Begrænset af køn?

Her har du et eksempel på et debatindlæg til et site for unge. Debatindlægget redegør for en artikel om unge og køn, så diskuteres en undersøgelse om køn og ligestilling. Til sidst argumenterer afsenderen for sit eget synspunkt.

Opgaveformulering

Debatindlægget er skrevet ud fra denne opgaveformulering, som indgik i afgangsprøven i skriftlig fremstilling maj 2018. 

Opgaveformuleringen så sådan ud:

Begrænset af køn?

Mange unge har i en undersøgelse givet udtryk for, at deres køn begrænser dem i at gøre det, de gerne vil.

Klik på ikonet, og læs artiklen Nye tal fra Maryfondens Unge Tænketank: Unge oplever, at deres køn begrænser dem.

Klik på ikonet, og læs undersøgelsen om køn og ligestilling.

Kilde: maryfonden.dk

Skriv et debatindlæg om unge og køn.

Som forberedelse skal du blandt andet læse artiklen Unge oplever, at deres køn begrænser dem og undersøgelsen om køn og ligestilling.

I dit debatindlæg skal du:

  • redegøre for artiklens hovedpunkter
  • diskutere undersøgelsens resultater
  • argumentere for din holdning til køn og ligestilling.

Giv dit debatindlæg en rubrik.

Dit debatindlæg skal bringes på et site for unge.

Lad aldrig dit køn stoppe dig! 

Jeg kan huske den første gang, hvor jeg følte mig begrænset af mit køn: Det var d. 13 december, og vi skulle gå luciaoptog på skolen. Jeg havde altid været en såkaldt ’drengepige’, og jeg gik altid i bukser. Inden optoget fik jeg presset en hvid kjole ned over hovedet.  Jeg strittede imod, men jeg blev holdt fast af min lærer. Jeg fik at vide ’at pigerne havde kjole på, og sådan var det’. Derefter fik jeg et stearinlys og en salmebog stukket i hænderne, hvorefter jeg blev puffet ind på række bag de andre børn. Vores køn bestemmer ikke kun, hvem der skal have kjole på i luciaoptoget. Drenge spiller fodbold og computerspil, mens piger lægger perleplader og går til ridning. Drenge bliver traditionelt set som håndværkere, mens piger bliver set som sygeplejersker. Det kan begrænse og hæmme os. Lyder dette bekendt?

Af: Emma Jessen, skoleelev København.

Se forklaring af afsnittet
 

Titel og underrubrik er vigtige for debatindlægget. Her forsøger vi at fange læserens interesse med en markant titel. Derefter tages udgangspunkt i personlig, konkret oplevelse, som viser debatindlæggets problemstilling. 

Mange unge føler sig begrænset af deres køn

I 2020 lavede Maryfonden.dk en undersøgelse om ligestilling og køn. I undersøgelsen henvendte Maryfonden sig til deres Unge Tænketank, som er et panel bestående af ca. 800 danske unge. Her blev de unge blandt andet spurgt om, hvorvidt de synes, at ligestilling er et vigtigt emne i Danmark. De skulle også svare på, om de har følt sig begrænset af deres køn. Tal fra undersøgelsen viser, at der er en betydelig andel, som har følt sig begrænset på baggrund af deres køn. Dette er på trods af, vi har en ligestillingslov i Danmark. 

Denne problematik kommenterer artiklen Nye tal fra Mary Fondens Unge Tænketank: Unge oplever, at deres køn begrænser dem. Artiklen konkluderer, at ”Knap halvdelen af pigerne og ca. hver femte dreng i alderen 15-24 år har oplevet, at deres køn begrænsede dem i at gøre ting, de gerne ville.”, og dette er egentlig ganske interessant. Undersøgelsen viste nemlig samtidig, at lidt over en femtedel ikke syntes, at ligestilling var et vigtigt emne i Danmark.  Næsten alle mente dog, at ligestilling var et vigtigt emne internationalt. 

I Danmark bør vi alle i princippet være ligestillede, da vi har de samme grundlæggende rettigheder uanset vores køn. Vi har ret til at arbejde og ret til at deltage i demokratiet. Måske kan ligestilling umiddelbart virke mere relevant i andre lande, hvor folk ikke har de samme rettigheder som her. Men selvom danskere har det godt ifølge meningsmålingerne, så findes der stadigvæk problemer med ligestilling her. 

Det gælder på arbejdsmarkedet, hvor mænd tjener mere end kvinder. Kvinderne står til gengæld for 90% af barselsdagene. Men vi møder især manglende ligestilling i form af hverdagssexisme og forskelsbehandling. 

