvendigt at undvære kød. På den anden side kan man sige, at det at undvære kød ikke er den rigtige måde at redde klimaet på. Grøn teknologi og videnskabelige fremskridt er en bedre løsning. EU-parlamentarikeren Pernille Weiss mener, at vi skal nyde livet, leve som vi plejer og i stedet satse på den teknologiske udvikling for at redde klimaet. 

Den socialdemokratiske regering satser ligesom Pernille Weiss på den grønne teknologi som vores fremtids frelser og forsoner. Regeringens klimaplan går ud på at vente med at forbedre klimaet til, den grønne teknologi er så god, at det hele bliver billigt og let. Det giver på nogle måder god mening. 

Inden længe kan vi måske bygge maskiner, der kan suge drivhusgasser ud af atmosfæren. Måske har videnskabsmænd snart opfundet flybrændstof, der er så klimavenligt, at vi alle sammen kan flyve til Thailand fire gange om året uden, at klimaet mærker den mindste smerte. Hvis alt dette sker, giver det selvfølgelig mening at vente med store klimaplaner. For det ville da gøre vores liv væsentlig nemmere, hvis vi kunne redde det dødsdømte klima uden at skulle undvære vores kød.

Problemet med det lysegrønne håb for en teknologisk vidunderfremtid er ordet ’måske’. Vi har et problem, hvis den teknologi, der måske kommer, faktisk slet ikke kommer eller ikke kommer hurtigt nok. Når den grønne teknologi endelig er god nok, er det måske for sent at redde klimaet. Derfor taler andre politikere og debattører for handling lige nu. Fra os alle sammen. Vi skal stoppe med at spise kød. Vi skal bære et ansvar. Vi skal vænne os til, at næsten alt, hvad vi gør, betyder noget for planeten.

For kød er skadeligt for klimaet. I en artikel på Videnskab.dk skriver Bård Amundsen, at husdyr i landbruget står for 10 til 15 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Og af dette tal står kødkvæg, som vi spiser, for 41 procent af drivhusgasudledningen. Man kan altså roligt sige, at vores kødspisning lægger i kakkelovnen til opvarmningen af jordkloden.

Se forklaring af afsnittet
 

Afsnittene kommenterer nogle af synspunkterne i debatten. To synspunkter fremhæves særligt, nemlig synspunktet om at undvære kød over for synspunktet om at vente på udvikling af grøn teknologi. Debattøren fremlægger argumenter for begge sider og tager til sidst stilling selv på baggrund af diskussionen. 

Vi skal lytte til videnskaben

Personligt mener jeg, at vi skal lytte til videnskaben. Den skulle hilse at sige, at vi mennesker er i gang med at smadre planeten i en hed, hastig og hæsblæsende fart. Ifølge en rapport fra FN’s klimapanel fra 2019 har klimaforandringerne gjort, at store dele af planeten er ved at gå i stykker. 

Klimaforandringerne har ført til, at jordens ørkenområder er vokset med 40% siden 1961. Det bliver sværere og sværere at dyrke jorden for de 500 millioner mennesker, der bor i ørkenerne. Flere og flere mennesker sulter og tørster og må flygte fra tørken. Derfor synes jeg ikke, at man overhovedet kan tale om at vente med at gøre noget. Selvfølgelig skal vi kunne undvære vores kød, hvis det kan redde menneskeliv.

Jeg tror, at det kører den helt forkerte vej med klimaet. Der kommer død, tørke, nød og ødelæggelse i en ikke så fjern fremtid. Vi skal snart gøre noget, hvis det hele ikke skal køre af sporet. Jeg tror ikke, at vi bare kan krydse fingre for, at teknologien finder på noget smart inden længe. Men jeg tror heller ikke på, at det at blive skældt ud eller skamme sig over at spise kød fører nogen vegne. Jeg tror på, at vi bliver nødt til at gøre noget alle sammen. Mindre kød er en god løsning til at starte med. Alle skal bidrage, men ingen skal skældes ud. Man skal ikke skamme sig ved køledisken i Netto. Men der findes også meget lækker vegetarisk mad, ikke?

Se forklaring af afsnittet
 

Her fremlægger afsender sit eget synspunkt, nemlig at vi skal lytte til videnskaben og handle, inden det er for sent. Synspunktet underbygges med oplysninger fra FN’s klimapanel. Det nuanceres også ved at tage afstand fra de mennesker, der giver folk kødskam, fordi det ikke hjælper noget og tager modet fra dem. 

Kildeliste

Amundsen, Bård. 2018. ” Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks”. På Videnskab.dk d. 23. februar 2018. https://videnskab.dk/naturvidenskab/oksekoed-er-otte-gange-vaerre-for-klimaet-end-kylling-og-laks Læst d. 15.12.2020

Behrendt, Maria Lise. 2019. ”FN-klimarapport er dyster læsning: Vi risikerer at gøre store dele af jorden udyrkelig”. På dr.dk d. 8. august 2019. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fn-klimarapport-er-dyster-laesning-vi-risikerer-goere-store-dele-af-jorden Læst d. 15.12.2020

Poll, Christian. 2018. “ALT: Mindre kød og mere grønt er afgørende for planetens fremtid” På Altinget.dk d. 26. januar 2018. https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/alt-mindre-koed-og-mere-groent-er-afgoerende-for-planetens-fremtid Læst d. 13.12.2020

Raes, Marie. 2020. ”Skam dig, at du spiser kød”. På Jyllands-Posten.dk d. 8. marts 2020. https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11983112/skam-dig-at-du-spiser-koed/ Læst d. 14.12.2020

Weiss, Pernille. 2019. ”Pernille Weiss (K): »Vi skal fortsætte med at nyde livet, spise kød, køre i biler og rejse ud i verden«”. På Politiken.dk d. 11. oktober 2019. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7432783/%C2%BBVi-skal-forts%C3%A6tte-med-at-nyde-livet-spise-k%C3%B8d-k%C3%B8re-i-biler-og-rejse-ud-i-verden%C2%AB Læst d. 15.12.2020

Willig, Ramus. 2018. ” Spiser du lige så meget kød som gennemsnittet, vil du ikke dine børn det godt”. På Information.dk d. 14. august 2018. https://www.information.dk/debat/2018/08/spiser-lige-saa-koed-gennemsnittet-dine-boern-godt Læst d. 13.12.2020

Se forklaring af afsnittet
 

Herover ses kildelisten til de sider på nettet, som er brugt til at udarbejde debatindlægget. Du skal altid lave en kildeliste til dine opgaver, når du har brugt materiale, som du selv har fundet. Listen skal ikke layoutets som selve opgaven, men blot opstilles til sidst. Bemærk også, hvordan kildeangivelserne samtidigt er indarbejdet på en naturlig måde i opgaveteksten.