Sådan skal du bygge blogindlægget op

Opbygning

Blogindlæg kan bygges op på mange måder. Her viser vi dig en opbygning, som passer godt til de fleste emner. 

  • Overskrift
  • Indledning
  • Hovedindhold
  • Afrunding
  • Læserkommentarer (eventuelt)

Du kan bruge denne opbygning som udgangspunkt for en disposition. Fyld nogle stikord om dit indhold på hvert punkt. Hovedindholdet bestemmes af din opgaveformulering. Det kan til eksempel bestå af præsentation, refleksion og argumentation.

Find en god overskrift

Hvis ikke opgaveformuleringen beder om en bestemt overskrift, skal du selv finde på én. Her skal du tænke på, hvordan du fanger læserens opmærksomhed. Hvorfor er dit blogindlæg relevant for din læser? Kan du overraske læseren? 

Her er nogle eksempler på overskrifter til et blogindlæg om tid:

  • Når uret tæller ned…
  • Du er spild af tid!
  • Tid er ikke penge
  • Der er 25 timer i døgnet
  • Sådan får du mere tid til dovenskab - fem lette trin
  • Forsvinder tiden mellem dine hænder?
  • Hvad jeg bruger min tid på, vil chokere dig.

I eksemplerne kan du se forskellige strategier til at få læserens opmærksomhed. Det kan være ved spændingsopbygning, provokation, direkte henvendelse, spørgsmål, overraskende sproglige udtryk eller humor.

Overskriften skal passe til indholdet og ikke gå i en helt anden retning. Derfor er det ofte en god idé først at finde på den skarpe og fantastiske overskrift, når du har skrevet hele indlægget. 

Under overskriften skal du indsætte dato og tid for udgivelse af bloggen.

Indledningen skal præsentere emnet i kort form

De første afsnit i dit blogindlæg skal præsentere emnet for din læser. Det skal du gøre i kort form, så du fastholder læserens opmærksomhed. 

Hvis du skriver en personlig blog, så er det altid godt at beskrive en personlig oplevelse, som siger noget vigtigt om emnet. 

Hvis du skriver en ikke-personlig blog, kan det være mere relevant at bruge indledningen på en kort, objektiv præsentation af emnet. Hvad går det ud på? Hvilke centrale synspunkter eller problemstillinger rummer det?

Eksempel

Forleden dag var en vild oplevelse for mig: Jeg kedede mig mere end nogensinde før! Okay, det lyder måske ikke særligt vildt - men læs lige videre. På en iskold cykeltur hen til min læge løb min iPhone tør for strøm. Og så sad jeg der i venteværelset og kunne hverken høre musik eller tjekke Instagram. Aldrig før har tiden sneglet sig så langsomt afsted. Som en gammel dame med en rollator. Kender du det, når du keder dig så meget, at du ikke kan stoppe med at gabe? Når ti minutter føles som halv dag?

Hoveddelen skal give læseren dine tanker om emnet og opfordre til dialog

Hoveddelen af dit blogindlæg er den længste del af indlægget. Her skal du gøre de ting, som opgaveformuleringen beder dig om. Det vil stå i en punktopstilling i den, som i dette eksempel:

  • give eksempler på og reflektere over, hvordan du oplever tid i forskellige situationer
  • opstille og begrunde nogle “leveregler” i forhold til tid, som du håber at kunne leve dit liv efter.

Her er to ting, du skal gøre. I andre opgaveformuleringer er der måske flere punkter. Det kan variere.  Men du skal altid tænke over sammenhængen mellem punkterne, så du får skabt en rød tråd gennem hele indlægget. Du kan godt blande punkterne, men det vil være lettest, hvis du tager dem hver for sig. 

Tager du dem hver for sig, skal du først skrive nogle afsnit med eksempler og refleksion. En god måde at opbygge afsnittene på er at starte med at beskrive et eksempel fra hverdagen, som alle kender til, så læseren kan se det for sig. Derefter skal du så ind på de tanker og refleksioner, som eksemplet vækker i dig. Du skal altså vende og dreje emnet ved at tænke højt om det.

Dernæst skal du opstille og begrunde dine egne “leveregler”. Igen kan det bedst betale sig at vælge nogle få frem for en hel masse. Hver af levereglerne og deres begrundelser skal have sit eget afsnit. 