Ifølge undersøgelsen er der nemlig flere af de unge, der føler, at det modsatte køn bliver opfattet mere positivt, end deres eget. I artiklen skriver Maryfonden blandt andet: ”Ser man kun på pigerne, oplever mere end hver tredje, at det modsatte køn opfattes mere positivt end deres eget. Modsat svarede mere end hver fjerde af drengene, at kvinder opfattes mere positivt end mænd.”

Som pige har jeg ofte oplevet, at folk tror, at jeg er svag på grund af mit køn. Men på samme tid oplever drenge også nogle fordomme, som jeg ikke oplever som pige. Jeg har for eksempel aldrig fået at vide, at jeg skulle mande mig op.  Så selvom vi er kommet langt siden 20’erne, holder vi stadig fast i nogle fordomme om de to køn: Drenge kan lide sport, og de skal ikke vise for mange følelser. Piger er søde og pæne, men også lidt naive og hjælpeløse. 

Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at vi udvider begrebet ligestilling til noget, der er mere end blot et spørgsmål om arbejde og løn. Derudover er det vigtigt at understrege, at ligestillings- samt kønsdebatten ikke kun vedkommer kvinder, men også mænd. Hvis vi kigger på, hvordan vi i Danmark stadig sætter hinanden i kasser, så er det tydeligt, at vi endnu ikke er helt ligestillede. 

Se forklaring af afsnitttet
 

I afsnittet her redegøres for hovedsynspunkterne fra artiklen, som hører til opgaveformuleringen. Afsnittet diskuterer også tallene fra den undersøgelse, som er vedlagt. Diskussionen leder frem til indlæggets hovedsynspunkt, nemlig at ligestilling ikke kun handler om arbejde og køn, men også om de kasser vi sætter hinanden i.

Vi skal gøre op med vores fordomme om køn

Hvis en dreng falder og slår sig i skolegården og begynder at græde, så vil de andre drenge grine ad ham. I deres øjne er han svag, selvom faldet gjorde hylende ondt. Dette er jo egentlig ikke fair, men ifølge traditionen skal drenge ikke vise for mange følelser. Det forventes derimod, at piger er svage, og at de har brug for hjælp. Hvis en pige ikke vil hjælpes, så er det fordi, hun ikke ved bedre. 

Dette lyder måske gammeldags, tænker du. Sådan er det da ikke mere? Men jeg kan garantere dig for, at næsten alle drenge er blevet mødt med et ’tag dig nu sammen’, når de var kede af det. I mellemtiden har næsten alle piger fået den bagvendte kompliment: ’Det gør du da meget godt for en pige at være’. Har du ikke også?

Begrænsningerne af kønnene findes altså ikke udelukkende, når vi skal gå luciaoptog, eller når det kommer til, hvilket job, vi skal have. Begrænsningerne finder vi langt tidligere, når vi fra barnsben af får os fortalt, at drenge skal være stærke, gå til fodbold og ikke ballet, og at piger skal være søde og pæne fremfor at være ambitiøse.

 Jeg siger ikke, at vi nu ikke må give vores søster en lyserød kjole i julegave, eller at lyskrydsene nødvendigvis skal være kønsneutrale. Jeg tror i stedet, at vi som samfund skal blive bedre til at adskille personlighed fra køn. Hvis du som dreng eksempelvis kan lide farven blå, så er det fordi, du kan lide farven blå, og ikke nødvendigvis fordi du er en dreng. På samme måde skal du have lov til at kunne lide ting, der traditionelt set ikke maskuline.

Og hvis du som pige søger en læreplads som tømrer, skal dine evner ikke betvivles, fordi du er en pige. Du skal derimod vurderes på lige fod med drengene, hvor det kun er dine kvalifikationer og evner, som er relevante. Vurderingen skal altså ikke baseres på, om du har bryster eller ej. På samme måde skal en person, der hverken identificerer sig som en dreng eller en pige, have de præcis samme rettigheder og kår som os andre. Dine færdigheder og din værdi som menneske kommer i sidste ende slet ikke an på dit køn, men på din personlighed og dine egne ønsker.

Se forklaring afsnittet
 

I det sidste afsnit argumenterer afsender for sit eget synspunkt om køn og ligestilling. Her lægges især vægt, at piger og drenge ikke skal bedømmes ud fra deres køn og fordommene om kønnet. I stedet skal de have lov til at udfolde deres evner og ønsker, uden at kønnet skal begrænse dem.