Samtidigt skal du huske på din læser og opfordre til dialog. Det kan du fx gøre ved at stille spørgsmål undervejs. Eller du kan tiltale læseren direkte. 

Du skal vælge et lille antal konkrete eksempler. Hvis du har rigtigt mange med, kan det være svært at komme i dybden. Giv hvert eksempel og refleksionerne over det sit eget afsnit. 

Eksempel

Da jeg var lille, sagde min mor altid, at det er sundt at kede sig. Det skulle vist nok gøre, at du får en bedre hukommelse og bliver mindre stresset. Så spørgsmålet er måske: Vil du underholdes, indtil tiden er væk? Eller kede dig på en god måde, så tiden giver mening?

Min mor købte for nyligt et enormt puslespil, som hun mente, at vi skulle lave sammen. Kedeligt! Hjælp mig, Instagram! Men efter noget tid blev jeg faktisk helt opslugt af det. Jeg blev meget fordybet i at samle brikkerne til store farvestrålende blomster. Selv når jeg gik i stå, og det blev kedeligt igen, blev jeg ved. 

Det var meningsfuldt at se brikkerne falde på plads. Det var rart at gøre noget, der var kedeligt i starten. Tiden var ikke bare løbet sin vej, men den var brugt til noget. Det var bedre end Instagram. Måske du mærker livet mere, hvis du keder dig af og til? Måske er det faktisk ret sundt?

Eksemplet her er fra en personlig blog. I den ikke-personlige blog skal du sikre dig, at dine eksempler er noget, som de fleste mennesker kan relatere sig til. Eksemplerne behøver heller ikke være personlige oplevelser, de kan godt stamme fra materialerne til opgaven. 

Afrundingen skal slå dit budskab fast og henvende sig til læseren 

I de sidste par afsnit af dit blogindlæg skal du runde indlægget af. Det gør du ved at samle op på dine væsentlige pointer. Hvad kom der ud af dine tanker og overvejelser? Hvad er dit budskab til læseren? 

Afslut gerne med en henvendelse til læseren, som opfordrer læseren til at handle. Det vil typisk være i form af en opfordring til at kommentere på bloggen. Du bør formulere opfordringen som et konkret spørgsmål, så læseren har noget at svare på, når han eller hun kommenterer. 

Eksempel

Jeg ved ikke, om mine nye leveregler er perfekte. Men jeg tror, at de kan gøre, at min tid bliver brugt mere meningsfuldt. Eller i hvert fald, at min tid ikke forsvinder fra mig på nul komma fem. Ville dine leveregler se anderledes ud?

Jeg vil til at bruge min tid meningsfuldt. Jeg vil fordybe mig og kede mig. Jeg vil mærke livet, inden tiden er løbet fra mig. Derfor vil jeg lægge flere kedelige puslespil i fremtiden. Og bruge mindre tid på Instagram. Hvordan bruger du din tid bedst muligt? Hvad er dine leveregler? Smid en kommentar! 

Læserkommentarer viser dialogen

Du må gerne formulere noget af dialogen med læserne, fx i form af et par kommentarer på dit indlæg. Du skal forestille dig, at du er en læser af bloggen. Du kan også vælge at svare på kommentarerne som afsenderen af bloggen. 

Det er dog ikke et krav, at du laver læserkommentarer.

Hvor langt skal blogindlægget være?

Der er ingen faste regler for, hvor langt et blogindlæg skal være. Et godt udgangspunkt er på 600-1000 ord, hvilket svarer til 1-2 siders tekst i Word. Hvis du skriver kortere, er det svært at leve op til opgaveformuleringernes krav. Skriver du længere, risikerer du at gøre din blog ufokuseret og overfladisk.

Ét eller flere indlæg?

Selvom vi har givet dig nogle tips til at skrive et blogindlæg herover, så er der ingen faste regler for, hvordan du skal gøre det. Du kan derfor også vælge at dele din besvarelse op i flere indlæg. Hvert indlæg skal så have en ny overskrift samt dato og tid.

Du skal dog sørge for, at du stadigvæk får skrevet noget om alle opgaveformuleringens punkter. Det er også vigtigt, at du skaber en sammenhæng mellem de forskellige indlæg. Det kan du fx gøre ved formuleringer som “Indlægget fra i går fik mig til at tænke på…” eller “Jeg har stadigvæk ikke fundet ud af…”